For et år siden sad jeg hos en fremmed kirurg på et hospital i Køge og fik mit livs chok. Tre måneder efter jeg havde født min yngste datter, fik jeg konstateret tarmkræft med spredning til lever og lunge. 35 år gammel, mor til to små børn og med en stadie 4-kræftsygdom.

Den læge, der dengang gav mig de værst tænkelige nyheder, er også skyld i, at jeg i dag er rask. Både fordi han har fjernet min tumor, men også fordi han det sidste år har taget telefonen, hver gang jeg har ringet, bange og fortvivlet. Og fordi han har opmuntret, motiveret og hjulpet min familie og mig gennem vores livs hårdeste år.