X og den fri meningsdannelse
En stribe meningsdannere, profilerede og uprofilerede, er meget optagede af mediet X for tiden.
Det medium, der udgiver mediet X, internettet, simpelt udtrykt, synes at sløre de flestes dømmekraft. Engang havde vi en trykt presse. Heri formuleredes også en lang række partiske, vinklede og ofte bevidst vildledende udsagn. Danmarks Kommunistiske Parti udgav dets egen avis. Det danske nazistparti (DNSAP) udgav dets egen partiavis. Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne udgav deres egen, omtrentlige partiavis. Disse aviser udtrykte alle mulige besynderlige synspunkter. Den trykte presse rummede voldsomme indre modsætninger, hvad virkelighedsfortolkning og meningsdannelse angik.
Igennem hele perioden med ytrings-, presse- og trykkefrihed har det politiske system indgået i en vekselvirkning med disse frihedsrettigheder. Ganske ofte har vælgerbefolkningen gennemtrumfet dens vilje, mod hvad en hårdhændet, ofte ensidigt, kritisk presse har givet spalteplads til. Højt respekterede politiske kræfter som Helmut Kohl og Ronald Reagan måtte tåle endeløse bryderier med pressen.
Hvis man ikke kan lide mediet X, er der en meget simpel måde at slippe for det: man kan lade være med at bruge det. Nøjagtigt som man kan lade være med at abonnere på eller læse en avis – for eksempel Dagbladet Politiken – eller lytte til dagsordensættende programmer som Danmarks Radios Orientering. Jeg kan som førstehåndsvidne bekræfte, at metoden virker, for jeg har anvendt den i mange år.
Det er nærliggende at mistænke, at alt ståhejet om X drejer sig om, at folk gerne vil lukke munden på folk, de ikke bryder sig om. Disse bestræbelser er mindst lige så gamle som ytrings-, presse- og trykkefriheden.
Anders Orris, medudgiver af Critique, Broager
K og de »kolde hænder«
De Konservative på Frederiksberg angriber i Berlingske Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt, fordi han har kritiseret udtrykket »kolde hænder« om mennesker, der arbejder med administration. De Konservative påstår endda, at borgmesteren forsvarer, at antallet af administrativt ansatte stiger.
Som viceborgmester på Frederiksberg indgår jeg i et makkerskab med borgmesteren. På allernærmeste hold har jeg fulgt og deltaget i den økonomiske genopretning, som flertallet på Frederiksberg har gennemført de sidste tre år efter konservativt overforbrug, manglende rettidig omhu og transparens. Ja, slet og ret økonomisk uansvarlighed.
Der har været mange hårde beslutninger i denne valgperiode – også i forhold til de administrativt ansatte. Frederiksberg har i de godt tre år med det nuværende flertal år efter år skåret på ressourcerne til administrativ understøttelse. Det er eksempelvis den centrale kommunikation, understøttelse af det politiske niveau, osv.
Mens udgifterne er steget til eksempelvis fagspecifik sagsbehandling og it-området. Den prioritering står vi ved. For mens konservative skar på midler til it-sikkerhed for at få flere penge til kommunikationsenheden på rådhuset, har vi gjort det stik modsatte, nemlig skåret på ressourcer til kommunikation som helhed, men tilført midler til it-sikkerhed. Ligesom familieafdelingen, som var skandaleramt under konservativ ledelse, under det nuværende flertal har fået tilført flere medarbejdere, varigt.
Uanset om man arbejder som sagsbehandler i familieafdelingen, med kommunikation eller med it, har man ikke kolde hænder, som Frederiksberg-konservative kalder det.
Vores dygtige medarbejdere er hele mennesker med flittige hænder, kloge hjerner og varme hjerter. Det var rart, hvis vi i det mindste kunne være enige om det fremfor blot at kalde mennesker, der arbejder med administration, for »kolde hænder«.
Lone Loklindt, 1. viceborgmester (R), Frederiksberg Kommune
At klippe tånegle eller hår
Jeg vil gerne have klippet mine tånegle og fjernet hård hud på mine fødder. Det vil jeg gerne have gjort hos en fodterapeut. Jeg betaler selv, har ingen ønske om tilskud. En luksus jeg giver mig selv.
Inden dette kan ske, skal fodterapeuten oprette en journal på mig. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed bestemt. Fodterapeuten skal beskrive min generelle tilstand, den planlagte behandling, udfylde observationsskema, spørge til personlige forhold, allergier, pårørende, osv. Endvidere skal mit cpr-nummer oplyses. For denne tidskrævende, bureaukratiske procedure kræver de fleste fodterapeuter en ekstra honorering på 50 kroner.
Hvad er forskellen på at få klippet sine tånegle og på at få klippet sit hår?
Kan man i fremtiden forvente krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at frisører skal oprette journaler, inden det er dem tilladt at klippe mit hår?
Måske Styrelsen for Patientsikkerhed skulle nøjes med at koncentrere sig om patienter i stedet for at bruge tiden på regler for almindelige borgere, som blot vil have pæne sandalfødder, inden rejsen går syd på.
Marianne Mørk Mathiesen, læge, Frederiksberg
Lad EU købe New York
Der er gået købmandsvare i lande i Trumps første og nu også anden præsidentperiode. I rigtig Putin-stil afviser Trump ikke at bruge straffende foranstaltninger eller militærmagt for at få Grønland, Canada eller Panamakanalen under amerikansk flag. Disse præfascistiske tendenser kan virke skræmmende. Men også komiske.
Jeg foreslår, at vi leger med på »spøgen«, og at Europa/EU ser sig om efter landområder. Det kunne være at byde på byen New York. Jeg er sikker på, at mange beboere dér føler sig som europæere i hjertet og gerne vil hjem til Europa. Beboere i NY føler sig udsatte som følge af det røde bælte, som spreder sig som steppebrand i USA.
Helgi Breiner, Humlebæk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
