Hvor skal grisene produceres?

Jeg er vokset op på en konventionel grisegård og står foran at blive færdiguddannet landmand. Normalt skulle jeg være fyldt af forventning – men lige nu er jeg mest bekymret. For i valgkampen bliver dansk griseproduktion gjort til et nemt symbol, hvor følelser fylder mere end fakta.

I debatten bliver vi landmænd kaldt for »svinefabrikker«. Ja, der bliver begået fejl i produktionen, og ja, vi har været for langsomme til at ændre avlen, så færre grise dør. Men sandheden er også, at vi allerede er i gang med at rette op. Vi arbejder målrettet på at få færre og mere robuste grise, og dødeligheden skal ned. Det tager tid – for biologi kan ikke ændres fra den ene dag til den anden.

Det, der bekymrer mig mest, er forslaget om at halvere dansk griseproduktion. Hvis vi producerer færre grise i Danmark, forsvinder efterspørgslen jo ikke. Produktionen flytter bare til lande med langt dårligere dyrevelfærd, højere dødelighed og mere antibiotika. Er det virkelig en grøn sejr?

I Danmark har vi nogle af verdens bedste vilkår for at producere grisene ansvarligt. Derfor er det en skam – ikke kun for mig, men også for de mange unge mennesker, der søger ind på landbrugsskolerne, at vi skal betale prisen for afviklingen af dansk landbrug.

Stilstand er tilbagegang. Udvikling af dansk griseproduktion er vejen frem. Spørgsmålet er ikke, om der skal produceres grise i verden. Spørgsmålet er, hvor de skal produceres.

Skal de produceres i Danmark med nogle af verdens højeste krav til dyrevelfærd – eller i lande, hvor kravene er langt mindre beskyttende for dyrene og langt mindre indgribende for landmændene?

Jeg mener, at vi skal fortsætte griseproduktionen i Danmark, ellers risikerer vi, at der ikke er nogen fremtid for mig – eller for de andre unge mennesker, der med forventningens glæde er på vej ind i det erhverv, vi brænder så meget for.

Politikere: Tag jer sammen. Vi skal udvikle – ikke afvikle.

Jacob Øster, elev, Bygholm Landbrugsskole

Partilederes »ejerskab«

Jeg læste Berlingeren i onsdags, hvor for eksempel Pia Olsen Dyhr, Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt atter citeres eller interviewes.

Det irriterer mig grænseløst, at de som hovedregel siger »jeg synes …, jeg mener …, jeg tror …, jeg vil …« – for et parti består af mange andre end lederen.

Hvorfor ikke særligt betone at »vi vil.., vi synes …« så det ikke fremstår så tydeligt, at partiledere kører løs som enevældige herskere? Hvad enkeltpersoner mener eller synes, er uinteressant for mig. Jeg ønsker, at det er klinkende klart, hvad partiet mener.

Gustav Lang, Helsinge

Valg

Hvor er det trist, at også valg efterhånden er så forurenet med en masse mudderkastning. Alt kan bruges – gammelt og nyt. Og alle, der har noget spændende at komme med, tages imod med kyshånd af tv og presse.

Nu røg Vanopslagh så i fælden!

Så vidt jeg husker, har vi i den nuværende regering en minister, som »eksperimenterede« lidt med både kokain og bilkørsel samtidig, og den, nu afgående, regering har da klaret sig udmærket i de forgangne tre og et halvt år.

Britt Waldö Schnohr, Københhavn

Hvad stemmer man, når verden brænder?

Når man tænder for nyhederne, er det svært ikke at få følelsen af, at verden er blevet et mere usikkert sted. Krig i Europa. Krig i Mellemøsten. En mere uforudsigelig, amerikansk udenrigspolitik. Stormagter der ruster op, både militært og i retorikken. Den internationale orden, som mange af os har taget for givet siden Den Kolde Krigs afslutning, virker pludselig mindre stabil.

Og midt i det hele står vi i Danmark og skal til valg.

Mens mennesker i andre dele af verden lever med politisk uro, bomber og flugt, diskuterer vi formueskat, drikkevand, folkeskolen, pensionsalder, store bededag og offentlige besparelser. Set udefra må vores politiske diskussioner næsten virke luksuriøse.

Så hvad stemmer man egentlig, når verden brænder?

Stemmer man på det parti, der vil bruge flere penge på sociale ydelser og udvide statens rolle? På dem, der vil sikre et stærkt forsvar og et internationalt ansvar? På dem, der vil sænke skatter og afgifter? Eller stemmer man ud fra en større bekymring for den verden, Danmark er en del af?

Danmark er et lille land. Vi kan ikke ændre verdens konflikter alene. Men vores valg betyder stadig noget. Hvem vi samarbejder med. Hvordan vi bidrager til international sikkerhed. Hvordan vi håndterer flygtninge, klimadiplomati, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Emner, der i en urolig verden, kan vise sig at være vigtigere end mange af de diskussioner, der ellers fylder.

Vi lever i et land med stabile institutioner, et fungerende demokrati og en høj grad af tillid mellem borgere og stat. Det er ikke en selvfølge i verden. Mange steder kæmper man hårdt for det, vi ofte tager for givet.

Derfor handler spørgsmålet om, hvad man stemmer på, ikke kun om enkelte politiske forslag. Det handler også om, hvilket samfund man ønsker at bevare og udvikle. Om man stemmer ud fra kortsigtede gevinster eller langsigtede hensyn. Om man ser Danmark som en isoleret ø eller som en del af en større verden, hvor vores værdier og beslutninger også spiller en rolle.

