Rotten i blikdåsen spræller, når varmen stiger
Det internationale samfund har nu en 19. sanktionspakke på banen. Husker vi intentionen? Først skulle oligarkerne og Putins inderkreds rammes hårdt: indefrysning af russisk ejede værdier, beslaglæggelse af yachter, ejendomme og virksomheder – alt, hvad de brugte for at bevare et normalt liv.
Dernæst skulle sanktionerne slå igennem ude i den almindelige befolknings hverdag, skabe økonomisk pres og dermed muligvis vække folkelig utilfredshed.
Det skete ikke. Putin har overlevet – i høj grad via relationer til Kina, Indien, Nordkorea og Iran – og Rusland har kunnet opretholde en vis levestandard. De 18–19 runder med sanktioner har ikke haft den ønskede, knusende effekt på lederskabet. Derfor kan vi ikke nøjes med symbolpolitik.
De seneste droneangreb og provokationer rundt omkring virker som en test: Er det desperation? Er det gnisten fra blikdåsen, der får rotten til at begynde at pruste og drille? Er det stilheden før stormen? Er vi på vej mod en endnu farligere eskalation?
Spørgsmålet er simpelt: Hvor længe skal Danmark, Polen, Tyskland, Holland og NATO finde sig i disse provokationer? Hvornår siger vi klart og utvetydigt: NOK ER NOK?
Ikke mere tøven og halvhjertede tiltag - vi har brug for en opgradering af indsatsen:
• Luk alle smuthuller: fuldsporet indefrysning af oligarkejendomme og aktiver, ikke blot symbolsk listeføring.
• Skærp eksportkontrollen mod strategiske varer, så militære forsyningsveje og teknologisalg til Rusland stoppes effektivt.
• Intensivér international håndhævelse: finansielle institutioner og skyggebanker må ikke kunne omgå sanktioner.
• Koordineret NATO-diplomati: klare ultimatummer, bedre efterretningsdeling, cyberberedskab og politisk pres.
• Humanitær og militær støtte til Ukraine inden for international ret, fordi vi skylder ukrainerne at beskytte civile og skabe stabilitet i Europa.
Det handler ikke om vrede alene – det handler om at forsvare Europa, beskytte civile og stoppe en aggressiv leders magtspil, før flere liv går tabt. Putin har allerede ofret alt for mange soldater og civile – og risikoen for yderligere ofre vokser, hvis vi ikke handler målrettet.
Der er ingen quickfix og ingen let vej. Men vi kan ikke fortsætte i samme tempo. Danmark og vores NATO-allierede skal stå sammen om en klar, hård og gennemførlig strategi – nu.
Henrik Busch, København
Nej tak til en folketingspræst
Nej, Folketinget skal ikke have en præst. Eller en imam, guru eller medicinmand. Christiansborg skal gå i fronten for det sekulære og holde vandrehal, gange og kontorer fri for tro/overtro (vælg selv).
Vi må leve med Kirkeministeriet, der trods alt begrænser sig til at administrere det synlige – og overlader det usynlige og usanselige til de respektive religiøse ledere.
Tom E. Thomsen, Hvalsø
Retsløs
Jeg føler mig total retsløs i forbindelse med den nye ejendomsvurdering.
Jeg bor i et halvt dobbelthus, der er vurderet 68 procent højere end min nabos på trods af min del af huset er nøjagtig magen til min nabos. Vores fælles grund er vurderet 60 procent højere pr. kvadratmeter end vores nabos. Jeg har klaget adskillige gange og bedt om aktindsigt men får blot et robot svar.
Jeg føler mig magtesløs, det er umuligt at kommunikere med Vurderingsstyrelsen.
Vi har nu endnu en gang fået en ny skatteminister (håber hun vil gøre noget). Ingen af de to foregående har gjort noget som helst ved sagen. Hvem vil rejse en sag mod Vurderingsstyrelsen?
Henrik Stobbe, Farum
En skandaløs kanon
Med betydelig ærgrelse så jeg navnene i den af formanden for kanonudvalget, Anne-Marie Mai, opstillede liste over tvungne forfattere i undervisningen i litteraturhistorie, som undervisningsministeren uden videre godkendte.
Alle tre navne efter år 1900 er kvinder. For at sikre kønslig ligestilling omfatter listen kun syv navne mod tidligere tolv, idet numrene 8-12 formentlig alle ville have været mænd. Værst er, at Tove Ditlevsen er inkluderet, men ikke den langt større Herman Bang.
Held den, der blev student, inden litteraturhistorien forfaldt til kønspolitik. Vi har ikke fået en litteraturkanon, men en kromosomkanon.
Peter Garde, Hillerød
Tak til Putin
Tak, Putin – mange tak, fordi du med dine »drilledroner« har åbnet vores øjne for, hvad vi i fremtiden skal udvikle for at forsvare os mod dig, den dag du skulle finde på at sende bevæbnede droner mod os.
Bedre træning kunne vi ikke selv havde arrangeret.
John Jørgensen, Gilleleje
Palæstina til kommunalvalget
Som sikkert bekendt har partiet De frie Grønne vedtaget, at deres vigtigste programpunkt er, at den jødiske stat Israel, skal opløses. Partiets leder, Sikandar Siddique, stiller op til kommunalvalget til Borgerrepræsentationen.
I disse dage uddeles partiets valgmateriale. Det er lykkes at få fat i en valgbrochure, som næppe har noget fortilfælde i København.
I brochuren står der blandt andet »at navnet Israels Plads skal ændres« og »at København skal flage med palæstinensiske flag, som symbol på solidaritet«. Som begrundelse anfører De frie Grønne, at man ikke »skal støtte et apartheidregime«, som man mener Israel er.
