Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Isam B i modsvar til Yaqoub Ali: Social kontrol er ikke det samme som islam
Islam og frihed – et svar til Yaqoub Ali
I en kommentar i Berlingske skriver Yaqoub Ali, at islam ikke kom for at frigøre mennesket – tværtimod. Det er en markant påstand. Problemet er, at den ikke stemmer med det, der faktisk står i Koranen.
I sura 2:256 står der sort på hvidt: »Der er ingen tvang i religionen.« Det er ikke en marginal formulering, men et princip. Tro kan ikke påtvinges. Den skal vælges. Hvis religion mister sin frivillighed, mister den også sin religiøse værdi.
Det gælder også i spørgsmålet om tørklæde. Et tørklæde båret under pres er ikke et udtryk for tro, men for social kontrol. Og social kontrol findes. Den findes i nogle muslimske miljøer, ligesom den findes i andre religiøse og kulturelle sammenhænge. Forældre kan presse. Miljøer kan sanktionere. Institutioner kan svigte.
Men social kontrol er ikke det samme som islam.
At gøre religionen selv til roden til ufrihed er en forenkling. Det er en fejlslutning at tage konkrete sociale problemer og gøre dem til religionens essens. Hvis Koranen eksplicit afviser tvang i tro, kan tvang ikke samtidig være dens grundprincip.
Derfor bør vi holde fast i et enkelt princip: Ingen må tvinges til at bære tørklæde, og ingen må forbydes at bære det. Frihed gælder begge veje.
Hvis man virkelig ønsker at bekæmpe negativ social kontrol, skal man styrke individets rettigheder, ikke karikere en hel religion.
Et opgør med ekstremisme kræver nuancer. Ellers risikerer man blot at erstatte én sort-hvid fortælling med en anden.
Isam Bachiri, sanger
Velforberedt
Tog, busser og almindelig trafik bliver lammet, når der falder ti cm sne i et lettere frostvejr.
Nu skal Danmark have et totalt og altomfattende civilt og militært beredskab. Mon ikke det var en idé at øve sig lidt på det mest basale først.
Regnar Buch, Hørsholm
Mens min mor gik bort, brød tyvene ind
De gik ind i hendes hjem, mens hun lå på hospitalet. De gennemrodede hendes ting. De stjal smykker, som var tiltænkt børnebørnene i arv. Minder. Historie. Kærlighed samlet i små æsker.
Jeg er vred og føler afmagten. At nogen kan finde på at udnytte et menneskes allersvageste øjeblik, er kynisk. Det er ikke bare tyveri. Det er et overgreb.
Jeg er vokset op på Sigurd Swanes Vej. Berlingske har sat fokus på tyveri i området. Det var et trygt kvarter. Sådan oplevede jeg det. Men tryghed er ikke en selvfølge længere.
Min mor boede der i 56 år – og har aldrig haft indbrud før.
Vi har selv haft indbrud tre gange. Tre gange har vi stået i vores eget hjem og kunnet mærke, at fremmede havde været der.
Den følelse slipper man ikke bare igen. I dag har vi alarm, video og ekstra sikring. Det er blevet en nødvendighed.
Samtidig har Danmark nordeuropæisk rekord i indbrud. I 2021 havde vi næsten fire gange så mange indbrud pr. borger som Tyskland og ti gange så mange som Norge. Vi ser en stigning i indbrud i Nordsjælland. Og i under ti procent af sagerne blev der rejst sigtelse. Endnu færre fører til dom. Det betyder i praksis, at alt for mange slipper afsted med at krænke andre menneskers hjem.
Det er ikke acceptabelt!
Vi skal tage trygheden i eget hjem langt mere alvorligt.
Vi skal gøre det lettere at sikre ens hjem; alarmer, bedre låse og sikring skal kunne trækkes fra via servicefradraget.
Bolig- og grundejerforeninger skal have klar ret til at ansætte indbrudsvagter, der kan patruljere og forebygge.
Det digitale register over stjålne genstande skal hurtigt på plads, så det bliver sværere at sælge tyvekoster og lettere at opklare sager.
Og indbrud skal straffes hårdere – med en selvstændig paragraf der anerkender, at det her er en krænkelse af selve hjemmet.
Hjemmet skal være dét sted, hvor man kan lukke døren og føle sig tryg. Også når livet er allermest sårbart.
Vi fortalte aldrig min mor om indbruddet, det ville have knust hendes hjerte.
Birgitte Bergman, folketingskandidat, Det Konservative Folkeparti, Nordsjælland
Post Trump
Der bliver kø ved håndvasken efter midtvejsvalget i USA til november – ikke mindst for de republikanske kongresmedlemmer, der stiltiende har accepteret Trumps forsøg på at nedbryde USA som en retsstat. Det bliver interessant at følge.
Interessant bliver det også, når centrale personer tæt på Trump, med udsigt til et senere retsopgør, begynder at forlade den synkende skude. Indtil da må vi holde vejret og håbe på, at kræfterne hos den nu næsten 80-årige præsident snart tager af.
Vagn Bech, Glostrup
Fastelavnsboller
Da jeg var barn og teenager, var fastelavnsboller også et hit, ikke mindst i vor familie.
Vor by havde syv bagere, som alle havde deres forskellige opfattelse af, hvordan bollerne skulle være. Nogle af butterdej, andre med fyld af flødeskum, syltetøj eller noget andet. Andre vidundere som små julekager med sukat og rosiner. Til smør på undersiden.
Alle overordentligt delikate. Og efter datiden, fantasifulde. Så det var en hård proces at vælge.
Derfor tog min mor en svær beslutning og bestilte 12 stk. fra hver bager!
Stor succes. Alle venner og familie kom i løbet af »bolleugen« til kaffe og de fantastiske produkter. Nogle leveret flyvende gennem lokalet direkte i munden, slugt i én mundfuld.
Rekorden var det bedste år 170 fastelavnsboller à 30-50 øre pr. stk. I alt sådan cirka 85 kroner. Leveret!
Det er rystende at se priserne i dag, selvom både fantasi og håndværk er på et højere niveau. Men bare med priser på 50 kroner pr. stk. ville det event koste 8.500 kroner.
Det er skønt at have oplevet det. I dag ville man blive »ruineret«.
Bent Møller, Sakskøbing
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens udgave af »Lyt til Berlingske« begynder vi med dagens leder. Fire år efter invasionen har Ukraine ikke tabt krigen, trods dommedagsprofetier fra Vladimir Putin, Donald Trump og danske stemmer som Morten Messerschmidt, og vi må ikke lade os forføre af russisk propaganda. Dernæst får du en reportage fra Kyiv, hvor Simon Kruse og Asger Ladefoged har mødt mennesker, der lever med krigens traumer og alligevel kæmper videre. Til sidst retter vi blikket mod Washington, hvor Donald Trump i nat holder sin “State of the Union”-tale med den laveste opbakning i fem år. Hvad betyder det for hans næste træk?
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del: