Rygterne vil vide, at Jens Rohde forhandler om opstilling med Kristendemokraterne

Jeg har aldrig forstået, at politikere etablerer nye partier, da det er langt nemmere og billigere at overtage et brugt parti. Med et nyt parti starter man forfra, ingen kender politikken, og endnu færre kender navnet. Dertil kommer at blive slået i hartkorn med en skov af fantasiprojekter. At kravle op af denne sump og opnå anerkendelse som et seriøst parti med reel mulighed for at blive opstillingsberettiget, endsige stemt ind i Folketinget, er nærmest umuligt. Kun ganske få toppolitikere har gennemslagskraft til at bryde igennem denne mur, og jeg tror ikke, at Jens Rohde er en af dem.

Anderledes er det at overtage et brugt parti. Et parti, der allerede tidligere har været i Folketinget og som folk kender – eller i hvert fald genkender. Et »brugt« parti kan uden problemer tømmes for den gamle politik og påfyldes en ny mening. Den menneskelige natur er således indstillet, at vi for det meste husker det gode og glemmer det dårlige, hvilket også forklarer, hvorfor vi som forældre ikke stopper efter det første barn.

Der er en perlerække af partier, der venter på at blive samlet op og relanceret: Retsforbundet, Centrum-Demokraterne, Fælles Kurs, Kristendemokraterne (tidligere Kristelig Folkeparti) blot for at nævne nogle. Alle partier, der starter på et helt andet seriøst niveau end nye og ukendte partier såsom De Nationalliberale, JFK21, Sammenholdet og Forfatningspartiet for at nævne nogle få. Jeg forstår sagtens, hvorfor Jens Rohde gerne vil i lag med Kristendemokraterne.

Morten Hjelmsø, Vedbæk

Lad os afvikle Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen laver igen rod med medicinordinationer. Denne gang over for kræftpatienter. Dosis forøges uden en læges medvirken, og giver derfor risiko for overdosering.

Det er mig totalt uforståeligt, at det nu kan ske igen. Og at regionspolitikerne ikke går i gang med at afvikle det dyre, dårlige og potentielt farlige system.

Flemming Rasmussen, psykolog ansat i Region Sjælland og daglig bruger af Sundhedsplatformen, Roskilde

En succeshistorie

Det klæder Mette Frederiksen og mange andre politikere meget dårligt, at de ved enhver given lejlighed anklager EU for fodslæb og dårlig håndtering af covid-19-pandemien, herunder specielt fremskaffelsen af vaccine.

Det er jo en total succeshistorie i forhold til håndteringen af enhver fortidig lignende hændelse. Det er helt ufatteligt, at videnskaben, forskere og medicinalfabrikkerne på under et år har udviklet og distribueret så megen vaccine, inkl. at EU heldigvis har fastholdt en normal procedure for godkendelse af vaccinerne. Tusind tak til alle, der har medvirket til det.

Hvis alle de kritiserende politikere og besserwisserne havde håndteret pandemien lige så flot, havde alt set meget bedre ud for EUs borgere.

Niels Nielsen, Køge

Nedlæg begrebet »juridisk køn«

Etisk Råd vil lade børn fra 10-12-årsalderen vælge, hvilket køn de bliver identificeret som (juridisk køn). Det har fået mange skribenter og politikere til at protestere. Nogle ønsker, at aldersgrænsen skal være højere, andre lavere. Men kunne vi i stedet tale om, hvorfor »juridisk køn« overhovedet er en ting?

Det er da mærkeligt, at samfundsinstitutioner kræver, at en borger er kategoriseret med et køn. Det burde ikke have nogen relevans for kommunen, børnehaven, arbejdspladsen osv., hvilken kønsidentitet den enkelte har. En person bør anses for en borger, et barn, en kollega – med den personlighed og de behov, man nu har. Det giver ingen fordele, kun ulemper, at insistere på at opdele borgerne efter køn.

Derfor vil jeg gerne foreslå, at samfundssystemerne afskaffer begrebet køn. Kønsforskellen i CPR-numre skal ophøre. Toiletter skal være tilgængelige for alle, der skal tisse, uanset faconen på det tissende organ. En borger kan bestille tid hos en gynækolog, hvis borgeren mener, at en gynækolog har den ønskede ekspertise. Udtænk selv flere eksempler.

Lad os begynde at omtale hinanden som mennesker, medborgere, naboer og holdkammerater. Hinandens eventuelle køn er en detalje, der kan blive relevant i konkrete sammenhænge, men som ikke skal definere vores tilgang til hinanden.

Sju G. Thorup, Gentofte