Menige soldaters vilkår kræver handling
Det er på høje tid at sætte fokus på menige soldaters arbejds- og lønforhold, men der er desuden et presserende behov for at forbedre menige soldaters muligheder på det civile arbejdsmarked.
Genåbningen af optjening til civiluddannelse er ikke tilstrækkelig; det fastholder soldaterne i et system, der adskiller dem fra det civile uddannelsessystem i længere tid og berøver uddannelsessystemet den værdifulde kontakt til militæret. Det civile uddannelsessystem bør anerkende og forstå de militære kompetencer, som de menige soldater opbygger gennem deres ansættelse i militæret.
Menige soldater står over for betydelige udfordringer, når de skal overgå til det civile liv efter flere år i militæret. Det er vigtigt at anerkende, at ikke alle soldater har de samme udfordringer, men vi må sikre, at fremtidige soldater får den nødvendige opbakning. Mentorordninger og bedre samarbejde mellem militæret og erhvervslivet kan være afgørende skridt i den retning, og det kan mere fleksible og vekslende ansættelsesvilkår, der løbende sørger for, at kontakten til det civile samfunds uddannelsessystemer bevares og udbygges, også.
Desuden er det uacceptabelt, at veteraner får utilstrækkelig hjælp til arbejdsrelaterede problematikker som for eksempel ptsd. Vi kan ikke tillade, at vores samfund skaber en underklasse af skadede veteraner, mens andre undslipper konsekvenserne af krig.
Vi må øge bevidstheden om de vilkår, vi udsætter vores soldater for, og arbejde sammen på tværs af sektorer for at skabe en kultur, hvor soldaternes bidrag finder en naturlig anvendelse og værdsættes civilt.
Lad os handle nu for at sikre en bedre fremtid for både vores mandlige og kvindelige soldater og for samfundet som helhed.
Lars T. Hansen, veteran
Fødevaresikkerhed
Inden man forarges yderligere over de traktordemonstrationer, der i øjeblikket finder sted for at gøre opmærksom på nødvendigheden af landbrug, kan man med fordel se til Sverige.
Svenskerne har vedtaget politisk, at der ikke kun skal oprustes militært som forberedelse til krise eller krig, men at der også skal oprustes med hensyn til landbruget.
Uden mad kan ingen klare en længerevarende krise, og det kræver, at der produceres landbrugsvarer nok til at forsyne minimum egen befolkning, og at denne produktion sikres tilstrækkeligt med energi. Moderne landbrug drives i stort omfang med elektricitet og brændstof til traktorer og lastbiler, ikke med hakker og spader.
Disse overvejelser bør også indgå i danske oprustningsplaner, så man tænker sig grundigt om, inden man omdanner alle markerne til skov og eng. Uden mad og drikke duer helten ikke!
Birgit Berggrensson, Virum
Reel grøn omstilling af luftfarten
Regeringens ambition om en 100 procent grøn indenrigsflyrute har været et vigtigt pejlemærke i luftfartens grønne omstilling. Selvom det – som beskrevet i Berlingske – ikke realiseres fuldt ud i 2025, er det positivt, at man fastholder en høj ambition. Den nye plan om en 50 procent grøn rute er et skridt i den rigtige retning, men hvis vi vil sikre en reel omstilling, kræver det en langsigtet strategi, hvor politiske tiltag understøtter teknologisk udvikling i stedet for at hæmme den.
Danmark har en unik mulighed for at tage førertrøjen på i udviklingen af bæredygtige flybrændstoffer, men det kræver massive investeringer i teknologi, røranlæg og infrastruktur. Power-to-X kan levere de grønne brændstoffer, vi har brug for, men det sker ikke af sig selv. Vi skal sætte fart på forskning, udvikling og implementering. Desværre risikerer vi at bremse udviklingen, hvis vi ensidigt indfører flyafgifter uden at sikre, at pengene bliver investeret i branchens grønne omstilling.
I Dansk Metal mener vi, at alle sektorer skal bidrage til den grønne omstilling – luftfarten er ingen undtagelse. Men hvis vi vil skabe en bæredygtig fremtid for dansk luftfart, må midlerne fra passagerafgiften gå til grøn udvikling – ikke til finansiering af en forhøjet ældrecheck. Cirka halvdelen af afgiften bruges netop på dét, og det er helt skævt. Vi har set, hvordan målrettede investeringer i grøn teknologi – som i vindmølleindustrien – har gjort Danmark til en global leder. Den strategi bør vi også følge for luftfarten.
Samtidig må vi sikre, at omstillingen ikke svækker dansk luftfarts konkurrenceevne. En passagerafgift, der er højere end i vores nabolande, risikerer at flytte passagerer, ruter og arbejdspladser til Sverige og Tyskland – uden reel klimaeffekt. Danmark har muligheden for at blive et foregangsland, men kun hvis vi skaber de rette rammer.
Det kræver politisk mod at sikre, at pengene fra passagerafgiften bliver investeret i produktionen af bæredygtige brændstoffer i Danmark. Alternativet er, at vi blot straffer industrien og fordyrer rejsen uden at opnå vores klimamål.
Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Forstyrrende tekst på skærmen
Der er noget, som er meget generende, når man ser nyheder på tv. Det er de tekster, som ruller nederst i billedet, og som intet har at gøre med det, der samtidig bliver talt om. Først var det på TV 2, og så nøjedes jeg med nyheder på DR, men nu har de også haft det i nogen tid.
Det må genere andre end mig. Hvis jeg vil læse teksten forneden, tager jeg lyden fra for at få ro til at læse! Sommetider holder jeg noget op foran teksten, så jeg kan koncentrere mig om det talte.
Andre har skrevet om for høj musik, mens der bliver talt, det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.
Kirsten Helligsøe, Søborg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
