Midt i denne for demokratiet så triste tid kommer der pludselig et lys i mørket: EU har besluttet at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova! 

Yes! Det frygtede veto fra Ungarns Viktor Orbán udeblev – og tillykke med det. Hvad, der har fået Orbán til at skifte mening, er jo ikke til at vide. Forhåbentlig er det hans sunde fornuft, der har sejret og vist ham, at fremtiden for Europa ikke er at omfavne Putin, men i stedet at bekæmpe ham med næb og klør.

Og endnu en positiv meddelelse: Det er lige præcis det, Estland opfordrer os til i en ny og opsigtsvækkende rapport. Og det opsigtsvækkende ligger i udtalelsen: 

Ukraine og Vesten kan slå Rusland tilbage og ud af Ukraine, blot de VIL og bliver ved! Argumentet går på, at krigen koster Rusland så mange penge, at de ikke kan blive ved i en uendelighed. Og hvis vi – de vestlige lande, der støtter Ukraine – dedikerer en kvart procent af vores BNP til Ukraines forsvarskamp, vil det føre til et russisk nederlag.

Så vi skal ikke give op men blive ved med – og gerne øge – støtten til Ukraine. Er jeg den eneste, der konstant sammenligner Ruslands angreb med Hitlers første angreb i 1939? Hvis Rusland havde løbet Ukraine over ende, er der så nogen, der tror, at de havde stoppet dér? Moldova, Polen, Baltikum – og pludselig havde de været vores åh så søde naboer! 

Og selvom det måske er et »worst case scenario«, er der så nogen som helst rimelighed i, at en stat fuldstændig uden grund angriber en anden? Er vi virkelig ikke kommet videre fra disse middelalderlige tilstande?

I stedet for at slække på støtten, skal vi øge den. Ukraine har fra begyndelsen ønsket fly. Tænk, hvis vi havde givet dem fly fra begyndelsen, så kunne vi måske se enden på krigen allerede! Send fly, moderne kampvogne og krigsmateriel – det er vores krig, ukrainerne kæmper.

Og indfør et stop for at købe olie fra Rusland. Jeg så for nylig, at man havde vedtaget sanktionspakke nr. 9 mod Rusland. Nr 9! Hvorfor har man ikke fra begyndelsen vedtaget indholdet af alle ni (og måske 10, 11 og 12)?

Stop nu den krig! Også for russernes skyld. Mon de mange tusind døde russiske soldater priste Putin, da de udåndede? Ukrainerne har i det mindste et formål med at kæmpe – og selvom der ingen sammenligning er, kommer jeg alligevel til at tænke på danskernes modstand under Anden Verdenskrig. Men ukrainerne kæmper mod en anden skrupelløs og løgnagtig despot. Hjælp dem!

Lulu Tøpholm, Holte

Julefred

De fleste af os har minder om og savn af dem, vi har mistet. Nu holder vi snart juleaften med vore kære, Hvor er vi henne i dag? Kan vi kapere problemer, hvor kvinder og børn mishandles i krige, og Rusland, der sender titusindvis vis af unge familiefædre i den sikre død? 

Holder vi med den ene part, skaber vi fjender, der mener det modsatte. Det mest farlige er nok at miste håbet for fremtiden. Vi skal selv leve med vore venner og familie, og så håbe på fred og fordragelighed i den store globale verden. God Jul.

Finn Wagner, Ringe

Pensionister og skattelettelser

Den største del af den danske befolkning får skattelettelser i form af topskattelettelser og »beskæftigelsesfradraget« samt » jobfradraget«. Det ville være retfærdigt, hvis der også var et »pensionistfradrag«.

Pensionister, der ikke arbejder, får ikke nogen skattelettelser på grund af pensionen, og samtidig følger grundpensionen ikke løn- og prisstigningerne.

Det er utroligt, at pensionisterne ikke for længst har markeret deres utilfredshed.

Desværre er der ikke rigtigt nogen, der kæmper politisk for denne gruppe pensionister, hvilket i sig selv er uforståeligt, da de udgør en meget stor del af vælgerne.

Per Sponholtz, Gentofte

At mestre nuancerne

Berlingske var 15. december noget af en rutsjetur som læser, hvis man tilhører den del af det borgerlige Danmark, der foretrækker en regering over midten, fremfor en regering støttet af yderfløjene.