Der findes selvfølgelig ikke ét rigtigt svar. Demokrati handler netop om, at vi hver især gør os vores egne overvejelser og træffer vores egne valg. Men måske er det værd at stille sig selv spørgsmålet, når man står i stemmeboksen: Stemmer jeg kun ud fra kortsigtede personlige gevinster – eller også ud fra den verden, Danmark er en del af?

Når verden brænder, bliver spørgsmålet ikke bare, hvad der gavner mig selv i dag, men hvordan Danmark bedst kan stå stærkt, sikkert og ansvarligt i morgen

Rikke Bjørn Elmenhoff, Snekkersten

Et par borgerlige ord før valget

Borgerlige vælgere kan ved folketingsvalget i 2026 risikere at sikre en regering eller en politik, de egentlig ikke ønsker.

Blå blok står svagt i målingerne, og samtidig er de borgerlige partier uenige om centrale spørgsmål som skattelettelser, klimapolitik og EU. Der har også været uenighed om, hvem der skal være statsministerkandidat, og hvem partierne vil samarbejde med efter valget.

Ikke mindst det sidste, gør det svært at se, hvordan blå blok skal kunne samle et dueligt flertal i Folketinget.

Mange borgerlige vælgere føler sig naturligt hjemme i forskellige partier, men hvis blå blok ikke kan samle et flertal, kan stemmerne risikere at blive spredt og dermed spildt, uden reel indflydelse på regeringsmagten.

Det eneste reelle værn mod en regering og en politik baseret på venstrefløjen er, at Socialdemokratiet har et troværdigt alternativ i midten. Det kræver et stærkt Venstre.

Derfor er det en overvejelse værd for borgerlige vælgere at vurdere, hvor deres stemme giver størst politisk indflydelse.

Laurs Peder Laursen, Odder

Et fattigere Danmark

Forstå det nu. Ejere af Danfoss, Grundfoss, LEGO og andre familieejede virksomheder er rige, men deres penge står i virksomhederne. Skal de betale formueskat, må de hæve skatten hos virksomhederne. Det går ud over væksten og arbejdspladser. Derved bliver Danmark fattigere.

Bent Larsen, Klampenborg

Valgflæsk

Ærkekværulanten Mr. Haddock er hyppigt helt i den store, engelske humorist A. P. Herberts juridiske fortællinger »Misleading Cases« (vildledende sager). 

Blandt hans største succeser er en privat straffesag, der ender med fængselsstraf mod samtlige ledende politikere i Labour-partiet og det liberale parti for massive overtrædelser af lov af 1854 om bestikkelse af vælgere.

I lyset af statsminister Mette Frederiksens uhæmmede løfter inden folketingsvalgene i 2019, 2022 og, værst, 2026, hvor der endog sendes en check til kernevælgerne, må man spørge: Hvor er den danske Mr. Haddock?

Peter Garde, fhv. kriminaldommer, Hillerød

Nu vi snakker om skolereformer

Flere partier har her i valgflæskets tid lanceret forskellige ideer på skolefronten.

Men jeg savner en forbedring af uddannelsesniveauet!

Da jeg i sin tid (1974) forlod folkeskolen med, som en af de sidste, en realeksamen, var det nok til at blive sygeplejerske og ingeniør! Det krævede for flere uddannelser måske et års adgangskursus, men det var så det.

I dag klager flere højere uddannelsessteder over, at selv håbefulde ansøgere med en fuld studentereksamen ikke kender nok til selv basal matematik, så de skal også på forskole!

Specielt i rød blok er det som om, at folkeskolens primære opgave er, at alle elever skal ende med at være lige. Specielt lige uvidende/dumme.

Skrækeksemplet på et elendigt skolesystem, hvor eleverne intet lærer, er det amerikanske. Her skal man nok finde en stor del af årsagen til, at vi har Tumpen siddende i Det Hvide Hus!

Er det de tilstande vi også vil have herhjemme? Vi er i hvert fald godt på vej!

Jan Hviid, Valby

Integration

Stem på dem, der vil fremme integrationen ved at stoppe støtten på over 200 millioner til muslimske friskoler og sende en million til hver af landets 950 plejehjem til glæde og opmuntring af vores svageste.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Borgerlige løsninger

Tom Jensen misforstår, hvad borgerlighed går ud på, når han beder om borgerlige løsninger på allehånde miljø- og klimaproblemer, herunder det påståede giftige drikkevand.

Venstrefløjens modus er at puste til frygten for kemiske stoffer, klimagasser mv., og løsningen er altid forbud.

Dette forsimplede verdensbillede er i modstrid med, hvad borgerlighed går ud på, nemlig moderation og sund fornuft.

Når borgerlige politikere forsøger at efterligne aktivister, fremstår de altid som dårlige kopier.

De bør derfor stå fast på en risikobaseret tilgang til regulering, selvom det ikke føles så godt i maven som at deltage i hylekoret, der kalder på øjeblikkelig handling.

Tobias Johnsen, Espergærde

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Messerschmidts udlændingeudspil, Trumps krig og en ny trussel mod NATO

Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der fremlægger et nyt udspil om asyl og remigration, men spørgsmålet er, hvor langt de andre borgerlige partier vil gå for at følge med. Dernæst ser vi mod USA, hvor Donald Trumps krig i Iran møder modstand i befolkningen, men fortsat opbakning blandt hans mest loyale vælgere. Til sidst kan du høre om en NATO-øvelse, hvor en ny type trussel til søs peger frem mod fremtidens krigsførelse. Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær.
Se alle episoder