Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg protesterede selv med Solvognen ved Rebildfesten i 1976. Trods Trump mener jeg ikke, at den skal sættes på pause nu
Rebildfesten set fra et medlem af Solvognen
Jeg deltog selv i Rebildfesten i 1976. Dengang var jeg med i Solvognens Rebild-aktion. Den var rettet mod amerikansk statsmagt og amerikansk politik – ikke mod det amerikanske folk. Det er en vigtig sondring, som også i dag er afgørende.
For mig er Rebildfesten ikke en abstrakt tradition. Jeg har haft – og har fortsat – tæt familie i USA. Min farbror boede der i mange år; han døde desværre sidste år.
I dag har jeg stadig min tante i USA. Sammen fik de tre børn, som hver især er gift og har fået to og tre børn. Det er en stor og levende familie, som jeg har et nært forhold til. De er amerikanere, selv om de – som jeg – bærer et nordisk navn. Vi deler familiehistorie og rødder som efterkommere af nordboere, men først og fremmest deler vi et personligt bånd.
Netop derfor oplever jeg det som forkert at gøre Rebildfesten til et spørgsmål om støtte til eller afstandtagen fra en konkret amerikansk regering. For mig – og for mange andre – handler Rebild om relationer mellem mennesker, familier og folk, ikke om skiftende magthavere i Washington.
Historisk har Rebildfesten netop kunnet rumme denne forskel. I 1976 blev der udøvet åben kritik af amerikansk politik midt under festen. Alligevel blev traditionen ikke afskaffet. Det var muligt at fastholde venskabet med det amerikanske folk og samtidig markere politisk uenighed. Det er en del af Rebildfestens historie – og dens styrke.
Når Rebildfesten i dag diskuteres i lyset af amerikanske udmeldinger om Grønland, bør den samme historiske erfaring gælde. Kritik af en regerings handlinger er legitim og nødvendig. Men at sætte festen på pause risikerer at udviske netop den sondring, som Rebild traditionelt har stået for: forskellen mellem folk og statsmagt.
For mig – med familie på begge sider af Atlanten – er ønsket klart: Vi ønsker at bevare Rebildfesten. Ikke som en blåstempling af nogen regering, men som et symbol på folkeligt venskab, historiske bånd og det fællesskab, der består, også når politikken skaber konflikter.
Det er netop i sådanne perioder, at Rebildfesten har sin berettigelse. Ikke mindre – men mere.
Niels Kongshaug, København
Trump og Grønland
Hvis Trump vil tage Grønland, kan vi ikke forhindre det. Vi skal selvfølgelig protestere, så meget, vi kan. EU kan kun støtte med vellydende beklagelser.
Grønlænderne har selv i storagtig egenrådighed givet Trump et påskud ved at lade Kina rage efter mineraler.
Sælge det skal vi ikke. Det vil være uværdigt. Vi sælger ikke mennesker, men til gengæld sparer vi det årlige tilskud.
De grønlændere, der føler sig knyttet til Danmark, skal være mere end velkomne her.
Hans Knudsen, København
Hvad med dem vi smed på gaden?
Du sidder måske på din arbejdsplads, i S-toget eller i din sofa og læser dette læserbrev. Derfor vil vi minde dig om, hvor privilegeret du er.
Du har en sofa, du kan savne, når du er på arbejde, og selvom dit vasketøj er irriterende, har du stadig et sted at smide det hen. Måske tænker du, at hvis du en dag skulle miste evnen til at arbejde, er det intet problem at få hjælp.
Den fortælling ændrede sig, da den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli 2025. Her blev ti danskere smidt på gaden i Københavns Kommune, efter man i reformen valgte at omfordele pengene.
Selvom det ser godt ud, at børnefamilier på kontanthjælp får en højere ydelse, sker det på bekostning af andre kontanthjælpsmodtageres ydelse. Det er et kæmpe problem i vores velfærdssamfund, at vi ikke kan sørge for, at alle har tag over hovedet.
Når kontanthjælpen omfordeles, er det ikke bare et regneark, der ændrer sig – det er menneskers mulighed for at betale husleje og have et tag over hovedet. Vi kan ikke leve i et Danmark, hvor vi smider hinanden på gaden. Vi skal leve i et Danmark, hvor vi hjælper hinanden.
Når du tager hjem fra arbejde, står ud af toget eller rejser dig fra sofaen, håber vi, du er taknemmelig for, du ved, hvor du skal sove i nat og, at du har et sted at smide dit vasketøj hen. Måske er du nu bevidst om, at reformen ikke griber alle, tværtimod.
Filippa Elisabeth Krogh Dons og Amalie Løvenskjold Mammen, medlemmer af SF ungdom
Anmeldelser
Foretager Berlingske mon løbende læserundersøgelser? Jeg tvivler på, at avisens målgruppe orker alle de overflødige anmeldelser af restauranter og realityprogrammer. Jeg er ikke i tvivl om, at journalisterne nyder det, men gør læserne?
Klaus Nygaard, Virum
Fyrværkeri
Hvert år ved årsskiftet gentager den samme debat sig. Og hvert år gentager de samme konsekvenser sig også: alvorlige personskader, bange børn, stressede dyr, forurenet luft og et akutberedskab under unødigt pres. Alligevel tillader vi fortsat, at private borgere affyrer eksplosiver i tætbebyggede områder.
Det er vanskeligt at se, hvilket samfundsmæssigt formål privat fyrværkeri tjener, som ikke kunne løses bedre og mere ansvarligt på andre måder. Ingen foreslår at forbyde fyrværkeri som sådan. Professionelle fyrværkerishows eksisterer allerede – de er flottere, langt sikrere og væsentligt mindre belastende for både mennesker, dyr og miljø.