Over morgenkaffen blev jeg udsat for fem siders sædvanlig regeringsbashing. Sådan er det snart hver dag. Denne fredag baseret på en måling af regeringens opbakning, og selvfølgelig er det ikke rar læsning, at kun 36 procent af regeringspartiernes vælgere synes, at regeringen skal fortsætte efter næste valg.

Men, som avisen skriver: Hvad er alternativet? Med dette relevante spørgsmål in mente burde Berlingske have lavet en tilsvarende måling for, hvor mange borgerlige vælgere, der støtter en blå regering baseret på den yderste højrefløj, og så kunne Bent Winther lave en politisk analyse af det.

Således irriteret var det en fornøjelse af læse Jacob Holm Pedersens kommentar bagest i avisen under overskriften: »Berlingske, du er blevet som en aggressiv, unuanceret, højtråbende teenager«. Alle mine tanker præcist formuleret, og tak for det, Jacob Holm Pedersen. 

For Berlingske er det tid til at vise, at man mestrer nuancerne. Ellers må jeg kigge efter en avis, som har den evne!

Michael Kiaby, Holte

Volapyk magnu gradu

En mail fra »Udviklings- og forenklingsstyrelsen(!)« meddeler os at e-Boks nu har de nye ejendomsvurderinger vedrørende »ejendommens beliggenhedsadresse«. De handler om »dækningsafgift«, »stigningsbegrænsningsværdi«, »stigningsbegrænsning«, »forsigtighedsprincip« o.s.v. 

Efter at have åbnet e-Boks bliver jeg så træt i løbet af få minutter og fyldt med ulyst til at læse videre på grund af de lange uforståelige ord og begreber, men gør det alligevel. 

Det får mig til at overveje, om jeg mon er svært dement eller engang i fortiden burde have haft en førtidspension på grund af dårlig begavelse. For jeg forstår det ikke. Det er nu gået meget godt alligevel, og jeg er først ophørt med at arbejde som 78årig efter en længere universitetsuddannelse for 50 år siden. 

Så faldt det mig ind, at der var noget andet galt. Ikke med mig, men med de mennesker, der styrer systemet og fallitboet (altså Danmark). 

For at opfinde ord og begreber, som de ovenstående, og kunne forklare meningen med dem, må man tilhøre en helt særlig art, som arbejder isoleret og er uden kontakt med almindelige borgere. Det er det nærmeste, man kommer til volapyk.

Der må andre boller på suppen, så mit forslag bliver, at skattemyndighederne selv konsulterer »Udviklings- og forenklingsstyrelsen«, så tekst og forklaringer bliver forståelige.

En patient forstår heller ikke et muk af en læges forklaring på lægelatin!

Brug forståelige og enkle ord. Klar tale, tak.

Bent Møller, Sakskøbing

Forskudsskema II

Jeg læste med interesse Jesper Holms indlæg 17. december om forskudsskemaet og dets konsekvenser for mange pensionister. Jeg er stadig erhvervsaktiv, men kender en hel del til ovenstående fra nær familie.

Jeg er enig i, at Skats formulering ud for de enkelte rubrikker kræver noget nær gennemført første del af en revisoruddannelse, men Jesper Holm glemmer at pointere, at man bør justere forskudsskemaet løbende hen over året, efterhånden som renteindtægter og udbytter kommer ind og diverse renter betales.

Jeg har således justeret forskudsskemaet for 2023 hele fem gange til dato, typisk fordi op til flere tal havde ændret sig markant i forhold til seneste estimat. Blandt andet er jeg i løbet af året gået på deltid.

Allerede nu, i december, er der kommet estimater på de kommende udbytter fra de fleste investeringsforeninger, så det er muligt at se, om Skats tal er helt i skoven på det område. Estimaterne har det med at ændre sig lidt inden udbetalingen omkring 1. februar, men de giver en retningspil. Egentlige aktieudbytter kommer typisk spredt over hele året alt efter, hvornår selskaberne har regnskabsår, ligesom visse selskaber udbetaler udbytte to eller fire gange om året.

Udbetaling Danmark modtager automatisk det justerede forskudsskema og justerer udbetaling af diverse tillæg efter det. Grundbeløbet røres der ikke ved, med mindre man har andre meget store indtægter.

Jan Hviid, Valby