Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Jonas Christoffersen skal ikke tage fejl af Institut for Menneskerettigheders rolle

Jonas Christoffersen
Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Et fødselsdagsinterview i Altinget 23.1.19 med direktør Jonas Christoffersen (JC) fra Institut for Menneskerettigheder har vakt opsigt og omtales i Berlingske 26.1. Et af de kritisable punkter er JCs omtale af instituttet som et serviceorgan: »Det handler ikke om at gøre sig til over for systemet. Vi er en offentlig institution. Vi er sat i verden for at rådgive Folketinget og regeringen. Det giver os vores penge hvert år. Og derfor skal vi kunne se dem alle i øjnene, uanset partifarve.«

Et nationalt menneskerettighedsinstitut skal ifølge FNs Parisprincipper fremme og beskytte menneskerettighederne gennem rådgivning på et uafhængigt grundlag. Det må ikke være underlagt nogen politisk eller anden kontrol, der kan have indflydelse på dets uafhængighed.

Desværre er det ikke første gang, at JC giver udtryk for at være en del af en politisk proces. I Politiken 26.2.17 udtalte han således: »Og ja, det indebærer, at vi giver køb på nogle værdier og måske lemper lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder. Men det er en pris, vi må være klar til at betale for at holde sammen på Europa.«

Men at lytte til folkestemningen og politikerne fremfor at stræbe efter menneskerettighedsidealet er farligt. Det kan kun glæde autoritære regimer og øge risikoen for krænkelser af enkeltpersoner.

I interviewet 23.1. fordrejer JC den såkaldte København-erklæring i forbindelse med Det Danske Formandskab for Europarådet (nov. 2017-maj 2018), så det fremstår som om det udkast, instituttet ifølge JC var behjælpelig med at opfinde og udforme, var en succes. Det var det ikke! I Ministerkomiteen var det kun Rusland og Ungarn, der roste det, og i de flg. måneder blev det skrevet helt om. Mange medlemslande undrede sig over den danske iver for at stække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er JCs job at holde fast i de grundlæggende menneskerettigheder, især når de er under pres. Han bør kunne se politikerne i øjnene, uanset partifarve, og forklare dem, at han ikke vil lade sig presse af trusler om økonomiske nedskæringer eller andre sanktioner, for han skal især kunne se ofrene for krænkelser i øjnene og sige, at han gjorde sit bedste.

Anne Albinus, Herning