Da jeg var ni år, i 1959, tog jeg toget til Rom med min mor. Det var en dejlig tur med et enkelt skift, sovekupé og en spisevogn med rigtig mad. Og så var det billigere end at flyve.
Jeg vil meget gerne gentage turen, både for min og klimaets skyld. Så jeg gik på nettet for at undersøge sagen. Der måtte jo være en tog-app, ligesom der er utallige fly-apps til at hjælpe med planlægningen. Jeg fandt »TrainLine«, som lover at finde forbindelser med tog i Europa. Den foreslog en forbindelse med skift i Odense, Tommerup, Middelfart, Hamborg, München og Bologna, de fleste om natten.
Så prøvede jeg at google »train to Rome« og fandt en hjemmeside, der foreslog, at jeg tog toget til Kastrup og derfra med Ryanair til Rom. DSB.dk mente, at jeg måtte være ung og eventyrlysten, siden jeg ville udenlands med toget, og foreslog en interrailbillet. Alternativt fik jeg et telefonnummer, jeg kunne ringe til. Så jeg flyver jo nok.
Ulrik Zimmermann, Holte
Lykketofts had til USA og Israel
Hver gang, Lykketoft ytrer sig om verdenspolitik, får hadet til USA og Israel en ekstra omdrejning og ligeså med modsat fortegn kærligheden til Palæstina, Cuba og nu senest også Iran. Senest i Berlingske 18. juli om Trumps »mafiapolitik«, hvad det så end har at gøre med iranernes religiøse undertrykkelse af egen befolkning.
Lykketoft fatter ganske enkelt ikke, at Israel ikke kan imødekomme palæstinenserne, som siger nej til alt, og som ved først givne lejlighed vil skære halsen over på Israel. Og hvem husker ikke Lykketofts og Jytte Hildens naive begejstring for »sambakommunismen« og det cubanske menneskefjendske diktatur. Nu senest også den blåøjede tilgang til Irans atomprogram, hvor det kun er et spørgsmål om tid, før Iran pludselig står med atombomben med heraf følgende atomvåbenkapløb i Mellemøsten.
Lykketoft gør som han altid har for vane: Ikke høre, ikke se, ikke forstå – men som altid stor sympati for undertrykkende diktaturer.
Steen Møller, Ebeltoft
Gid vi havde lovlig snus i Danmark
I et læserbrev 16. juli under overskriften »Cigaretpriser: Midlet helliger målet« fremhæver Kent Segerlund, at kun tre pct. af unge i Norge ryger. Han postulerer, at det er på grund af høje cigaretafgifter. Men han har »glemt« at nævne snus – en røgfri tobak, som man bruger i munden. 25 pct. af norske unge mænd bruger snus, mens fire pct. ryger. Snus er lige så hårdt beskattet som cigaretter i Norge. De unge nordmænd lader sig overhovedet ikke afskrække af høje afgifter. De benytter sig bare af, at snus er lovligt i Norge. De bruger snus, som er mindst 98 pct. mindre skadeligt end cigaretter. Det er derfor, de ikke ryger. Gid vi havde lovlig snus i Danmark. Og gid Kent Segerlund ikke var så nem at narre med statistikker.
Søren Højbjerg, Farum
Heller ikke den ny regering vil redde honningbierne
Under valgkampen blev vi tudet ørerne fulde om den kommende socialdemokratiske regerings klimabevidsthed. Den var simpelthen grøn i alle tænkelige nuancer. Hurra for det! I modsætning til den gamle regerings fodslæbende indsats skulle der endelig helt andre boller på suppen. Gode, grønne klimaboller forstås.
Men så sker dette: Den nye miljøminister, Lea Wermelin, ønsker ikke at forbyde de såkaldte neonikotinoider, som Danmark sammen med Tjekkiet og Rumænien stadig giver landbruget tilladelse til at benytte. I resten af Europa er disse systemiske gifte forbudt. Naturligvis.
Hvorfor er de det? Det er de af indlysende årsager. Neonikotinoider er alvorligt mistænkt for at forårsage Colony Collapse Disorder (CCD) hos honningbier. Det betyder kort sagt, at biernes sanseapparat forstyrres i en grad, der gør, at bierne mister orienteringen og derfor ikke kan finde tilbage til boet, hvorefter de går til. Det burde være unødvendigt at understrege, hvor meget bierne betyder i bestøvningsmæssig øjemed.
Sandsynligvis lider andre blomsterbesøgende insekter i samme grad. Og det i en tid, hvor insekter generelt er i voldsom tilbagegang. Det er et uhørt selvmål af den nye miljøminister, der formørker alle andre ellers gode intentioner med hensyn til klima og miljø. Det er en alvorlig fadæse, Lea Wermelin. Det er kort sagt en ommer, og det kan kun gå for langsomt.
Nis Rasmussen, Hundested
