Irriterende børn kan tæmmes

Irriterende børn kan tæmmes

Tak til Søren Jacobsen Damm for den vedkommende og aktuelle kommentar om den del af forældre, der lader deres børn gøre stort set hvad, der passer dem, på restauranter, i tog, etc. Og ja, det er vildt irriterende for os, der gerne vil have enten en oplevelse – kunne høre hvad hinanden siger – eller have bare lidt fred. 

Jeg siger det ikke, blot fordi jeg er oppe i årene. Jeg mente det samme, da vores søn var lille. En glad dreng, livlig og vildt nysgerrig. Det var ikke nemt at holde ham i ro på en restaurant. Vi stoppede hurtigt med det. Godt for både ham, vores nerver og omgivelserne.

Da vi var i England med ham, han var vel otte år, ville vi gerne prøve en meget rost restaurant. I bilen på vej derhen så jeg ham dybt i øjnene og meddelte ham, lavmælt men bestemt, at hvis han på nogen måde forstyrrede under denne middag, ville han opleve mig så vred, som han aldrig havde prøvet det før.

»Denne aften er for mor og far, men nu er du altså med!«

Han fornemmede straks, at nu var det alvor. Han hviskede lavmælt med os i aftenens løb og spiste nydeligt. På vejen hjem indkasserede han min store tak for en dejlig aften og en masse velfortjent ros. Kors, hvor var han stolt! Herlig aften.

Maria Kjærgaard Lemming, Kgs. Lyngby

Dannelse, tak

For nylig var der en udmærket artikel i Berlingske om almindelig dannelse – herunder betjeningen af kniv og gaffel.

De profilerede madskribenter hos berlingeren udbreder sig gerne og meget om det, de kalder »fine dining«. Det er dog kikset fælt for den ene af d’herrer, der er foreviget i søndagsudgaven med kniv og gaffel halvt på tallerkenen og halvt på bordet – som årer i en robåd.

Der findes i denne tid større problemer end det med kniv og gaffel, men i al fredsommelighed skulle Berlingske måske tilbyde skribenterne et grundkursus i anvendelsen af kniv og gaffel, således at de ikke træder for meget ved siden af, når de for vores regning spiser og drikker på landets dyreste restauranter.

Jørgen Frellsen, Humlebæk

Salg af virksomheder til USA

I 1940erne udviklede mine svigerforældre, begge farmaceuter, en helt uovertruffen salve til røde spædbørnsnumser – NATUSAN salve. Nates betyder numse og san betyder sund. Det blev en stor succes, og firmaet, hvor min svigerfar var ansat, medicinalfirmaet Alfred Benzon, brugte navnet til at introducere NATUSAN-serien. Den findes endnu, men nu tilhører NATUSAN-serien det amerikanske firma Johnson & Johnson.

Jeg ved, at der er kreative og opfindsomme danskere, som har udviklet produkter også inden for it-branchen, der lod sig friste til at sælge deres teknologi til amerikanerne for enorme millionbeløb. Fremover synes jeg, at staten skal opkøbe disse teknologier og formidle videreudvikling og MAKE AMERICA ALONE AGAIN.

Per Aasmul, Holte

Influencere, babyer, cowboyhatte og Airbnb

Kultur er sandelig blevet et vidtfavnende begreb i Berlingske. Efter en uges bortrejse har jeg kastet mig over avisdyngen i brevkassen, blandt andet for se nyhederne fra kunst- og kulturverdenen, som i hverdagsudgaverne gemmer sig på seks-otte sider bag Business (først pengene, så åndslivet).

Desværre er Berlingskes dækning af udstillinger og billedkunstnere, museumsinitiativer, koncerter og musikere uden for hovedstadsområdet veget for stof af en helt anden karakter.

Her er et udsnit af, hvad den såkaldte kultursektion har bragt de seneste dage: En momfluencers baby forstyrrer en konference – to sider. Kommentar til ditto – en side. En influencer kritiseres for et forslag om flere kvinder på vejskilte – en side. Interview med en finansmand, som ville være hurtigt rig – halvanden side. Trump dropper støtten til Voice of America – en halv side. To præster om børns tilstedeværelse i det offentlige rum – en side. En kvinde om sine minder om Shellhusets bombning – tre sider. Filmredaktøren orienterer om, at hun ikke længere vil gå med cowboyhat – en side. En familie flytter til Sri Lanka for at »finde sig selv« – to sider. Narkotikamisbrug i Livgarden – en side. Et ægtepar i Tisvilde dropper Airbnb – en side.

I alt 15 sider, som burde være flyttet eller droppet for at give plads til relevant kulturlæsning.

Jørgen Lind, Helsingør

Dyr vin

Vi læser om, at restaurationsbranchen har sejret sig ihjel. Der er for mange stole i miljøet, fremføres det. Naturlovene omkring udbud og efterspørgsel vil naturligt regulere markedet, men specielt én ting kunne man ønske sig:

Når man på en restaurant får serveret et lækkert måltid, hører det efter min mening med, at man kan erhverve en dertilhørende vin af tilsvarende klasse.

Det er desværre ofte dyrere at købe en god flaske vin end selve måltidet. Det er en stor fejl. Man burde som restauratør fordele indkomsten bedre mellem maden og vinen. Gør maden dyrere og vinen billigere.

Lækker mad kræver kunnen og kundskaber i et køkken, hvorimod en fornuftig vin kan enhver restaurant servere. Ydermere kan prisen på vinflasken jo umiddelbart sammenlignes med prisen for varen hos vinhandleren, og en avance på faktor to til fire er jo nærmest normen. Nogen må virkelig gøre noget!

Erik Tang, Klampenborg

Forduftet fortrolighed

Med de seneste forhandlinger mellem Putin og Trump sidder man tilbage med en følelse af apati.

Hvis ikke Trump og USA får sat Putin stolen for døren i samarbejde med Ukraine og Europa, står Trump tilbage som den, der tabte muligheden for fred, og vores tillid til USA og The art of the deal bliver så flosset, at det ligner en dårlig brugtvognsforretning. Tilliden og fortroligheden til vores tætteste allierede er væk.

Steen Bøge, Charlottenlund

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk