Når vi ser på iltsvind i vandmiljøet, skal vi huske også at se på for eksempel golfbaners bidrag til dette. Desuden mangler vi en oversigt over, hvad de seneste års 100-års-hændelser, som måske snart skal kaldes toårshændelser eller bare normalt vejr, betyder for udvaskning af næringsstofferne fra jorden. Og vi skal se på alle bidrag og ikke kun se på landbrugsjord, som der er en tendens til i medierne.

Ser man på Miljøstyrelsens dokument om golfbaner, får man nærmest indtryk af, at Miljøstyrelsen er en lobbyvirksomhed for golfindustrien. Citat: »Planlægningen for golf omfatter store og ofte attraktive arealer. God planlægning kan afværge konflikter (…) i nogle tilfælde medvirke til at genoprette og forbedre miljø og landskab«.

Det pointeres, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, hvor banerne placeres. Så kan man tænke på, om kommunalbestyrelsen tager turisme med ind i overvejelserne.

Landets samlede areal af golfbaner er meget mindre end det samlede landbrugsareal, men – som nævnt i Miljøstyrelsens dokument – er det ofte attraktive arealer. Derfor er golfbaner placeret i klumper landet over. 

Ser vi eksempelvis på Østjylland på Golfunionens kort, er der en del golfbaner i områder omkring de fjorde, hvor vi typisk finder iltsvind. Turistforeningen Visit Vejle reklamerer da også ivrigt for, at »du (har) alle muligheder for golf indenfor en køreradius af kun 30 kilometer.«

Golfbaner skal have perfekte og tætte græsplæner uden ukrudt, dvs. der skal bruges en masse gødning og en masse pesticider. Forbruget af pesticider skal indberettes, og det har i de senere år angiveligt været faldende. Det er frivilligt at indberette golfbaners forbrug af gødning.

Ser vi på landbruget, bruger danske landmænd langtfra alt den gødning, som de med vedtagelsen af landbrugspakken i 2015 fik mulighed for. 2023 bød på endnu et kraftigt fald i forbruget.

Derfor, lad os ikke enøjet beskylde landbruget for at være den store synder mht. iltsvind i for eksempel Vejle Fjord. Lad os også se på andre bidrag og begivenheder, der kan være medvirkende faktorer som blandt andet golfbaner og det ekstreme vejr, vi oplever hyppigere og hyppigere.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre

Om tildeling af statsborgerskab

I et indlæg 29. november i Berlingske fremkommer Niels B. Larsen fra Randers med en replik til mit indlæg bragt i Berlingske 23. november 2024.

Han anfører i den forbindelse, at jeg i mit indlæg overser det faktum, at tildeling af statsborgerskab er et politisk anliggende.

Niels B. Larsen har ret i, at tildeling af statsborger efter Grundloven er et politisk anliggende, som tilkommer Folketinget. Det fremgår af Grundloven.

Men selvom tildeling af statsborgerskab er et politisk anliggende må vi ikke gå på kompromis med retssikkerheden.

Som jurist er jeg bekymret for en ordning, hvor politikere foretager »afhøring« af ansøgere, som opfylder de formelle betingelser for statsborgerskab.

De pågældende ansøgere vil stå tilbage med en usikkerhed omkring, hvorvidt deres ansøgning er behandlet objektivt og skabe en praksis, hvor politiske vurderinger tillægges større vægt end retslige vurderinger.

Tanwir Ahmad, cand.jur.

Honnette ambitioner

Hold da op, hvor er juraprofessor emeritus Ditlev Tamm i storform i hans indlæg »Statsministeren har fået honnette ambitioner«. Det er lang tid siden, jeg har læst noget så skarpt iagttaget, intelligent analyseret og samtidig hylende morsomt formuleret. 

Præcis i Holbergs ånd. Jeg glæder mig til, at hr. Ditlev Tamm vil dele sine tanker og ord med os i mange, mange år endnu.

Brian Juel Pedersen, Bagsværd

Er religion godt for menneskers trivsel?

I Anders Stjernholms kommentar om religion og (undertrykkende) politik i Berlingske 1. december henvises til en tekst i Altinget, hvor en forsker udtaler, at »Mange studier viser, at religion muligvis har positive effekter på mental velvære på individniveau«.

Det efterlader indtrykket af, at vi ikke ved, om religion i almindelighed er godt for menneskenes trivsel.

Den meste forskning over dette spørgsmål er foretaget i USA, hvor graden af religiøsitet varierer meget i befolkningen. Efter at forskerne havde fået nogle uklare resultater, viste det sig, at der tegnede sig et meget klarere billede, når man skelnede mellem »indre« og »ydre« religiøsitet.

Den indre religiøsitet handler om, hvor »stærk« man er i troen uafhængigt af sine omgivelser, mens den ydre religiøsitet handler om, hvor meget man går i kirke, og hvor meget man deltager i sociale kirkelige aktiviteter (Som der er mange af i USA).

Ved at adskille religiøsitet på denne måde fandt man anderledes klare sammenhænge: Styrken af »indre« religiøsitet havde stort set ingen sammenhæng med trivsel og velvære, mens »ydre« religiøsitet havde klar betydning for amerikanernes trivsel.

Forskerne mener, at den sidstnævnte sammenhæng især beror på, at amerikanere flytter meget omkring, og når de kommer til en ny by, melder de sig – hvis de for eksempel er baptister – ind i den baptistiske kirke og får således god kontakt med ligesindede i den ellers fremmede by. Det er selvfølgelig godt for deres »gennemsnitlige« trivsel.

Denne hypotese kan formentlig forklare, at man for eksempel i Danmark og Holland – hvor folk i meget ringere grad mødes i kirken – ikke har fundet sammenhæng mellem gudstro og generel velvære/trivsel.

Thomas Nielsen, lektor emeritus i psykologi, Egå

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk