Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I stedet for at kalde børnene PDO-børn, bør vi nu i stedet kalde dem UFO-børn
Kald PDO-børn for UFO-børn i stedet
Kaspar Støvring skrev i Berlingske 2. februar om det nye børnesyn, som han og mange andre finder helt forfejlet. Lærerne skal have autoritet tilbage, og der skal skabes ro i klasseværelset.
Dette skabes kun i samarbejde med forældrene, men man skal ikke slå dem i hovedet, som undervisningsministeren lidt uforvarende er kommet til ved at kalde børnene for PDO-børn. Dvs. børn, der er »pissedårligt opdraget«.
Det vil de fleste forældre nok ikke være enige i, og det kan man vel godt forstå, for det nye børnesyn har været anbefalet af mange fagfolk længe.
Det er først nu, hvor man begynder at se konsekvenserne, at mange råber vagt i gevær. Vi har fået en flok små egoister, som ikke kan se ud over deres egen næsetip og som kun handler på, hvad de selv føler.
En af vores dygtigste salmeskrivere, N. F. S Grundtvig tillægges sætningen at livet må have et »vi« som grundled og ikke et »jeg«. Det udtrykker helt præcist, hvad der er galt med den moderne børneopdragelse.
Mange lærere beretter om børn, der ikke kan skabe kontakt til deres klassekammerater; de forstår ikke at skabe venskaber, fordi de kun fokuserer på egne behov. De føler ikke noget for klassefælleskabet.
Man kan godt forstå, at mange forældre har været usikre på, hvordan de skulle håndtere børneopdragelsen med de forskellige udmeldinger, der er kommet fra såkaldte fagfolk. At sætte grænser for børnenes udfoldelse var ikke godt. Børnene skulle selv bestemme, og ordet »nej« var helt forbudt.
I stedet for at kalde børnene PDO-børn, bør vi nu i stedet kalde dem UFO-børn. Utilsigtet Forfejlet Opdragede børn. Forældrene har gjort det i bedste mening, men det har været ødelæggende ikke kun for klassesammenholdet, men også for børnenes forståelse for, at »vi« skal være grundled og ikke »jeg«.
Lad os tage hånd om UFO-børnene, så de lærer at tænke »vi«. Så får vi forhåbentlig flere velfungerende børn og færre, der ikke trives i fællesskabet.
Ingrid Slott, tidligere skoleleder, København
Borgerne og staten
Peter Hummelgaard burde drage samme omsorg for dem, der betaler hans løn, som for sine skolesøgende børn.
Den skandaløse ulighed, der er mellem borgerne og staten, og som er et retssamfund uværdigt, når staten kan bruge ubegrænsede midler til Kammeradvokaten, hvorimod borgerens advokat spises af med et lang mindre honorar, kunne fjernes, ved at borgerens advokat altid tilkendes samme honorar som Kammeradvokaten og vice versa.
Hans Knudsen, København
Revolutionen er aflyst
Det er rystende, at en saglig og seriøs avis som nærværende gentagne gange på kampagnevis annoncerer, at energirevolutionen er over os i form af store batterier, og at parken af elbiler kan udgøre et fremtidigt ellager.
Store batterier og elbilernes batterier kan i bedste fald komme til at spille en helt, helt marginal rolle i vores elsystem.
Det er ren propaganda, demagogi og farlig vildførelse af mindre teknikkyndige læsere, når denne påstand om batterirevolutionen fremføres.
Batterier er sammen med for eksempel CCS, brint og energiøer blandt politikernes yndlingsfatamorganaer, når de desperat kæmper for at opretholde illusionen om, at vi kan opfylde vores helt arbitrære klimamål.
Kære Berlingske, hvor ville det være befriende, hvis I udviste journalistisk rettidig omhu og fik en seriøs energiekspert til stille og roligt at forklare os læsere, at den batteridrevne energirevolution desværre må aflyses.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Hvor hurtigt kan USA komme sig igen efter Trump?
Hvor dybt stikker ændringerne, som Trump har forårsaget i USA?
Der er ingen tvivl om, at en meget stor del af den amerikanske befolkning ønsker sig tilbage til de gode dage, hvor man følte sig tryg ved systemets og samfundets stabilitet.
Men en lige så stor gruppe har ønsket at ruske op i landet og har set igennem fingre med utroligt mange vanvittige initiativer og ytringer fra Trump, som mestendels er affødt af hans narcissistiske ønske om at være verdens centrum og at få så markant et eftermæle som muligt.
Det er svært at forestille sig, at Trump er glemt igen om 20 år. På den anden side er mange af hans tiltag som for eksempel tilføjelser af Trump-navnet på offentlige bygninger eller skibe i flåden – eller guldudsmykninger overalt – så populistiske og overfladiske, at det vil tage forholdsvis kort tid at slette dem igen.
Der, hvor det bliver svært, er i befolkningens måde at tænke på. Hvornår bliver man i stand til at tænke rationelt igen – uden at mistænke andre for at tale usandt eller have skumle bagtanker for egen vindings skyld? Eller hvornår bliver man i stand til at føre en anstændig demokratisk debat uden at tilsvine sine modstandere på værste vis?
USA bliver aldrig det samme land igen efter Trump. Men forhåbentlig bliver det et bedre land igen, som man også har lyst til at tilbringe sin ferie i.
Peter Bøgelund, Dragør
Bitcoins pyramidespil
På mange handelsplatforme er der stor »opstandelse« over Bitcoins tur ned ad den store olympiske skihopbakke. Milliarder af dollar er forsvundet »op i den blå luft«.
Men det er ganske naturligt, da stigningen også er kommet »ud af den blå luft«. Der er ingen underliggende værdi, der har ført til den kolossale prisstigning, der har været de sidste år. Blot et pyramidespil, som nu er ramlet, og sikkert forsvinder lige så hurtigt, som prisen på tulipanløg i Holland i 1637.
Ebbe Werenberg, Vedbæk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens »Lyt til Berlingske« kan du høre om Tysklands forberedelser på et muligt russisk angreb, hvor landet for første gang siden Anden Verdenskrig åbent planlægger militært forsvar af Nato-territorium. Du kan også høre historien om en kvinde, der har tabt 30 kilo – og holdt vægten – og få fem konkrete leveregler med på vejen. Og så ser vi nærmere på en sag, der vedrører alle boligejere: Kritikken af de algoritmer, der fastsætter ejendomsvurderingerne, og som ifølge eksperter truer retssikkerheden.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup.
Oplæser og Producer: Ida Skovsgaard
Del:
