Socialdemokratiet og masseovervågning
Det var interessant for nylig at overvære DRs »Debatten« omhandlende den omfattende digitale overvågning af borgerne, som især Socialdemokratiet er varme tilhængere af.
I studiet var mange skarpe debattører, hvis saglige indvendinger af den socialdemokratiske retsordfører Bjørn Brandenborg blev affejet som noget, der hørte stenalderen til. Han blev bakket op af den allestedsnærværende redaktør for Netavisen Pio, Niels Jespersen, der mente, at der jo har været overvågning i Danmark, siden man fandt ud af, at man kunne dampe konvolutter op.
Niels Jespersen udtalte skråsikkert, at den øgede overvågning af alle borgeres data stensikkert ville blive indført. Det skal han nok få ret i, for de venstreorienterede helmer aldrig, før de har fået deres vilje.
Interessant er det dog at tænke på, at Socialdemokratiets store martyr, Louis Pio, netop i sin tid (som dog ikke var stenalderen) blev overvåget af politiet og led en krank skæbne, og man kan jo overveje, om der ville have været en arbejderbevægelse, hvis man dengang havde haft de muligheder for overvågning af borgerne, som vi har i dag. Ja, ville vi have haft en grundlov?
Orla Lehmann og hans meningsfæller stod jo i opposition til det daværende styre, hvilket de nok ikke har været elsket for; Lehmann måtte også en tur i fængsel for at have skabt »had og misnøje« mod Kongeloven.
I dag er Socialdemokratiet den ubestridte magthaver, og selvom de kære sosser mener, at de er rene som sne, kan jeg nu godt føle et vist ubehag ved at lade dem give politiet så vide beføjelser.
Og jeg er usikker på, om oppositionen kan være tryg, når loven – som proklameret af Louis Pios arvtager, Niels Jespersen – bliver en realitet. Dertil ved vi heller ikke, hvordan regeringen vil undgå, at fjendtlige magter får adgang til de mange data, eller om borgerne vil være beskyttet mod videregivelse af deres data til EU.
Marianne Wagner, Nørre Alslev
Kristian Jensens prisopgørelser
Green Power Denmarks Kristian Jensen forsøger 14. maj i Berlingske at tilrettevise fremsatte påstande om, at elektricitet, frembragt ved sol og vind, skulle være særligt dyr.
En håndfuld linjer inde i sit indlæg skriver Jensen, at vi er blandt dem, som slipper billigst, når vi ser på den rene elpris uden afgifter og moms.
Hermed afsløres det, at Jensen er ude i et håbløst ærinde. For ganske almindelige mennesker – hvis interesserer Jensen ikke repræsenterer, han repræsenterer om nogen særinteresser – er dette så inderlig ligegyldigt.
Ingen kan købe elektricitet uden moms og afgifter. Moms og afgifter på elektricitet anvendes til at stopfodre Jensens interessenter med statsstøtte.
Tal fra Eurostat påviser, helt entydigt, at kun Tyskland og Irland har højere forbrugerpriser på elektricitet end Danmark. Svenske og norske forbrugere betaler omtrentlig halvt så meget for elektricitet som danske.
Anders Orris, Broager
Atomkraftig dobbeltmoral
Man må erkende, at debatten for og imod atomkraft har været og fortsat er gennemsyret af dobbeltmoral. Gennem mange år har vi i Danmark i mangel af bæredygtige forsyningskilder været nødt til at »stikke snablen« i andre landes »farlige« atomkraftproduktion.
I året 2020, eksempelvis, var Danmarks elforbrugs fordeling på de største forsyningskilder: naturgas 31 procent, kul og brunkul 28 procent og atomkraft 25 procent. Vand, vind og sol var 8 procent.
Nu kan jeg via en app fra min elleverandør døgn for døgn samt time for time se den aktuelle fordeling af elforsyningen på energikilder, og jeg er godt klar over, at der siden 2020 er sket en del ved udbygning af solcelle- og vindmøllekapacitet, og hvor disse to energikilder ved ideelle vejrforhold kan nå op på at dække cirka 75 procent af forbruget.
Men nu er det ikke altid, at solen skinner, og vinden blæser i tilstrækkelig grad, og i disse situationer bruger man fortsat atomkraft som reserve. Dette gælder blandt andet om natten, hvor atomkraft kan nå op på at dække 10-20 procent af behovet. Et yderligere problem er, at den teknologiske udvikling vil kræve enorme stigninger i elforbruget.
Nu vil energiministeren nedsætte en kommission eller udvalg for at se på muligheden for introduktion af en eller anden form for produktion af atomkraft. Hvad med at lære lidt af de lande hvorfra vi i mange år har importeret »farlig« atomkraft? Danmark behøver ikke altid genopfinde den dybe tallerken.
Arne Moesgaard Jensen, Birkerød
PET, ai og adgang til vores data – hvad kan gå galt?
For første gang i mit liv er jeg reelt nervøs for, hvad Politiets Efterretningstjeneste (PET) får adgang til.
Hvis man bare har den mindste forståelse for, hvordan datasæt og kunstig intelligens fungerer, så ved man, hvor let data kan glide fra én kontekst til en helt anden. Information flyder. Og når det først sker, flyder det opad – fra input til analyse, fra enkeltperson til profil, fra små fejl til store konsekvenser.
Kombinér det med de sidste 30 års offentlige it-projekter, der mest minder om en føljeton af dårlige beslutninger, og det hele begynder at ligne noget, hvor fejl ikke bare er mulige, men nærmest indbygget i systemet.
Og hvad gør man så? Man bygger selvfølgelig en lov, hvor adgangen kan udvides til 20 år. Så man også kan analysere på, hvad folk tænkte, før de selv vidste det.
Man skal godt nok have en høj grad af tillid – ikke bare til nutidens efterretningstjenester og politikere, men også til fremtidens – for at stemme for det. Jeg tror ikke engang, jeg har så høj tillid til mig selv.
Nicolai Hyllested, Nyborg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
