Det var befriende endelig at se en politiker, Troels Lund Poulsen, træde frem i Berlingske og tage sin andel af ansvaret for forfaldet over de seneste ti år i det danske forsvar.

Nu er det jo ikke kun over de seneste ti år, at der bevillingsmæssigt fra politisk side har hersket en laden stå til, eller som det på Borgen kaldes; man har »høstet fredsdividende«. Mindst siden årtusindskiftet er der blevet skåret og skåret i Forsvarets budgetter. Det ville i min optik klæde en del andre politiske topfigurer fra de seneste 15-20-års regeringer at træde frem og beklage – eller, nu, hvor alt og alle afkræves undskyldninger, at gøre som Troels Lund Poulsen.

Når det så er sagt, fatter vi skatteydere simpelthen ikke, at tingene har fået lov til at forfalde i en sådan grad, som det afdækkes i medierne. Alle ved vi, at spares der på vedligeholdelsen, så slår det hurtigt igen. Et par år går nok, skulle der være lavvande i kassen, men derefter bliver det direkte uansvarligt at fortsætte på den måde frem til det punkt, hvor det ikke længere er muligt at rette op på skaderne.

Hvorfor er det, at diverse regeringer har ladet det komme dertil? Vedligeholder de deres egne aktiver på samme måde? Næppe. Er det ligegyldighed over for det personel, der skal arbejde, leve og bo på landets kaserner? Overalt er der nu kasernebygninger i en katastrofal vedligeholdelsesmæssig stand, som det vil koste skatteborgerne enorme summer at bringe op i nærheden af noget, der blot er tåleligt som menneskebolig. På en civil arbejdsplads var man for længst udvandret.

På den anden side hjælper de store summer, der nu skal bruges til at rette op på utallige års vedligeholdelsesmæssigt svigt, så med at komme op på vor forpligtigelse om at bruge to procent af BNP på forsvar i forhold til NATO, og lur mig, om pengene ikke bliver taget ud fra det allerede vedtagne forsvarsforlig. Der kommer ingen ekstrabevillinger øremærket til disse store renoveringer, hvor det økonomisk set mest ansvarlige nok var at bygge nyt.

Afslutningsvis undrer det nok mange, i en tid hvor Forsvaret i utallige år har »blødt« personale, at de ikke også blev omfattet af det milliardbeløb, der af regeringen blev bevilget i efteråret til særlige personalegrupper, hvor man fra regeringens side ønskede at gøre det mere attraktivt at arbejde henholdsvis at søge ansættelse i.

Hvad var lige præcis årsagen til, at Forsvaret igen blev forbigået på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for at mande op, ikke mindst på personalesiden? Er man totalt tonedøve, eller regner man med, at det såmænd nok skal gå alt sammen?

Som tidligere reserveofficer græmmes jeg.

Søren Jansen, Allerød