Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg kan vanskeligt forestille mig nogen, der fortjener en heltestatue mindre end »Queen Mary«

»'Queen Mary' var ikke en dedikeret oprører. Inden 1878 havde hun fået en mindre fængselsstraf for mishandling af et barn og en dom for et lille tyveri, og under begivenhederne på St. Croix i oktober 1878 er hun kun kendt for at have gået i spidsen for en bande, der antændte ni plantageejendomme,« skriver Peter Garde. Her ses »Queen Mary« ved Vest Indisk Pakhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Nok er det ikke ukendt, at gårsdagens dømte forbryder efter et magtskifte bliver morgendagens frihedskæmper, men alligevel må en gammel jurist undre sig over planerne om en syv meter høj bronzestatue af Mary Thomas eller »Queen Mary«, endog ved siden af Michelangelos »David«, jfr. Kathrine Lilleør i Berlingske 21. juni.

»Queen Mary« var ikke en dedikeret oprører. Inden 1878 havde hun fået en mindre fængselsstraf for mishandling af et barn og en dom for et lille tyveri, og under begivenhederne på St. Croix i oktober 1878 er hun kun kendt for at have gået i spidsen for en bande, der antændte ni plantageejendomme (i alt blev 53 ejendomme nedbrændt).

Hendes adfærd efter pågribelsen var ikke flatterende. I stedet for at vedstå sine handlinger og tale de undertryktes sag – man mindes Nelson Mandelas forsvarstale inden dommen over ham – forklarede hun, at hun kun var gået foran hoben bærende et rødt lommetørklæde på en stang og havde ladet sig kalde »queen« af frygt for at blive stukket ned af en mand, der havde tvunget hende hertil.

Efter mængden af vidnesbyrd mod hende afviste retten naturligvis dette ynkelige forsvar. Hun blev af Højesteret i 1881 dømt til døden tillige med 38 medskyldige – efter tidens forældede straffelovgivning var dødsstraf eneste straf – men alle blev benådet og senere løsladt efter kortere eller længere tugthusophold, for hende længere, da hun var en af de mest belastede.

Efter afsoning blev hun sendt tilbage til Vestindien. Jeg kan vanskeligt forestille mig nogen, der mindre fortjener en heltestatue. Men måske kunne man vælge det kompromis at sætte et skilt på statuen med omtale af de forbrydelser, hun blev dømt for (yderligere læsning min bog »Redaktører og andre stridsmænd. Ti historiske retssager«, 2010).

Peter Garde, fhv. kriminaldommer, Hillerød