Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I Danmark kan fire poter og den forkerte race være nok til en dødsdom
De fleste mennesker kender dem. De sorte hømhøm-poser, som er blevet en del af hverdagen for de fleste hundeejere og de mennesker, der nogensinde har gået en tur i Danmark.
For det at samle en hunds fæces op efter den er en del af det ansvar, man påtager sig, når man køber en hund.
Alligevel er det stadig en norm, at hundepøller ligger i græsset ved siden af fortovet, uopsamlet.
Et andet vigtigt ansvar, man påtager sig, når man køber en hund, er opdragelsen af den. Alligevel er der stadig mange hunde i Danmark, der er opdraget på måder, der får os til at tænke »hold kæft, en forvokset rotte«.
Og lige præcis her møder hundeloven virkeligheden, hvor opdragelse og opsamling af lort går hånd i hånd.
Man har fra statens side bestemt at forbyde specifikke hunderacer med den begrundelse, at de er »farligere end andre«.
Iblandt de racer, man har valgt at forbyde, er blandt andet pitbullterrieren, en hund, der oprindeligt blev avlet som kamphund, men som nu beskrives som en loyal familiehund af blandt andet United Kennel Club (UKC).
Men alligevel har man valgt at tage udgangspunkt i hundes oprindelige formål under opkogningen af hundeloven. Det, synes vi, er en dum tilgang.
Hvis man tager udgangspunkt i, hvad hunden egentlig er avlet til, så bør schæferhunden bruges til at hyrde får, gravhunden bør bruges til grævlingejagt, og Jack Russells bør bruges til skadedyrsbekæmpelse.
Vi mener helt grundlæggende ikke, at det er et problem, som staten eller politiet skal blande sig i, hvis man kan opdrage sin hund til ikke at bide andre mennesker, uanset om det er en chihuahua eller en pitbullterrier.
Ingen uskyldige hunde, uagtet om de er iblandt de hunde, som staten har vurderet som »farlige«, bør fratages deres ejer og likvideres.
Bevares, såfremt en hund udviser farlig adfærd i form af bid eller anden form for skadende handling, skal det selvfølgelig have konsekvenser, men de konsekvenser skal ikke ske på forhånd, fordi staten tror, at den kan spå om, hvilke hunderacer der bider mennesker, og hvilke der ikke gør.
Vi ville aldrig acceptere, at mennesker blev dømt alene på grund af deres race og ikke deres handlinger. Alligevel er det netop den tankegang, vi bruger, når bestemte hunderacer på forhånd bliver stemplet som farlige.
En hunds adfærd bør være afgørende for, hvordan vi vurderer den.
Frihed gælder ikke kun i de store spørgsmål. Frihed gælder også i de små, nichede politiske tiltag som eksempelvis, hvilket dyr, der ligger ved vores fødder om aftenen.
Staten skal selvfølgelig gribe ind, når mennesker eller dyr er til fare for andre. Men den skal ikke stå med linealen i hånden og på forhånd måle sig frem til, hvilke hunde der fortjener at leve, alene på grund af deres race.
For et frit samfund kendes ikke på, hvor meget staten kan bestemme, men på, hvor ofte den vælger at lade borgerne bestemme selv.
Det skal ikke handle om hundens race, men om dens opdragelse.
August Clarke Pontoppidan, klima- og miljøordfører, Liberal Alliances Ungdom, og Nicolai Melholt, retsordfører, Liberal Alliances Ungdom
Politikerne lover enklere regler og gør det modsatte
Enklere regler. Mindre bureaukrati. Borgeren i centrum. Politikerne mangler ikke ord, når de lover at gøre systemet lettere at forstå. Men de forfalder til løsninger, der gør det modsatte.
Tag regeringens nye beskæftigelseskrav til nyuddannede, som søger dagpenge, som er med i finanslovsforslaget.
Det er problematisk på adskillige måder. Men en af de mest oplagte bliver overset: Politikerne gør et alt for indviklet dagpengesystem endnu mere indviklet.
Med forslaget skal studerende som udgangspunkt have arbejdet i gennemsnit fire timer om ugen i 18 måneder inden for uddannelsens sidste to år. De 18 måneder med flest timer tæller med. Endnu et lag regler, som man skal have styr på for at vide, om man er dækket.
Samtidig lader man det gamle bøvl stå.
Tag bare den såkaldte »gætteregel«. Den tvinger nyuddannede til at vælge, hvordan de vil være dækket ved ledighed, før de ved, om de overhovedet får brug for dagpenge. Gætter de forkert om deres fremtid, kan de få mindre i dagpenge, end de ellers kunne have fået.
Beskæftigelseskravet er en forkert vej. Men insisterer politikerne på nye komplicerede regler, må de som minimum rydde op i de gamle samtidig.
Ellers er enklere regler bare noget, man taler om.
Anita Vium Jørgensen, direktør i Danske A-kasser
Vismændene og boligskatten
Vismændene er ikke så vise endda, kun stærkt politiserende. I en lang kommentar i Berlingske prøver de at imødegå Berlingskes kritik om, at de med deres ytringer om at indføre avanceskat på boliger vil flå boligejerne i skat.
Kommentaren er ikke bare lang, den er så indviklet, at de færreste vil kunne følge med. Men det korte af det lange er, at de slutter med at skrive: »Hvis politikerne vælger at indføre en avanceskat, bør den fungere som et supplement til – og ikke en erstatning for – den løbende ejendomsværdiskat, hvis man ønsker en balanceret kapitalbeskatning.«
Altså både og. Både avanceskat og ejendomsværdiskat. At Berlingske kalder dette »at flå boligejerne i skat«, kan de fleste nok nikke anerkendende til.
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Nyheder på DR
Søndag 1. november havde DR1 et indslag om »Alle elsker Rasmus«.
Indslaget varede otte minutter. Verden står bogstaveligt i brand, men vi skulle høre forfra og bagfra om TV 2-programmet.
Vi ville gerne høre om, hvordan verden ser ud. Kan vi dog ikke få nogle relevante nyheder, om end de måske ikke er så »morsomme«?
Agnete Blach, Stege
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Kritikken hagler ned over Peter Ernstved fra alle sider, men han fortryder intet. Selv mener han, at han har brudt et tabu i debatten ved at tale for et stop af dansk og europæisk støtte til Ukraine. I dette afsnit af »Mening« bliver han udfordret på sine nu heftigt omdiskuterede synspunkter - for kan det virkelig passe, at Ukraine og Europa er bedst tjent med at stoppe kampen mod Rusland nu? Gæst: Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør, OLFI Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
