Så er folketingsvalget overstået, og valgkampen er forbi.

Ved dette noget skelsættende folketingsvalg har der været ekstra mange vælgere, som har været i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds. Det er egentlig et godt tegn, fordi det viser, at folk virkelig tænker grundigt over, hvordan de skal stemme.

Den tidligere meget udbredte partiloyalitet, hvor en stor del af vælgerne bare stemte, som de altid havde gjort, er blevet vekslet til en betydelig mere dybtgående overvejelse, inden valget tages i stemmeboksen. Denne udvikling skal vi glæde os over.

Når man så har afgivet sin stemme, er der mange, som (lidt lettet) siger, at nu har de gjort deres borgerpligt. Det er forståeligt nok, for mange kan måske føle, at de bør stemme – eller ligefrem har pligt til at gøre det. Men det er forkert.

Heldigvis har vi i Danmark stemmeret, men ikke stemmepligt. Ligesom vi har religionsfrihed, som også indebærer, at man har ret til ikke at have nogen religion, betyder stemmeretten naturligvis også, at man har ret til ikke at stemme. Personligt mener jeg, at man skal udfylde sin stemmeret ved at afgive sin stemme, men jeg respekterer fuldt ud alle dem, som vælger ikke at stemme.

Lad os være glade for, at vi har stemmeret, men ikke stemmepligt. Når man afgiver sin stemme, gør man altså ikke sin borgerpligt, men man benytter den rettighed, man har med stemmeretten. 

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Lad os brevstemme digitalt

Det kan undre, at afgivelse af brevstemme ikke er mulig over nettet.

Det bemærkes endvidere, at 500 afstemningssteder i de tyndt befolkede områder er nedlagt.

Det havde været bekvemt for »danskerne« i de områder at kunne afgive deres stemme via internettet. Vi har jo det nye topsikre MitID, som nu bruges over alt, hvor en sikker identifikation kræves.

Menneskelige fejl ved optællingen elimineres og resultatet kan foreligge prompte.

Mange er bortrejst og ville let kunne stemme alligevel. Ældre gangbesværede, der normalt ville have vanskeligt ved at komme hen til valgstedet, ville lettere kunne stemme. Så hermed en opfordring til at gøre det muligt at brevstemme med sin pc og sit MitID.

Carl Dawids, København

Mangel på sygeplejersker

Dette vigtige hverv bør tales op. En læge har foreslået at ændre stillingsbetegnelsen fra sygeplejerske til lægeassistent. Det er da et fremragende forslag, som måske også vil tiltrække flere mandlige.

Bent Larsen, Klampenborg

Stemmeret

Valget er overstået og afgjort, og man sidder tilbage med en undren over, at fire nordatlantiske stemmer kan afgøre dansk politik, samtidig med at alle de danske statsborgere, der bor i udlandet, ikke har noget at skulle have sagt i deres eget land.

Vi hører altid som modargument, at de ikke bor i landet og derfor ikke kender forholdene, men det er langtfra sandheden.

To af mine sønner bor i udlandet, den ene i Sverige lige på den anden side af Øresund. Han arbejder hver dag i Danmark, har sommerhus i Danmark og betaler skat i Danmark, og har med andre ord et lige så godt kendskab til sit land, som alle dem, der har folkeregisteradresse her, men han kan ikke være med til at bestemme, hvordan hans skattekroner bruges.

Den anden bor i USA, er dansk statsborger, arbejder hver dag med danske kunder og leverandører, bidrager til danske arbejdspladser, har forældre og søskende i Danmark og er med jævne mellemrum i landet. Hans kendskab til fædrelandet er betydeligt større end en grønlænders, der aldrig har sat sine ben i Danmark.

Svenske statsborgere bosat i udlandet kan stemme til rigsdagsvalget, og det samme gælder andre EU-lande, så er det ikke på høje tid, at denne regel ændres, så danske statsborgere bosiddende i udlandet senest ved næste folketingsvalg kan afgive deres stemme på lige fod med deres landsmænd.

Det eller de partier, der arbejder for denne ændring, er sikre på min stemme!

Birgit Berggrensson, Holte