Jernmarker blev valgt som årets ord. Der er blevet talt meget om jernmarker, men desværre mest pga. manglen på æstetisk værdi, og fordi jernmarkerne optager jord, der kunne dyrkes på.
Tilhængere af jernmarker mener, at solceller er en bæredygtig energikilde. Man skal dog altid se på et produkts fulde »levetid« for at afgøre, om produktet er bæredygtigt.
At sige nej til jernmarker er ikke nødvendigvis et spørgsmål om klimaskepsis, men også et ønske om ikke at sende miljøproblemer videre til kommende generationer.
Når solcellepaneler efter typisk efter 25-30 år er slidt op, udgør de en miljørisiko, hvis de ikke bortskaffes korrekt.
Solceller kan genbruges, men det er dog problematisk, da det er komplekse blandinger af glas, silikone, sølv og andre metaller. Manglende standardisering gør det vanskeligt at udvikle effektive genanvendelsesprocedurer.
Jeg spurgte for to år siden en sælger, der ville sælge mig solceller, hvad der skete med solcellerne, når de holdt op med at virke.
Hans svar var: »Så bliver de sendt til Afrika og lyser videre der.«
Jeg insisterede på at få svar på, hvad der skete med dem, når de var helt »døde«. Det fik jeg intet svar på. Og jeg købte ingen solceller.
I både USA og EU bliver kun omkring 10 procent af solcellepaneler genanvendt, hovedsagelig pga. økonomi. At sende solcellepaneler på lossepladsen er betydeligt billigere end at genanvende.
Genanvendelse koster 100-200 Euro pr. ton i EU. Hvor stor genbrugsprocenten i Afrika er, ved jeg ikke; ej heller hvor effektivt metallerne genanvendes.
Jeg bemærkede dog i november en artikel i The New York Times, om en journalist, der har undersøgt virksomheder i mange år.
Han var for nylig i Nigeria, hvor han rapporterede om fabrikker, der genbruger de batterier, der indgår i millioner af amerikanske og europæiske biler.
Han kom tilbage med konstante hovedpiner og forhøjet blyniveau i blodet.
Det er på tide, at vi sikrer os en standardisering af solceller, så de nemmere kan genbruges samt, at hvert køb af solceller indeholder en plan for, hvad der skal ske med dem, når de ophører med at fungere.
Suzanne Ekelund, Rødovre
Valgplakater
For over en måned siden var der valg til kommunalvalget.
Entusiasmen var stor, da diverse plakater måtte hænges op i lygtepæle. Der startede nærmest en fest, da man måtte begynde at hænge dem op.
Den entusiasme manglede dog, da plakaterne skulle tages ned. Men annoncøren burde vel have overblikket, så man kender antallet af ophængte plakater, brugte plastikstrips m.m. samt – sidst men ikke mindst – hvor plakaterne er hængt op.
Så burde det vel ikke være så svært at rengøre »naturen« for denne forurening.
Hvis plakaten er blæst væk/faldet ned, ja, så er der måske stadig nogle plastikstrips, som skal fjernes fra ophængsstedet.
Der burde også være en lov gældende for andre reklamer/plakater for events.
Der hænger stadig plakater for noget, som sluttede 2. november i år.
Så hjælp med at holde naturen ren, der ligger rigeligt og flyder i forvejen.
Til regionsvalget hang plakater på personer, som ikke var lokale, ja, det var også svært at få fjernet disse.
Jeg håber, at valgplakater fremover bliver forbudt.
Berthe Kjæmpe, Slagelse
Differentieret moms
Vi deler andenpladsen, når det gælder størrelsen på moms i EU. Vi har EUs højeste moms på fødevarer, EUs næsthøjeste fødevarepriser, et råderum, som ingen fatter en brik af (skyldes det mon de inappellable vurderinger af fast ejendom?) og en befolkning, der har fået nok.
EU har gennemtvunget, at immaterielle ydelser, der hidtil har været fritaget, nu skal pålægges moms.
Det vil uden tvivl ødelægge meget af det gode arbejde, der gøres rundt omkring i landet med at undervise os og holde os i form.
Vores politikere lægger skylden på EU; men det er kun en flig af sandheden. Den virkelige grund er momssatsen. Politikerne siger, at de ikke kan indføre en gradueret moms med lavere fødevarepriser.
O.k., så sæt hele momsen ned på samme niveau som Tyskland og Sverige, så kører tingene igen.
Tag jer sammen, politikere! Sæt så den høje moms ned, hvor vi andre befinder os. Så skidt med, om I kan graduere den eller ej; men sæt den ned nu!
Bo Lille, Græsted
Hjælp til de ukrainere, som kæmper
I en artikel her i avisen 9. december startede Jens-Kristian Lütken en vigtig debat. Han og andre borgmestre er presset pga. af de mange ukrainske flygtninge.
Jeg synes, at han bestemt har en pointe, når han spørger, om det overhovedet er godt for Ukraine, at vi tager os af deres borgere? Ukraine har brug for arbejdskraft i deres sundhedsvæsen, i økonomien og til andre civile opgaver i samfundet. Desuden har de brug for mænd og kvinder, som er villige til at forsvare landet og som kæmper.
Selvom man godt forstår, at folk – herunder jeg selv – helst ville flygte fra krig, er det dog et legitimt spørgsmål at stille, om disse flygtninge ikke er usolidariske?
Reporteren stillede et mærkeligt spørgsmål: »Hvis du var ukrainsk flygtning og var i Danmark med to sønner, ville du så vende hjem og risikere, at de blev sendt til kødhakkeren på østfronten?«
Burde spørgsmålet ikke være: Kan du leve med, at din naboers sønner og døtre ofrer deres liv, sådan at du kan komme tilbage om nogle år og leve i frihed, fordi de ikke flygtede, men kæmpede?
Jeg vil gerne hjælpe ukrainerne – dem som forsvarer deres land og deres og vores frihed!
Matthias Mikkelsen, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
