Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis franske boligejere blev udsat for det samme som de danske, hvis dette var sket i Frankrig, havde De Gule Veste været på barrikaderne
Rente af boligskat
Som et lyn fra en klar himmel popper der i november 2025 en sms op på min mobil: »Du har en restskat, som skal betales i tre rater«. Og jeg konstaterer, at min mand har modtaget en tilsvarende sms.
»Det må være en svindel-sms,« tænker vi, så vi skriver til Skat for at få af- eller bekræftet rigtigheden af de indkomne beskeder.
Skat bekræfter, at det er korrekt. Det viser sig, at vi mangler at betale boligskat for 2021, 2022 og 2023, i alt 60.000 kroner.
»Og så mangler I også at betale boligskat for 2024,« fik vi venligt oplyst. For en sikkerheds skyld tjekkede vi også lige ved Vurderingsstyrelsen, som bekræftede beløbet INKLUSIV RENTER!
»Inklusiv renter?« var min første kommentar til den venlige mand i den anden ende af telefonen.
»Jeg skal vel ikke betale renter af en restskat, som jeg ikke har været bekendt med?«
»Jo, det er helt korrekt, men muligvis får du penge tilbage, hvis du har betalt for meget.«
Forvirringen var stor, men to gange boligskat (for min mand og mig selv) blev betalt, og jeg glemte alt om restskat og renter.
Indtil jeg læste artiklen fra advokat Karoly Nemeth, som sammen med mange andre boligejere har haft samme oplevelse.
Jeg sidder nu tilbage med en følelse af, om det er korrekt, hvad min mand og jeg har betalt i boligskat. Og jeg tænker, at hvis dette var sket i Frankrig, havde De Gule Veste været på barrikaderne og ikke bare – som jeg – haft tiltro til systemet, betalt og glemt alt om opkrævningen inklusiv renter.
Konny Christiansen, Vejle
Hatten af og …
Hatten af for Mette Frederiksens og Lars Løkkes udenrigspolitiske resultater!
Til gengæld skal hatten på igen, når det kommer til den indenrigspolitiske indsats.
Mette Frederiksens møgsager må ikke gå i glemmebogen, nu hvor et folketingsvalg nærmer sig.
Minksagen til omkring 30 milliarder kroner, sms-sagen, Findsen-sagen, Sam-Sam-sagen, Claus Hjort-sagen og i oprettelsen af SVM-regeringen sammen med Lars Løkke, store bededag og nu uddeling af fødevarechecks, hvor hver tredje rammer personer uden behov. Og senest løftet om 4.000 ekstra ufinansierede folkeskolelærere, der for øvrigt ikke findes, for at lokke krydserne tilbage på liste A.
Ole Borg, Hellerup
Trumps retorik kan ende med at styrke Europa
Med de nuværende sikkerhedspolitiske udfordringer, ikke mindst drevet af Trumps Europa-kritiske retorik, kan det føles, som om vi lever i et opbrud. Når han igen lufter ønsket om at få Grønland fra Kongeriget Danmark, efterlader det os med en ubehagelig usikkerhed: Kommer presset som reelle militære midler eller som hybridpres, hvor økonomi og information bruges som værktøjer?
Den verdensorden, vi har kendt med USA som global leder, føles pludselig mindre selvskreven. Men skal vi lade os falde, fordi Trumps USA ikke længere vil os godt?
Eller er der tværtimod en mulighed for, at vesteuropæiske samfund kan forenes og handle mere samlet?
Regeringen taler om »åndelig oprustning«. Pointen er enkel: vores sårbarhed er ikke kun militær, men også kulturel. For i et informationssamfund er kontrol over platforme og fortællinger også en del af vores modstandskraft. Årtier med amerikanisering har øget vores afhængighed af amerikansk kultur og amerikansk kontrollerede platforme, mens europæiske rødder og egne offentlige rum træder i baggrunden.
Trump minder os om, at vi ikke er nær så ens med amerikanerne, som vi troede. Hvis vi ikke vil reduceres til et produkt af tendenser på den anden side af kloden, må vi styrke vores tilhørsforhold til den europæiske kultur og genfinde fællesskaber på tværs – som modstandskraft.
Europas sikkerhed må ikke hvile på andres dagsorden, men bygges på vores egen vilje til fortsat at eksistere – ved at styrke europæisk sammenhold, teknologi og kultur.
Silas Sami Ipsen, konstabelelev i forsvaret (HRU) og medlem af Konservativ Uungdom
Skal Kongehuset afvise eller bekræfte rygter?
Mangler Berlingske seriøst stof? Den tanke fik jeg, da jeg læste Martin Paludans kommentar om en middag, Kongen måske har deltaget i for flere år siden.
Det seriøst alvorlige problem hævdes at være, at Kongehuset ikke vil kommentere den sladder, der åbenbart cirkulerer om, at Kongen – dengang Kronprinsen – har deltaget i. Den problematiske person Jeffrey Epstein havde, ifølge rygtet, ikke selv deltaget, men det havde vistnok nogen, der havde forbindelse til ham.
Er det så også et kæmpe problem, hvis Kongen har deltaget i en middag sammen med en politiker, der – viser det sig senere – har en relation til en mindreårig, eller måske til børn? Der bliver mange invitationer, som Kongehuset og andre må sige nej tak til. Bare for en sikkerheds skyld.
Mit gæt er, at avisens læsere kan deles i to grupper: De, som deler Martin Paludans opfattelse, og som får deres modvilje over for Kongehuset bekræftet, Og de som tænker, at det ikke er uden grund, at pressens ry er så dårligt.
Hans Sandager, Fredericia
DSB kører med stort underskud
Man kan i Berlingske 6. februar med Ritzau som kilde læse, at DSB i 2025 havde et overskud på 572 millioner kroner.
Læseren får her det indtryk, at det ofte kritiserede DSB trods alt kører med et pænt, lille overskud. Det gør det bare ikke. For i DSBs indtægter er nemlig indregnet et meget stort statstilskud på cirka 3,5 milliarder kroner.
Trafikstyrelsen oplyser da også, at statstilskuddet udgør 38 procent af DSBs indtægter. Regner man det rigtigt ud, har DSB et kæmpestort, kommercielt underskud på cirka 3 milliarder kroner. Det er vigtigt, at DSB præsenterer offentligheden for tal, der giver mening.
Bernt Johan Collet, Lundby
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens Lyt til Berlingske kan du høre om en tidligere Trump-rådgiver, der sammen med en grønlandsk partner drømmer om at bygge et af verdens største datacentre i Grønland. Du kan også høre, hvordan lukningen af lokale barer i Frankrig ser ud til at styrke Marine Le Pens parti. Og så tager vi fat på debatten om en fastelavnsbolle til 495 kroner, som har fået justitsminister Peter Hummelgaard i oprør.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes chefredaktør Pierre Blaagaard Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
