Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Berlingske mener: Hvor var de voksne, da TV 2 besluttede at gøre et menneskes liv til en grotesk joke?
TV 2s skandaleombruste realityprogram »Alle elsker Rasmus« er et eksempel på en underholdningsindustri, hvor jagten på godt indhold tilsyneladende trumfer enhver moralsk overvejelse.
I 1998 lod en ung japansk komiker ved navn Tomoaki Hamatsu sig spærre inde i et lille værelse, fuldstændig nøgen og uden kontakt med omverdenen.
Hans eneste mulighed for at skaffe mad, tøj og andre fornødenheder var at deltage i konkurrencer, hvor han kunne vinde præmier. Undervejs led han af hårtab, søvnløshed og underernæring. For eksempel var han i en længere periode nødsaget til at leve af kattemad.
Del:


