Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvordan undgår vi, at udenlandsk arbejdskraft ender med en ny invandringsbølge?
Udenlandske sosu-assistenter
Vi kan tilsyneladende ikke undvære udenlandske sosu-assistenter, og partnerskaber med Indien og Filippinerne lyder umiddelbart godt.
Man forestiller sig midlertidige gæstearbejdere, som efter en periode tager hjem igen, og som ikke har ligget det danske samfund til last, da de har været sunde og raske. Jævnfør au pair-piger.
Men er det realistisk? Det rejser følgende spørgsmål.
Hvor længe varer basisuddannelsen i hjemlandet?
Får de løn i perioden?
Hvad koster uddannelsen Danmark for hver person?
Hvor mange hopper fra, så vi alligevel ikke får gavn af dem?
Kommer sosu-medarbejderne som singler eller medbringer de børn, ægtefælle og forældre?
Hvor længe er de forpligtet til at blive her efter uddannelsen, inden de tager hjem?
Hvornår er de forpligtet til at tage hjem for ikke at blive permanente indvandrere?
Må de gifte sig med en dansker og på den måde få permanent ophold?
Vil de opnå ret til familiesammenføring på noget tidspunkt?
Grundlæggende mener jeg, at det er usundt at være afhængig af udenlandsk arbejdskraft, men der er næppe nogen vej uden om. Så hvordan håndterer vi det, så det ikke ender som en ny indvandringsbølge?
Bent Røigaard-Petersen, Frederiksberg
Ejendomsvurderinger
Er jeg den eneste, der er ved at være godt træt af det ejendomsvurderingscirkus?
Hvem styrer det her? Hvad forsøger man at komme frem til? Hvad er det, der koster alle de milliarder? Er det it? Arbejdstimer?
Her er et forslag:
Når man har købt en bolig, betaler man 0,005 procent af købsprisen i ejendomsskat. Kan det være nemmere?
Kenneth Tronborg, Herlev
Bevar momsen, men skift opskriften
Hvordan skal momsen på fødevarer sænkes? Hvem skal have en check? Jeg har stor sympati for, at man skal hjælpe de mest udsatte. Så gør det.
For os andre kan løsningen være langt mere lavpraktisk: Man kan ændre opskriften i stedet for at ændre momsen.
Jeg laver to slags bøffer ud fra den samme mængde kød: 350 g økologisk hakket oksekød.
Den klassiske version er bare kød og løg. Den grønne version er kød, spinat, løg og lidt bindemiddel.
Og forskellen er tydelig.
Pris og mængde – helt enkelt:
Klassiske bøffer:
• 350 g kød: 50 kr.
• Løg: 3 kr.
I alt: 53 kr.
Mængde: ca. 550 g færdig fars. Ca. 9,64 kr. pr. 100 g færdig bøf
Grønne bøffer:
• 350 g kød: 50 kr.
• Spinat: 10 kr.
• Løg + æg + havregryn + skyr: 9 kr.
I alt: 69 kr.
Mængde: ca. 825 g færdig fars. Ca. 8,36 kr. pr. 100 g færdig bøf
Den grønne bøf er altså ca. 13 procent billigere pr. 100 gram færdig mad. Og så er den sundere.
Den grønne bøf:
• mætter mere
• har lavere kalorieindhold
• har mere grønt og fiber
• og smager faktisk af mere
Pointen:
Hvis målet er at få prisen ned, behøver man ikke ændre momsen. Man kan bare ændre opskriften og bruge pengene på dem, der har behov for det.
John Kähler, cand.merc. og ejer af Kähler Kitchen
Årti horribilis
2020erne står til at blive det værste årti siden 1940erne.
Først corona, så Putin og dernæst Trump. Alle tre er i mine øjne farlige sygdomme.
Anni Kristensen, København
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Donald Trump optrapper dramatisk mod Danmark og NATO, mens Kongressen forbereder sig på hans mulige fald, og så sammenligner en dansk professor medieombudsmanden med historisk censur.
Det er overskrifterne på dagens historier i »Lyt til Berlingske«.
Vært: Pierre Collignon
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Krydsord og sudoku m.m.
I takt med at flere og flere går over til at læse e-avisen, så ville det være smart, om også krydsord m.m. kunne løses online.
I dag er krydsord og sudoko m.m. forbeholdt de få abonnenter, som stadig har papiravisen.
Det må i dagens Danmark være muligt at lave en løsning, så vi med e-avisen også kan være med.
Så vidt jeg ved, har blandt andet Politiken denne løsning, så det må også være muligt for gamle »Tante Berlingske«.
Jørgen Harder, Virum
Trump og Grønland
Jeg er bange for, at vi er ved at handle efter en irrationel mands fantasier.
Sagen om Grønland handler ikke om international sikkerhed. Den handler heller ikke om mineraler i Grønlands undergrund. Den handler alene om en mands fantasier om at erhverve Grønland og få det indskrevet i sine annaler som den største annektering i USAs historie i flere hundrede år.
Den vestlige verden er hoppet på Trumps argumenter om behovet for international sikkerhed. Vi tror, at vi ved at imødekomme ham på disse punkter kan afværge truslen om overtagelse af Grønland. Det kan koste os milliarder af kroner i fejlinvesteringer.
Der er ingen trussel mod Grønland/USA, som ikke kan klares med radar og satellitovervågning samt jævnlig patruljering.
Det hele er en fiktion opstået af en enkelt mands megalomani. USA erkendte selv for godt 20 år siden, at boots on the grobund ikke var nødvendigt på grønlandsk jord, hvorefter man reducerede antallet af soldater fra 10.000 til 200. Hvad har ændret sig siden? Ikke ret meget i denne region.
Hvis USA får held til at overtage Grønland, vil vi se, at de ikke kommer til at investere noget særligt i Grønlands sikkerhed. Der er nemlig ikke behov for det.
Danmark kan forhandle lige så meget, de vil, om militær beskyttelse af Grønland. Det nytter ikke noget, for det er overhovedet ikke det, det drejer sig om. Jeg håber, vi indser det, før vi får fejlinvesteret/bestilt militærudstyr for milliarder af kroner for at have fejllæst en gal mands fantasier.
Allan Troels-Smith, Fredensborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Del:
