Jeg føler mig dansk

For nylig deltog jeg i et oplæg af »danskhedseksperten« Rasmus Munch Søndergaard. Det fik mig til at reflektere over, hvad danskhed egentlig betyder og hvem, der får lov til at definere den.

Jeg er født på Holbæk Hospital og har et rødbede farvet pas. Jeg er under uddannelse, arbejder og engagerer mig politisk og du kan godt finde mig på et brunt værtshus i ny og næ. På mange måder lever jeg et helt almindeligt dansk liv. Alligevel oplever jeg, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om jeg kan betragtes som dansk nu eller nogensinde.

Mit ophav er libanesisk, og det er en del af min identitet, som jeg værdsætter. Men jeg er hverken født eller opvokset i Libanon. Jeg er vokset op i Danmark, og det er her, jeg har mit hjem, venner og værdier.

Debatten om danskhed synes jeg ofte har en tendens til at kredse om afstamning og om »blod«. Efter min opfattelse er det en for snæver tilgang. Danskhed bør snarere forstås som et fællesskab baseret på demokratiske værdier, humor, kultur, sprog og historie.

Når personer som mig føler sig som en del af dette fællesskab, burde det ses som en styrke. Det vidner om et samfund, der formår at inkludere og skabe tilhørsforhold.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvem der er dansk, men også hvordan vi som samfund vælger at definere danskhed fremadrettet.

Sara Salame, medlem af Konservativ Ungdom

Dronemur fra Ishavet til Østersøen

Jeg blev inspireret til at skrive nedenstående af at læse Bertel Haarders glimrende indlæg 7. maj.

Sikkerhedsbilledet i Nordeuropa er under hastig forandring, og det kræver modet til at vælge nye veje. Mens debatten om atomvåben er en blindgyde, ligger løsningen lige foran os: En fælles nordisk-baltisk dronekapacitet, der kan fungere som et uindtageligt værn.

Ukraine har skrevet krigshistorie ved at bevise, at teknologi kan vinde over rå mængde. Deres brug af droner har vist, at man kan afskrække en stormagt uden at true med dommedagsvåben. Det handler om præcision, mobilitet og evnen til at gøre modstanderen blind og sårbar.

Vi har muligheden for at bygge en »dronemur« fra Ishavet til Østersøen. Ved at koble nordiske investeringer med baltisk handlekraft og ukrainsk innovation, kan vi sikre vores region på egne præmisser. Det er et forsvar, der er demokratisk forankret, defensivt af natur og teknologisk overlegent. Og samtidig støtter vi Ukraine økonomisk.

Lad os stoppe med at jagte fortidens sikkerhedsgarantier og i stedet bygge fremtidens. Det er tid til at handle.

Villy Dalsgaard, Hinnerup

Ingen kød på plejehjem

Jeg er 84 år og skal nok snart på plejehjem, men vil ikke, for jeg kan godt lide kød og helst spise det hver dag. Og så længe de unge flyver så meget, så skal de gamle også have kød (og fisk).

Anni Bella Tranberg, Hellerup

Kunstig intelligens kan blive en kulturel satan

Menneskeheden har fået en stor gave i form af kunst. Det giver en kvalitativ værdi til livet og giver os lov til at viderekommunikere de abstrakte, esoteriske dele af tilværelsen. 

Kunst og kultur kan definere os som nation og folk og er med til at gøre os til mennesker. Vi inspireres af kunst og søger at videregive unikke menneskelige oplevelser i vores egne kunstformer.

Og denne gave har vi industrialiseret. Vi har fodret vores identitet til en computer, som på få øjeblikke kan imitere et menneskeligt udtryk, blot uden skyggen af dybere hensigt eller tolkning af esoteriske kvaliteter.

Den bibelske satan vil gerne være som Gud, men da han ikke kan skabe noget selv, korrumperer han Guds skaberværk, så det bliver en perversion af sig selv uden sit oprindelige formål.

Nu skal man passe på med, i bogstaveligste forstand, at male fanden på væggen, men når kunstig intelligens bruges til at imitere kunst uden formål eller inspiration, er det svært ikke at se nogle ligheder med den bibelske »imitator«.

Ai er muligvis fremtiden og kan være en hjælp for menneskeheden i nogle sammenhænge. Men i værste fald kan kunstig intelligens blive en bibelsk satan, som korrumperer alt smukt og godt og erstatter vores kultur med en tom skal af uinspireret skrald.

Olavur Fossa, kirke-, kultur- og integrationsordfører for Konservativ Ungdom

Social mobilitet burde være et fyord

Udtrykket »social mobilitet« bruges nok mest af veluddannede på venstrefløjen som noget positivt og meget ønskværdigt.

For mig betyder det noget helt andet. Det signalerer, at brugerne har et meget utiltalende menneskesyn, som for længst burde være forældet.

Det forudsætter, at man mener, at nogle erhverv er mindre acceptable og agtværdige, og dermed er deres udøvere det også.

Det burde vi være kommet væk fra i et demokrati i det 21. århundrede. Det hører til i Karl Marx’ tid.

For mig skal alt arbejde, som er nødvendigt for, at vores samfund kan fungere, respekteres og agtes og dets udøvere lige så, vel at mærke, hvis det bliver udført ordentligt.

»Whatever is worth doing at all is worth doing well« (Lord Chesterfield 1752).

Vi skal ikke pege fingre ad ordentlige arbejdsomme mennesker, bare fordi vi mener, at de ikke er »fine« nok. Det er snarere de mennesker, der bruger udtrykket, der ikke er menneskeligt fine nok, men føler sig »finere« end »hoben«.

Hvordan skal samfundet hænge sammen, hvis alle skal have »fint« arbejde, hvad det så end vil sige?

Jeg har det glimrende med, at man i mange familier har arbejdet inden for samme fagområde i generationer. Det giver en form for kontinuitet og sammenhængskraft, som vi nødigt skulle miste.

Jan Buch, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Hør den rystende historie om eksmuslimen Lina, der kaldes »haram« af medstuderende, fordi hun lever som en dansker. Så analyserer vi Lars Boje Mathiesens deroute som »politisk plattenslager« i et kollapset Borgernes Parti, og undersøger hvorfor kloge hjerner er de sværeste at diagnosticere for demens. Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon guider dig gennem dagens vigtigste lytteroplevelser. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.