Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis målet reelt er ro, trivsel og læring, bør vi turde diskutere løsninger, der gør skolen mindre, mere mangfoldig og mere menneskelig
Mindre system – mere skole
Socialdemokratiets forslag om et klasseloft på 14 elever i de mindste klasser lyder umiddelbart sympatisk. Ro, fordybelse og trivsel er reelle behov. Men forslaget undlader at forholde sig til de helt grundlæggende spørgsmål: Hvor skal lærerne komme fra? Hvor skal lokalerne være? Og hvordan skal det finansieres?
Måske er problemet imidlertid mere grundlæggende. Måske bliver udviklingen læst forkert.
Flere børn med særlige behov, flere lærere, der forlader folkeskolen og mere uro i undervisningen bliver ofte brugt som argument for mere central styring og flere systemløsninger. Jeg ser det modsatte: som tegn på, at systemet er blevet for stort, for rigidt og for lidt menneskeligt.
Jeg begyndte selv i skole på en helt anden måde. Sammen med fire andre børn, der blev vurderet for unge til at starte i folkeskolen, blev jeg undervist af en pensioneret lærer – i hendes køkken. Senere blev vi eksamineret og overført til den almindelige skole. Vi lå fagligt klart over niveau.
Det skyldtes ikke særlige metoder, men helt enkle forhold: meget små hold, ro i hverdagen, tydelige rammer og en lærer, der arbejdede på egne professionelle præmisser – med fokus på det, der var bedst for både børnene og undervisningen.
Hvorfor er sådanne løsninger helt fraværende i dagens skoledebat?
Vi har allerede velfungerende strukturer, der bygger på samme principper – for eksempel private dagplejere. Små enheder, fleksible rammer, høj ansvarlighed og reelt valg. Overført til de første skoleår kunne det skabe små undervisningsfællesskaber, højere faglig kvalitet, større fleksibilitet for både lærere og familier og samtidig reducere behovet for nye skolebyggerier og mere administration.
Kort sagt: mindre system, mere skole.
Det kræver mod at tænke nyt. Men det kræver endnu mere mod at erkende, at det nuværende system ikke længere leverer det, vi ønsker – hverken for børnene eller for lærerne. Hvis målet reelt er ro, trivsel og læring, bør vi turde diskutere løsninger, der gør skolen mindre, mere mangfoldig og mere menneskelig – ikke blot større og mere ens.
Patrizia Venturelli Christensen, folketingskandidat, Liberal Alliance, Gentofte
Glemte ord på dansk
Jeg fik et déja vu forleden: TV Avisen »afslørede« til min undren og opmuntring to for mig næsten glemte, men stærkt savnede ord: »Problem« i stedet for »udfordring«, og »synes« i stedet for »tænker«.
Jeg synes lidt sproglig variation i medierne er tiltrængt. Hvad tænker mon læserne om det? Eller synes de, det er o.k.?
Adam Grandjean, Charlottenlund
Skoleudspil
I løbet af min karriere som folkeskolelærer har jeg haft klasser med 6-30 elever og alt derimellem.
Det har ikke nødvendigvis været nemmere at undervise klasser med 12 elever end klasser med 26, selvfølgelig afhængigt af fag og klasserumsstørrelse. Feedback til 12 elever er naturligvis mere overkommeligt end til 26 elever.
Min og mange andre praktikeres erfaring er, at et elevtal på mellem 16-20 elever er optimalt alt taget i betragtning, uanset klassetrin.
Med udspillet på 14 elever per klasse i indskolingen lægges der op til sammenlægning af 2 klasser til i alt 28 elever fra 4. klassetrin og opefter.
Dette er efter min mening en omgang talgymnastik med tvivlsom effekt. Forrige skolelovsændring fra 2013 blev også oversolgt med nogle tvivlsomme snuptagsløsninger uden reelle forbedringer.
I tv-serien »House of Cards« lancerer præsidenten (Kevin Spacey) før et præsidentvalg en ligegyldig skolereform, men udspillet sikrer ham posten, da skolepolitik er noget, alle vælgere kan forholde sig til. Det handler bare om at sælge det på den rigtige måde.
Det lader desværre til, at folkeskolen igen bliver brugt politisk i stedet for, at der laves langsigtede, gennemtænkte reformer.
Peter Christensen, pensioneret lærer, Odense
T-rex?
Donald Trump har lanceret en ny hjemmeside, der hedder TrumpRx.gov. Det er jo snublende nærliggende at fejllæse hjemmesidens navn som TrumpRex, altså »Kong Trump«.
I Det Hvide Hus, vil det næppe blive opfattet som majestætsfornærmelse, hvis man læser forkert på denne måde.
Steen Gimsing, Esbjerg
Folkeskolen og Socialdemokratiet
Den meget omtalte folkeskolereform, der blandt andet fastsatte et inklusionsprincip, har ikke båret de frugter, som var tiltænkt.
Adskillige test af både trivsel og faglighed blandt de elever, der har gået i skole under reformens bestemmelser, viser tydeligt en spiral med nedadgående tendens, og forældre og lærere vælger i stigende grad folkeskolen fra.
Reformen blev gennemført uden forudgående dialog med »folkeskolesystemet«, og end ikke en forsøgsrække med udvalgte folkeskoler blev gennemført inden lovens iværksættelse. Dybt beklageligt!
Nu vil man – forstå det, hvem der kan – fra Socialdemokratiets side igen – uden forudgående dialog/debat med berørte parter – reformere folkeskolen med statsfastsatte klassestørrelser i de mindre årgange. Helt uden evidens for tallet 14.
Der er mange folkeskoler med velfungerende 1.–4. klasse-afdelinger. Kunne det ikke tænkes, at man her gerne ville bruge de tiltænkte statsmillioner på andre forhold end klassestørrelser i indskolingen i bestræbelserne på (igen) at gøre folkeskolen til forældres foretrukne skolevalg?
Lad nu folkeskolens eksperter (ledere, lærere, elever, forældre) SELV afgøre, hvordan de tiltænkte millioner skal bruges.
Behovene på landets folkeskoler er vidt forskellige. Folkene »på gulvet« ved bedst, hvordan man får udnyttet de tiltænkte millioner i bestræbelserne på (igen) at få en folkeskole, hvor faglighed og trivsel er i højsædet. Hold bestemmende statsfingre langt væk. Folkeskolens folk kan godt selv.
Poul Krebs, Nyborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens Lyt til Berlingske kan du høre om en tidligere Trump-rådgiver, der sammen med en grønlandsk partner drømmer om at bygge et af verdens største datacentre i Grønland. Du kan også høre, hvordan lukningen af lokale barer i Frankrig ser ud til at styrke Marine Le Pens parti. Og så tager vi fat på debatten om en fastelavnsbolle til 495 kroner, som har fået justitsminister Peter Hummelgaard i oprør.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes chefredaktør Pierre Blaagaard Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
