Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor er solidariteten med de fattige og underernærede?

»At reducere underernæringsproblemet er fuldt mulig og kræver »kun« penge.« Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERT GONZALEZ FARRAN

Som Bjørn Lomberg påpeger i Berlingske er underernæring stadig et betydeligt problem i store dele af verden. Underernæring fører til sygdom, svaghed og manglende evne til at uddanne sig ud af fattigdom. Samtidlig ved man, at kvinder med uddannelse føder færre børn, hvilket bidrager til at løse verdens alt overskyggende klima-  og miljøproblem - befolkningstilvæksten. At reducere underernæringsproblemet er muligt og kræver »kun« penge.

Alligevel vil den danske regering nu bruge 25-30 mia. kr. eller mere til at løse et rent internt dansk miljøproblem, som ingen betydning har for klodens miljøtilstand. Hvor er logikken? Hvor er solidariteten med de fattige og underernærede? Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Mere familieplanlægning

På verdensplan tager manglen på fødevarer et barns liv hvert tredje sekund, kan man læse i Bjørn Lomborgs kommentar om underernæring. Det er jo tragisk for de stakkels børn og for deres familier. Samtidig ved vi, at landbruget er en af de største klimasyndere, der findes, så løsningen på sultproblemet synes derfor ikke at ligge i at producere flere fødevarer. Derimod kunne man med fordel sætte ind med familieplanlægning, så der blev knapt så mange munde at mætte i fremtiden. Men det er nok en utopi pga. forskellige religiøse hensyn verden over. Helle Marckmann, Dragør

Censur eller almen revidering

Kim Witthoff er cand.mag., litterær oversætter og forsvarer i en kronik i Berlingske, at Gyldendal har fjernet visse tekster af Halfdan Rasmussen i en revideret vise samling.

For en del år siden havde vi i Danmark et amerikansk forlag, som hed »Det Bedste«. Udover deres månedsmagasin udsendte de også »Månedens bog«. I en bog på ca. 200 sider bragte de tre romaner i forkortet udgave. Store aktuelle romaner i pixiudgaver tilrettet det internationale marked. Det var her vigtigt, at man ikke stødte nogen befolkningsgrupper. Fx var romanen af Bud Schulberg »Hvorfor har Sammy så travlt« totalt støvsuget for enhver hentydning til Sammys jødiske afstamning. Selvom Schulberg selv var jøde og kendte sine pappenheimere. Man skulle nødigt støde sarte sjæle i »Det Bedste«. Kim Witthoff nævner ved sin udgave af Aladin, hvor han tilsvarende har rundbarberet historien.

Er det ikke grundlæggende problemet med tilpasning af ældre tekster? Læser man i dag Gullivers rejser af Jonathan Swift, kan man undre sig over, at den gode præst Swift blev landsforvist helt til Dublin på grund af fantasihistorien. Morten Dreyer, Dragør

Tolkning til 500 millioner

Der har i den senere tid været en del kommentarer i medierne om svigt og mangler i domstolenes tolkebetjening. I efteråret 2018 blev tolkevirksomhed udliciteret til et privat firma. Samtlige »gamle« tolke fik tilbud om at indstille sig til en prøve, hvis udfald ville være bestemmende for om de ville kunne fortsætte som tolk, eller om de blev kasseret. Det fremgik, omend ikke direkte, at tolkenes vilkår under nye system ville blive væsentlig forringet. I virkeligheden er der tale om en spareøvelse, og flertallet af de hidtidige tolke har ikke ønsket at indgå kontrakt med den nye arbejdsgiver.

De hidtidige erfaringer synes at vise, at den nye ordning ikke fungerer tilfredsstillende. Den i ministeriets skrivelse ønskede højnelse af niveauet ses ikke at have indfundet sig, og der rejser sig derfor en række spørgsmål af principiel art: Hvilke kriterier, udover besparelseskravet, blev stillet i opslaget? Hvem var ansvarlig for affattelsen af opgaverne? Hvilken kompetence havde censorerne på opgaverne?

Disse spørgsmål berøres ikke på internettet, hvor siden mest af alt er en lovsang om bureauets fortræffeligheder; men et svar ville interessere ikke bare mig som mangeårig, men nu fyret tolk for Justitsministeriet, men også en større offentlighed, fordi der er tale om både tiltaltes retssikkerhed og retsvæsenets pålidelighed. Det drejer sig altså om fundamentale demokratiske spilleregler.

Endelig er det økonomiske aspekt vel ikke helt uvæsentligt, der er tale om en opgave til 500 mio. kr. Flemming Olsen, Kgs Lyngby

Bliv endelig ved

»En kant af apotekerskuffe, skifer, lidt læder og stald i kombination med friske kirsebær og blommesten.«

Tak, fordi jeg hver lørdag får mulighed for at begynde dagen med at være ved at omkomme af grin. Meget står vi model til, men ovenstående kommentar af Rolf Madsen tager prisen. Bliv endelig ved! Hanne Bruun, Humlebæk