I sit indlæg her i avisen 7. december fremfører Suzanne Ekelund, at golfbaner via brug af mange pesticider og megen gødning bidrager til iltsvind i de danske fjorde.

Vi anerkender de miljøudfordringer, vi som samfund står overfor. Dog ser vi os selv som bidragydere til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og en bæredygtig udvikling.

Golfbaners brug af pesticider bliver indberettet og er skarpt reguleret. Ifølge Miljøstyrelsens egne opgørelser er pesticidbelastningen på danske golfbaner kun fem procent af, hvad den var i 2013. Adskillige danske baner passes helt uden brug af pesticider. I august 2025 bliver Furesø Golfklub den første pesticidfri bane nogensinde til at være vært for en turnering på højeste internationale niveau.

De greenkeepere, der passer golfbanerne, har ingen interesse i at gøde for meget. Det skader græsset og øger den nødvendige klippefrekvens. Derfor bliver størstedelen af en golfbane slet ikke gødet.

Græs er i øvrigt meget velegnet til at tilbageholde kvælstof. Selv på de tætklippede greens er det dokumenteret, at udvaskningen af kvælstof blot svarer til den normale udledning fra et naturområde.

Det er kun omtrent halvdelen af en golfbanes areal, der rent faktisk spilles på. Mange golfbaner er hjemsted for søer, vandløb og skove, der udgør levesteder for dyr og planter, der ville forsvinde på landbrugsjord.

Iltsvind skyldes primært overskydende næringsstoffer fra landbruget, spildevand og klimaforandringer. Det skyldes ikke golfbaner.

Golfbaner er ikke bare rekreative områder. De er en del af det åbne landskab, og vi arbejder aktivt på at fremme en bæredygtig udvikling i konstruktiv dialog med myndigheder og eksperter.

Torben Kastrup Petersen, banechef, Dansk Golf Union

Hvor der er håb …

Tak til Sørine Godtfredsen for at gribe klogt til orde og tage håbet i forsvar i Berlingske 8. december.

I DRs »Deadline« blev hendes opfordring til at bevare håbet her i en klimakrisetid vendt til at være et udtryk for moralsk dovenskab. Men uden et håb er der da ingen grund til at handle og kæmpe for klimaet?! Hvis alt håb ER ude, kan man da lige så godt smide alt affaldet i samme pose, fyre godt op i brændeovnen i den kommende vinter, æde store bøffer og tømme både vinkælder og slikskab, når man nu er i gang.

Uden håb bliver mennesker som flest passive, trøstesløse, opgivende og deprimerede – så er der langt til handling!

Så Deadline-journalisten var helt på afveje med sin »dagsorden«. Men det har programmet nu været i en rum tid; der er alt håb vist ude.

Josephine Schnohr, København

Skab danske events året rundt

Danmark har meget at byde på som turistdestination. Vores land har en rig historie, charmerende byer, smukke kyststrækninger og en mangfoldig kultur med alt fra moderne kunstudstillinger til historiske slotte. Men når kalenderen viser vinter, er det sværere at tiltrække turister.

Dansk Industri deler regeringens vision om at tiltrække flere turister i lav- og skuldersæsonerne. Men det kræver en ekstra indsats. Det danske vejr alene kan ikke trække folk til, måske kan det på visse tidspunkter af året endda skræmme nogle væk, men unikke og spændende events kan.

Signaturevents har en særlig evne til at skabe genkendelighed og loyalitet. De kan tiltrække gæster år efter år, hvilket er præcis, hvad vi har brug for i lav- og skuldersæsoner.

Tænk bare på succeshistorier som Copenhagen Light Festival, der hvert år i februar forvandler Københavns gader til et lysende kunstværk. Festivalen havde i 2024 hele 450.000 besøgende og massiv international mediedækning. 

Turismen gavner ikke kun den enkelte attraktion eller event. Turisterne skal jo også ud og spise, shoppe, og de vælger ofte at krydre deres besøg med andre oplevelser. Det er ikke kun en gevinst for det enkelte event, men for hele byen, som får en ny stjerne på sit bykort.

I Dansk Industris nye udspil om kulturturisme foreslår vi at styrke investeringer i signaturevents. Det er en langsigtet investering i vores turismeindustri, som vil betale sig mange gange tilbage. For at få mest muligt ud af signaturevents bør de derfor også udvikles i samarbejde med landets destinationsselskaber og lokale erhvervsdrivende.

Ved at satse på tilbagevendende signaturevents kan vi gøre Danmark til en mere attraktiv destination året rundt. Så lad os fylde kalenderen med events, der får folk til at vælge os hele året.

Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser

Kulturel katastrofe

Verden forandrer sig, men ikke altid til det bedre. Tatoveringer er blevet en moderne icebreaker, nu hvor overfladiskheden har erstattet fordybelsen i litterære værker, som har beriget alle tidligere generationer.

I børnehaver dyrkes som en selvfølge ordet »lort«, der tidligere var et alt andet end ønskværdigt kompliment. I alle talte medier bandes og svovles der, så man tror sig hensat til en havneknejpe i Nyhavn. Verdens modeord nr. 1 er »fuck«, der direkte oversat i bydeform betyder korpulering, hvilket normalt hører til hjemmets intimsfære.

Ingen synes at reflektere over det, når man i et af disse mange glemt-i-morgen »vi skal have tiden til at gå« sludrepludre-programmer overgår hinanden med ordet flest gange anvendt. Bandealderen stopper ved seksårsalderen, men det afholder ikke nogen fra at dyrke det i deres sproglige stammeritualer.

Sproget dømmer og danner. Lad os få den høviske tone og det rige blomstrende sprog tilbage.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk