Jesper Lau Hansen (JLH) tager i sin kronik i Berlingske 25. april udgangspunkt i min nye bog om den tidlige kolde krigs historie, »Frygtens logik«. Præmissen for JLH er, at den indbyggede ondskab i kommunismen »synes negligeret« i bogen, og at det dermed ikke anerkendes, at kommunismens indbyggede aggressivitet »måtte imødegås med oprustning«.

JLH har åbenbart læst visse avisanmeldelser af min bog, men det fremgår ikke af kronikken, at han selv har læst den. Så ville han nemlig vide, at en af grundpræmisserne i bogen er, at Vestens afsky og frygt for den kommunistiske blok var forståelig, og at jeg omkring 40 gange bogen igennem bruger prædikater som »forbryderisk«, »terror(istisk)«, »undertrykkelse« og »brutal« om den kommunistiske blok og dens politik.

Jeg viser også, at den konservative antikommunist og diplomat George Kennan, som bedre end nok nogen anden i USAs udenrigstjeneste kendte det stalinistiske Sovjetunionen indefra, anså den sovjetkommunistiske trussel mod Vesten for primært - men altså ikke kun, sådan som JLH får det til at se ud – at være politisk-ideologisk, økonomisk og social. For Kennan var også magtrealist og derfor tilhænger af en militær – også atomar – magtbalance med Sovjetunionen. Men jeg viser også, at Kennan fra og med 1949-50 var kritisk over for, hvad han anså for en unødvendig og potentielt farlig overmilitarisering af den vestlige koldkrigsstrategi.

Kennans og hans ligesindedes mange konkrete forslag til alternative veje for USA og Vesten i konfrontationen med kommunismen blev dog afvist eller ignoreret af beslutningstagerne. Bl.a. derfor kan vi ikke vide, om den kolde krigs ekstreme militarisering, som endte med atomare arsenaler på ca. 30.000 atombomber på hver side, virkelig var nødvendig eller uundgåelig. Internationale koldkrigsforskere fra alle lejre har i mange år analyseret den komplekse optrapningsproces, der lå bag denne overoprustning på begge sider. Jeg bruger i min bog 500 sider på at sammenfatte og fremlægge denne rigt nuancerede forskning for et dansk publikum.

Ingen tvivl om de kommunistiske systemers undertrykkende og brutale natur. Men hvis vi skal lære af historien, må vi også turde stille spørgsmålstegn ved, om den politik, Vesten fulgte for at forsvare sig imod og forandre disse systemer, i alle henseender var den mest hensigtsmæssige.

Poul Villaume, professor. emeritus., dr.phil.