Kære læser
I den forgangne uge kunne man læse følgende konstatering på Berlingskes debatsider:
»Det er hverken Pjerrots opgave at råbe 'Make America Great Again' eller 'From the River to the Sea'.«
En indlysende påstand, ville nogle måske mene. Men som skribenten bag indlægget, Aminata Corr Thrane, også skrev:
»Ingen er hævet over de vrede horders pludselige indskydelse til at gøre hvad som helst til en mærkesag.«
Så mærkesager og aktivisme er der masser af i disse tider, og i denne uge fik forskellige former for sidstnævnte flere af Berlingskes kommentatorer til tasterne.
Aminita Corr Thrane hæftede sig konkret ved, at det forleden vakte en vis opmærksomhed, at Pjerrot – den berømte, hvide klovnefigur fra Dyrehavsbakken – havde frabedt sig at blive fotograferet sammen med en familie, hvor faderen havde iklædt sig den røde, Trump-støttende »Make America Great Again«-kasket. Pjerrot vil nemlig ikke forbindes med bestemte politiske budskaber.
Moderen i familien ville derimod ikke lade afvisningen gå stille hen, dokumenterede den i en video på sociale medier og blev herefter interviewet om sin oplevelse i flere etablerede medier. Og det er en sag, Aminata Corr Thrane mener er et eksempel på flere sørgelige tendenser i tiden.
Læs hendes kommentar her – også for at lære Aminata Corr Thranes pen godt at kende, hvis du altså ikke gør det i forvejen.
I denne uge blev hun nemlig udnævnt til Berlingskes nye debatredaktør.
I en anden af ugens kommentarer ser statskundskabsprofessor Peter Kurrild-Klitgaard til gengæld den nylige sag om veganske aktivister, der højlydt protesterer mod flere slagtere på Amager, som en anledning til at gå i rette med brugen af begrebet »civil ulydighed«.
Et begreb, som især forbindes med det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelser, og som navnlig visse klimaaktivister i dag har taget til sig.
Men – skriver Kurrild-Klitgaard i kommentaren – »nutidens militante aktivister er ikke moderne Gandhi'er«:
»De store, velkendte tilfælde fra verdenshistorien var måske nok ulovlige i en eller anden grad, men skadede ikke direkte andre – og slet ikke mennesker, som selv kun gjorde noget lovligt og fredeligt.«
Læs hans begrundelse her.
Andre debatter, vi taler om
Donald Trumps præsidentskab
Ingen uge uden ny debat om følgerne af Trump-administrationens politik, og i denne uge kastede seniorrådgiver i WHO Søren Brostrøm og professor i infektionsmedicin Jens Lundgren – ja, dén Søren Brostrøm og dén Jens Lundgren – sig også ind i den.
I en kronik skriver de to kendte lægeansigter fra coronaårene, at »en veritabel holdningsmæssig heksejagt« på rekordtid har »undergravet« amerikanske sundhedsmyndigheders autoritet. Og det har også betydning herhjemme, for de amerikanske sundhedsinstitutioner er så betydningsfulde, at resten af verden bliver påvirket, hvis de ikke kan løfte deres opgave.
En anden Trump-historie fra ugens løb handler om, at den amerikanske præsident ventes at tage imod et luksusfly fra kongefamilien i Qatar. En sag, der for Berlingske-chefredaktør Pierre Collignon giver mindelser om »et middelalderligt styre med en korrupt fyrste i toppen«, og som udstiller »et ublu hykleri« i synet på, hvordan man redeligt varetager et offentligt embede.
Pierre Collignon drager desuden en parallel til sagen om Søren Gades (V) dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn. Alvoren og tyngden er en helt anden, men det samme princip er på spil, skriver han i en kommentar.
Morten Dahlins kristne oprustning
Mere end en uge efter, at kirkeminister Morten Dahlin (V) i et interview med Berlingske betonede, at danske soldater også kæmper for kristne værdier, vækker budskabet stadig debat.
Foredragsholder Yaqoub Ali, der har en fortid som militant islamist, skriver i én kommentar, at han måtte »ryste på hovedet« over ministerens udtalelser. De risikerer nemlig at bekræfte det ekstremistiske miljø i dets verdensbillede om, at vestlige tropper ikke kæmper for frihed i Mellemøsten, men for at udbrede kristendommen.
I en anden kommentar kalder folketingsmedlem for Alternativet Sascha Faxe budskabet for »over grænsen« og lader forstå, at man hellere bør få adskilt kirke og stat i Grundloven, »så vi giver de unge et land baseret på demokrati og ikke på en antropomorf mellemøstlig religion« – og her mener Faxe altså kristendommen.
I skriver
Om bagsiden ved at gøre brug af kunstig intelligensværktøjer
»Hver dag kan jeg mærke, at alt, hvad der minder om selvstændig tækning, bliver suget ud af mig som af en slags dementor fra Harry Potter-universet,« skriver filosof Christoffer Boserup Skov i en kronik om ai:
»Jeg er sådan set er i fuld gang med at udlicitere min kreativitet, min evne til at gøre mig umage, min evne til at undersøge ting, min evne til at reflektere. Med andre ord: Jeg er i fuld gang med at tømme mig for kvaliteter og træk, der karakteriserer det at være menneske.«
Ugens tegning
… står Lars Andersen for.
Tak, fordi du læser med på »Ugens debat«. Hvis du har kommentarer eller selv vil blande dig i debatten, er du velkommen til at sende en mail til os på debat@berlingske.dk.