Valgønskerne står i valgbrochuren under overskriften »Solidaritet med Palæstina«.
Det anføres ikke i brochuren, hvordan man i Borgerrepræsentationen skal få gennemført en opløsning af staten Israel. Det nævnes heller ikke, hvad det nuværende Israels Plads skal omdøbes til. Det er heller ikke anført om de partier/lister. som man har valgforbund med, også støtter De frie Grønnes »kommunale« ønsker om Israels opløsning.
Brochuren er underskrevet »Din kandidat Daniel Tomicic«.
Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen (løsgænger)
Isolér Rusland
Hvorfor ikke tænke konstruktivt i stedet for, hovedsageligt, at holde os orienteret om partiernes indbyrdes pudekampe om, hvad regeringen burde have gjort og bør gøre med overflyvningen af droner?
Trump har jo ret, når han hævder at Rusland, bortset fra atomkrigstruslen, er en papirtiger, og at det er dobbeltmoral, når vi er med til at at finansiere krigen med vores fortsatte køb af gas og olie.
Det burde være indlysende, at krigen hurtigt ville stoppe, hvis alle landene i NATO, i stedet for at investere milliarderne i langtrækkende raketter og droneforsvar, ville bruge pengene på en total isolering af Rusland i luften, til vands og ved grænserne til de lande, der grænser op til Rusland.
Det vil den ellers uvidende befolkning hurtigt kunne mærke og tænke over hvorfor og dermed presse Putin til en internationalt overvåget afstemning om grænselandet med samme lykkelige resultat som med Sønderjylland.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Millimeterretfærdighed
I Danmark kræver vi millimeterretfærdighed. Vi ved godt, at det er umuligt at opnå, men vi forsøger igen og igen. Det har den konsekvens, at vores lovgivning bliver utrolig kompliceret. Tag blot lovgivningen vedrørende pensioner, arbejdsløshed, arv m.fl.
Her senest er ejendomsvurderingssystemet atter kommet i vælten på grund af uigennemskuelighed.
En borger har bedt om at se de beregninger, der ligger til grund for fastsættelsen af vedkommendes grundværdi. Men beregningerne er udført med kunstig intelligens, og kan derfor ikke sendes til borgeren, som derfor ikke kan kontrollere deres rigtighed.
Vi har altså valgt at bruge milliarder på et it-system, der med stor selvtillid og lille præcision kan vurdere alt lige fra din carport til prisen på en strandvejsvilla.
Hvorfor et kompliceret it-system? Fordi vi kræver millimeterretfærdighed. Ikke bare retfærdighed – nej, vi vil have en vurdering, der er så præcis, at selv dit haveskur skal indgå med korrekt taghældning og karmbredde, så det kan sammenlignes med naboens skur.
For tænk hvis der er forskel på karmenes bredde, så skal der jo også være forskel i beskatningen. Alt andet er jo uretfærdigt. Og uretfærdighed er værre end skatteunddragelse – det er en trussel mod den danske folkesjæl.
Men hvad nu hvis vi gjorde noget helt vanvittigt? Noget så revolutionerende som at bruge mennesker. Tænk, hvis kommunerne genindførte vurderingsfolk, som faktisk kender deres by og område.
De kunne tale med ejendomsmæglerne, se boligerne med egne øjne og bruge noget, vi engang kaldte »sund fornuft«. De kunne fortælle, at forskellen i værdi på to identiske huse skyldes, at det ene får støj fra en rundkørsel, og det andet har shoppingmuligheder inden for gåafstand.
Ja, det ville koste løn og kaffe, men til gengæld slipper vi for at betale milliarder til et system, der tror, at »havudsigt« betyder »kan se en vandpyt på Google Maps«.
Så lad os droppe millimeterretfærdigheden og genindføre centimeterfornuften. For når vi bruger milliarder på at undgå, at nogen betaler 327 kroner for meget i ejendomsskat, har vi måske tabt mere end bare penge – vi har tabt forstanden.
Men vi fik, hvad vi bad om: Et system, der på komma og decimal lover retfærdighed, og som samtidig gør alle uretfærdigt frustrerede.
Så konklusionen er enkel: Når jagten på millimeterretfærdighed koster milliarder, er det måske på tide at nøjes med centimeterpræcision. Resten klarer vi med sund fornuft – og en blyant.
Allan Andersen, Gilleleje
Høje huslejer
I dagspressen klager Christian Ingemann over høje huslejer i København. En mindre lejlighed havde en husleje på kroner 14.200 pr måned.
Det der skal til, er at den omkostningsbestemte husleje, der gælder for ejendomme opført før 1991, som styres af den offentlige vurdering fra 1972, udfases helt. Mange huslejer er så lave, at nødvendig vedligeholdelse ikke kan gennemføres.
I stedet for skal der indføres et loft over alle huslejer, også for de ejendomme, der er opført efter 1991, hvor huslejen er fri i øjeblikket.
Danmark bør skele til den svenske model, hvor huslejen fastsættes efter størrelse, modernisering, afstand fra centrum osv.
I Københavns Kommune, bestemte byggetilladelser tidligere, at gennemsnitsstørrelsen for lejligheder skulle være 95 kvm. På den måde kommer der aldrig billige boliger til københavnerne, Der skal bygges lejligheder på 45 kvm, 55 kvm osv., så de lejere, der gerne vil have en billig lejlighed, får mulighed for det ved at vælge en mindre lejlighed.
Klaus Folmann, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
