At være dansker handler om mere end blot geografi, statsborgerskab og rettigheder. Det handler om at forstå, værdsætte og fordybe sig i vores fælles arv og kultur.

I en verden, der konstant skifter fokus mod det globale, må vi huske vores nationale identitet. Historien, som udgør grundlaget for vores nuværende virkelighed, er en flere tusinde år gammel fortælling med både sejre og nederlag. Det er en fortælling, som har gjort os til dem, vi er i dag, og en fortælling, som vi aldrig må glemme. For i forståelsen for vores historie ligger også forståelsen for os selv.

I en verden fyldt med mobiler, nyheder og globalisering kan nationalfølelsen ofte forsvinde i den travle hverdag. I en tid, hvor verden er mere forbundet end nogensinde før, må vi huske at tænke mere nationalt. 

Det betyder ikke, at vi skal isolere os selv og stoppe med fortsat at udvikle os, men huske at værdsætte og prioritere vores nationale identitet og fællesskab. Danmark er et land bygget på tillid og fællesskab. Det skulle også gerne være sådan i fremtiden. Og vi har muligheden for at sikre Danmark og vores værdier, hvis vi vil.

For vi behøver ikke blot være tilskuere. Vi kan deltage i opbygningen af det Danmark, vi ønsker at videregive til fremtidige generationer. Men det kræver, at vi tager ansvar for at bevare vores samfund.

Så lad os løfte vores flag med stolthed og tale vores sprog med kærlighed. Lad os sammen bygge en fremtid, hvor vi husker vores fortid og vores fælles arv. Vi kan alle være globale borgere, men lad os aldrig glemme vores danske rødder.

Mads-Magnus Damm, værdiordfører for Dansk Folkepartis Ungdom

Ros til vores nye konge

Det er noget overtroisk vås, når Nikolaj Bøgh i Berlingske 16. januar skriver, at Kongen har brug for Gud.

Tværtimod har vores nye konge, Frederik 10., givet et løfte om, at han vil samle danskerne, og det gør man ikke ved at inddrage Gud i sin tale til folket.

Derimod var fællesskab og tillid i fokus i kong Frederik 10.s budskab til nationen, og det er et godt udgangspunkt i en tid, hvor polarisering og splittelse i befolkningen er mere udbredt end nogensinde før.

Sidst, men ikke mindst, er der en ting, som samler os uanset etnisk baggrund, om man er troende eller ateist, og uanset social status – nemlig vores tillid og kærlighed til vores nye kongepar, Frederik og Mary.

Jacob Vest, København

Journalistik og retssikkerhed

En række organisationer for krisecentre og voldsofre har send otte gode råd til medier og journalister. Det er fulgt op af en henvendelse til fagbladet Journalisten.

Krisecentrene med flere skriver, at det journalistiske princip om forelæggelse for den anden part i sagen kan være problematisk, selvom det er en grundkerne i journalistik.

I stedet for at forelægge modparten påstandene opfordrer Cecilie Nielsen fra krisecenteret Danner til, at journalister forsøger at dokumentere volden på andre måder, for eksempel ved at få en krisecentererklæring.

Men et krisecenter er jo netop ikke en neutral instans, som objektivt kan dokumentere klientens påstande om voldsudsættelse. Oftest har krisecentret ikke selv taget kontakt til den anden part for at belyse påstandene, og i udgangspunktet er det jo krisecentrets opgave og eksistensberettigelse at drage omsorg for den person, der henvender sig om hjælp, derunder at tage vedkommendes påstande alvorligt.

Det er meget problematisk både for journalistikken og for retssikkerheden, hvis personer uberettiget kan blive offentligt udskammet som voldsudøvere.

Claes Ludvigsen, Rønne

Danmarks hellige ko og svinske forbrug

Mål om reduktion i kødforbrug er nærmest ikkeeksisterende i de nationale klimahandlingsplaner for 2030, som indleveres til FN.

Derfor appellerer tre miljøministre fra henholdsvis Congo, Uganda og Nigeria, repræsenterende en tredjedel af alle afrikanere, nu til en lang række OECD-lande inklusiv Danmark om tiltag med henblik på mindre animalsk konsum, eksempelvis en CO₂-afgift.

For to år siden blev der også appelleret til diverse storforbrugende lande om klimaafgifter på animalske produkter. Dengang var det mere end 5.000 virksomheder og ngo'er fra over 100 lande, som stod bag opfordringen.

FN og utallige højtestimerede forskere har i snart to årtier påpeget nødvendigheden af et reduceret kødforbrug af klimahensyn.

Landbrugsberøringsangste politikere trækker imidlertid igen og igen et argument af stalden, som i andre sammenhænge ville blive anset som useriøst: kødforbrug er et privat anliggende, som vi ikke skal blande os i. Hvordan kan noget, der skader vort fælles livsgrundlag, være et privat anliggende?

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbrug i verden; en gennemsnitsdansker spiser dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end gennemsnitseuropæeren. Det er naturligvis noget, som ansvarlige politikere bør agere på. 

Afgifter er erfaringsmæssigt et af de mest effektive, adfærdsregulerende midler. Lad os nu få den CO₂-afgift på kød.

Jette Rosenkvist, Haderslev