Debatten ender ofte i et spørgsmål om frihed. Men frihed uden ansvar er ikke frihed – det er hensynsløshed. Når mennesker kommer alvorligt til skade, når kæledyr og vilde dyr lider, og når luftforureningen kan nå sundhedsskadelige niveauer, er der tale om mere end individuel fornøjelse.
Vi regulerer allerede en lang række aktiviteter i Danmark netop fordi, de kan skade andre. Privat fyrværkeri bør ikke være en undtagelse. Det handler ikke om at fjerne fest eller tradition men om at tage ansvar for fællesskabet.
Derfor er det positivt, at der nu er fremsat et borgerforslag om at forbyde privat fyrværkeri. Det afspejler et ønske om et tryggere og mere ansvarligt samfund – ikke et kedeligere.
Spørgsmålet er ikke, om vi tør ændre en tradition. Spørgsmålet er, hvorfor vi har accepteret konsekvenserne så længe.
Mikkel Ernst Nielsen, Kerteminde
Prøv Berlingskes nye lydpakke. Tre af vores bedste og mest aktuelle artikler udvalgt hver eftermiddag:
I Washington formåede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at købe Danmark mere tid, men landede ingen reel løsning på Grønland-krisen.
I Rusland har den danske virksomhed Rockwool måtte se sine fabrikker ulovligt beslaglagt af Putin.
Og herhjemme er LA's formand, Alex Vanopslagh, blevet mødt af hævede øjenbryn fra både vælgere og resten af den blå familie, da han ikke vil være med til at lette momsen på fødevarer.
Det er dagens udvalgte historier i Lyt til Berlingske, udvalgt og præsenteret af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser: Caroline Toft Baunkjær
Producer: Caroline Toft Baunkjær og Ida Hasgaard Røntorp
Nej, Jesus var ikke palæstinenser
Debatten om Israels behandling i internationale institutioner og ngo-miljøer har i de senere år fyldt betydeligt i den danske offentlighed. I den forbindelse er der også opstået en række historiske påstande, som gentages så ofte, at de risikerer at blive opfattet som kendsgerninger.
Den tyske samfundsteoretiker Jürgen Habermas har formuleret idealet om, at et demokrati forudsætter en offentlighed, hvor argumenter vurderes efter deres indhold og dokumentation.
Hos Habermas skelnes der mellem meningsdannelse, som er uundgåeligt pluralistisk, og vidensdannelse, som forudsætter metodisk efterprøvelse. Når denne skelnen svækkes, kan konsensus og gentagelse forveksles med viden.
Et tydeligt eksempel er den udbredte påstand om, at Jesus var palæstinenser. Historisk set er denne påstand uholdbar. Jesus var jøde og levede i Judæa og Galilæa i det første århundrede.
Betegnelsen Palæstina blev først indført som administrativt navn af den romerske kejser Hadrian i år 135 efter Bar Kokhba-oprøret som led i en bevidst politik rettet mod at svække jødisk national identitet i området. Dette er veldokumenteret i romersk historieskrivning og gennemgået af historikere som Fergus Millar og Martin Goodman samt formidlet i danske historiske opslagsværker.
At denne anakronistiske påstand alligevel cirkulerer i internationale medier og politiske sammenhænge illustrerer en mere generel mekanisme: Når autoritative aktører gentager bestemte fortællinger uden konsekvent historisk og metodisk kontrol, får de karakter af etableret sandhed.
Lignende forskydninger ses i fremstillinger af Jerusalem. Byens jødiske tilknytning er veldokumenteret gennem arkæologiske fund, samtidige kilder og religiøse tekster, der strækker sig over flere årtusinder. Alligevel optræder der i internationale debatter formuleringer, som nedtoner denne historiske kontinuitet, og som gennem global mediedækning også præger den danske offentlighed.
Hvis den offentlige debat skal være oplysende snarere end polariserende, kræver det en fastholdelse af skellet mellem dokumentation og politisk narrativ – også når historiske fakta ikke passer ind i samtidens dominerende fortællinger.
Yael Pharhi Gravesen, København
Fødevarecheck
Jeg håber, Venstre har rygrad nok til at blokere for en fødevarecheck. Fødevarechecken er alene kommet på tale, fordi statsministeren vil købe nogle udvalgte vælgergrupper.
Vil Venstre blive upopulær ved at blokere for checken? Selvfølgelig vil de det, men det er kun hos vælgergrupper, der alligevel aldrig ville stemme på Venstre.
Skal der derimod arbejdes på en løsning med nedsat moms på fødevarer? Ikke hvis man spørger vismændene, der siger, at det både er en dyr og kompliceret løsning, og at det vil ødelægge et rimeligt simpelt momssystem med samme sats på alt.
En bedre løsning kunne være at lette skatten i bunden. Det giver selvfølgelig ikke nogen hurtig popularitet til statsministeren, der har erfaret, at en hurtig check til udvalgte grupper virker meget bedre.
Og derfor er hun villig til at tage det administrative kaos, der eventuelt følger med en hurtig løsning. Det erfarede vi med varmechecken, der ofte blev sendt til de forkerte. Administrationen siges at have kostet mere end hjælpen.
Fødevarepriserne er åbenbart på vej ned internationalt, så måske skulle statsministeren holde lidt igen med handlekraften, men det er jo ikke hendes stærkeste side. Hellere en hurtig løsning end en rigtig løsning.
Finansministeren oplyser, at der er fundet 4,5 milliarder kroner til checken, så det bliver nok et tyndt lag, der bliver smurt ud. Det er i øvrigt længe siden, vi har læst om råderummet.
Mogens Pihl, Sorø
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Del:
