Kronikken i Berlingske 16. december var stilet til undertegnede og skrevet af Urfan Ahmed. Han er talsmand for Dansk Muslimsk Union, som er Danmarks største muslimske paraplyorganisation, der repræsenterer over 55.000 herboende muslimer.

I kronikken svarer Ahmed på min kommentar fra 15. oktober med overskriften: »Kære Urfan Ahmed fra Dansk Muslimsk Union: Er dit idealsamfund et liberalt demokrati eller en islamisk stat?«

Kronikken er et spændende substantielt indspark i den debat om konflikten mellem islam og det liberale demokrati, som jeg længe – og hidtil forgæves – har forsøgt at få i gang med muslimske meningsdannere. På den måde var det som at få en tidlig julegave, så tak for det, Urfan Ahmed.

Imidlertid vil det nok ikke komme bag på dig, at jeg forholder mig kritisk til din argumentation i kronikken.

Jeg hæfter mig dog ved, at du skriver, at det er dit ønske at »fremme dialog, forståelse og sameksistens mellem muslimer og ikkemuslimer i Danmark«, og at du vil »fortsætte med at arbejde for dialog, brobygning og forståelse«.

For mig at se er det i den ånd oplagt, at vi to nu mødes og taler sammen om vores uenigheder med afsæt i vores indlæg til hinanden i Berlingske.

Derfor vil jeg høre, om du kunne tænke dig at tage en offentlig diskussion med mig ansigt til ansigt?

Konkret foreslår jeg, at vi mødes og optager en times samtale, hvor der kun er os to til stede uden nogen moderator. Bare dig og mig og to mikrofoner i 60 minutter.

Jeg er sikker på, at sådan en meningsudveksling ville have den offentlige interesse. Du er talsmand for en muslimsk magtfaktor i vores samfund, og jeg er en af de mest aktive kritikere af islams fremmarch. Det vil indlysende være et værdifuldt indspark i den demokratiske debat, hvis vi to sætter os sammen og prøver vores argumentation af på hinanden.

Jeg afventer din stillingtagen med håb om et positivt svar.

Eva Gregersen, cand.polit.

Selvfølgelig skal man tale med sin partner

I Berlingske 16. december spørger en læser i brevkassen Allarp & Selsing, om det er i orden at bede (sic) sin mand om at tage på, efter hans krop har ændret sig pga. meget sport. 

Nej, svarer Allarp & Selsing enstemmigt. Det giver ingen mening. I et parforhold skal man (kunne) bede hinanden om hvad som helst. Det er ikke sikkert, man får det, men hvis man ikke spørger, så dør dialogen og dermed parforholdet.

Klaus B. Møller, Vanløse

Statens renter

Staten beregner nu 7,5 procent årlig rente på borgeres skyldige beløb.

Betaler staten også selv renter? Fik eksempelvis de berettigede til en varmecheck også renter af det beløb, som styrelsen skyldte i over et år før betalingen?

Eller er der ikke ligestilling, når det er staten, der skylder borgeren penge?

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Spis kød med god samvittighed

Der er megen tale om at nå klimamålene, men for lidt handling.

Det ses blandt anden på forbrug af kødprodukter, hvor 74 procent af aftensmåltiderne i Danmark stadig indeholder kød. Det tal er ifølge institutionen Madkulturen uændret siden 2015.

Jeg går ikke ind for kødskam, men personer, der med deres kødforbrug er med til at sende co₂ op i atmosfæren, burde betale for forureningen.

Det kan ske ved at lægge en co₂-afgift på kødprodukter afhængig af deres co₂-belastning. Det er på linje med, at der allerede er afgift på olie og benzin, og snart kommer co₂-afgifter på flyrejser.

Med en afgift på alle kødvarer vil der både komme en nedgang i kødforbruget og et samlet afgiftsbeløb, der kan bruges i klimakampen.

På den måde kan kødspisere bidrage til klimakampen og spise kød med god samvittighed.

Christian Korsgaard, Sabro