Jeg savner en avis, der griber i egen barm

Feminas forside på 145 års -jubuliæumsudgaven.

Bom bom… Danmarks ældste kvindeblad, femina, fylder 145 år. Gider vi overhovedet beskæftige os med dameblade her på avisen? Okay så – det er jo som sædvanlig en kærkommen lejlighed til at hælde lidt gylle ud.

Det må være sådan, Nathalie Ostrynski har tænkt, da hun satte sig til tasterne for at skrive »Jeg savner et dameblad, der for alvor tør være et interessant omklædningsrum for de danske kvinder« og hentede, hvad hun havde i fordomskisten. Det sædvanlige. Ingen overraskelser derfra.