En del af den almene dannelse

I Berlingske er den konservative ungdomspolitiker Mads Lund-Carøe ude med et indlæg, hvor han kritiserer uddannelsesinstitutionerne for at give taletid til organisationer og indsamlinger, der præsenterer eleverne for et bestemt værdisæt.

Jeg har svært ved at se, hvorfor det er et problem, at organisationer bliver inviteret indenfor på institutionerne, så længe alle organisationer har muligheden. Det er en del af den almene dannelse, at eleverne bliver præsenteret for forskellige perspektiver, og i min egen gymnasietid hørte jeg også foredrag fra mange forskellige interesser.

Hvis det er en overvægt af »venstreorienterede«, der får taletid, er det primært, fordi borgerlige stemmer ikke har været lige så gode til at udnytte muligheden, der gerne skulle være tilgængelig for alle.

Organisationer som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Operation Dagsværk er desuden også demokratisk opbygget, og al deres politik vedtages direkte af gymnasieeleverne.

Hvis det kun er venstreorienterede, der møder op til generalforsamlingerne, kommer politikkerne også kun til at afspejle deres holdninger. Men hvis udvalget af elever, der møder op, derimod er mere mangfoldigt, kommer politikken også til at afspejle det.

Så det er måske mere et opråb til særligt borgerlige unge om, at de skal engagere sig mere direkte i de elevdemokratiske organisationer, så de i fremtiden repræsenterer det bredere politiske spektrum bedre.

Jeg har også svært ved at se en konkret løsning på »problemet«, og hvis ledelserne rundt om på institutionerne skal til at slå hårdt ned på alt, hvad der hedder udvalg, indsamling eller foreninger (som jeg tolker, at indlægget lægger op til), vil det knække hele fundamentet for elevdemokratiet.

Hvis man oplever, at det kun er enkelte holdninger, der er repræsenteret på institutionerne, burde det i stedet være motivation til, at man selv bliver bedre til at organisere indsamlinger, lave oplæg og møde eleverne på institutionerne – i stedet for at ødelægge de demokratiske spilleregler for alle.

Marius Buch Holtze, kampagnefrivillig i Operation Dagsværk og forhenværende regionsformand i DGS

»Klovn« har aldrig været morsom

Jeg læste Birgitte Borups nyhedsbrev i Berlingske, hvor hun skriver, at »Klovn« ikke længere er sjov. Hun rammer plet.

»Klovn« er ikke morsom. Det har det aldrig været. At sige nogle pinligheder er ikke morsomt. Det var det ikke i år 2005, og slet ikke i dag i 2026. Det er bare dumt og pinligt at høre og se på. Man skal aldrig prøve at gentage plat humor.

Hanne Lund, Vedbæk

Kritikken er rigtig – den rammer bare de forkerte

Kvaliteten af lovgivningsarbejdet har fyldt meget på det seneste, også i Berlingske. Folketingsmedlemmer er blevet beskyldt for at bruge mere tid på de sociale medier end på det arbejde, de faktisk er valgt til at udføre. Særligt de unge nyvalgte har stået for skud, og den kritik har jeg her i spalterne kaldt urimelig.

Nu må jeg indrømme, at der måske er noget om snakken.

Vi har set et folketingsmedlem give personlige rundvisninger på Christiansborg uden at vide, hvem han lukkede ind. Vi har set samme medlem svare venligt på en e-mail uden at opdage, at den indeholdt direkte dødstrusler. Og vi har set ham kræve Spanien smidt ud af Schengen-samarbejdet uden at have sat sig ind i Ceutas særlige status i netop Schengen.

Til gengæld har der været fuld fart på profileringen på de sociale medier.

Manden er ikke nyvalgt. Det er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som har været folkevalgt, siden flere af de kritiserede debutanter gik i folkeskole.

Derfor holder fortællingen om den ukoncentrerede TikTok-generation ikke. Sjuskeriet handler ikke om alder, men om man vil bruge sin tid på at sætte sig ind i sagerne.

Lad os endelig tage debatten om kvaliteten i lovgivningsarbejdet, men eksemplet her har vist, at anciennitet ikke er garanti for grundighed.

Kim Mandix, folketingskandidat for Radikale Venstre i København

Cykeldrama

Når turister skal bestige Mount Everest, kræver det en licens. Når turister skal bestige en mountainbike på Valby Bakke, kræver det intet.

Måske var det en idé at indføre et kørekort for turistcyklister, før de blev sluppet ud i den livsfarlige trafik.

Carsten Seeger, Ishøj

Ødelagt madglæde

I en Berlingske-leder kritiserer Ole P. Kristensen København Kommunes udkast til »Mad- og Måltidsstrategi (2027-2032)«.

Det lyder blandt andet fra ham, at »formålet med den kommunale madstrategi er at føre klimapolitik, fremme økologi, bæredygtigt fiskeri, dyrevelfærd og geografisk nærhed«.

Men det er tvivlsomt, om »den sammenkogte ret af højtflyvende visioner« fører til mad, der er værd at sætte tænderne i, påpeger Kristensen.

Det er en uforståelig logik, at bæredygtigt fanget fisk, økologisk frugt og grønt, frilandsgrise og lignende fødevarer vil udgøre en trussel mod de ældres sundhed, fordi mad fremstillet af disse produkter vil være kedelig, ja, ligefrem uspiselig og ikke værd at sætte tænderne i. Sikke noget vrøvl!

Jeg har lavet meget mad i min tid, men aldrig set en opskrift, hvor man bliver advaret mod at anvende økologiske og bæredygtige ingredienser, idet de vil forringe såvel smag som æstetik. Og ikke nok med maden, næh, geografisk nærhed er sandelig heller ikke længere et godt princip.

Vi forbrugere kritiseres ellers til stadighed for at spise for lidt dansk produceret frugt og grønt. Vær nu lidt seriøse, Berlingske, tak.

Karen Birgit Bruun, Bisserup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk