Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis dyrevelfærd virkelig betyder så meget, så må det også kunne afspejle sig i indkøbskurven
Hykleriet ved køledisken
Svineproduktionen har fyldt enormt meget i valgkampen. Det er godt, for forholdene for danske svin i det konventionelle landbrug er efter min mening uacceptable. Vi forarges og peger fingre af landbruget.
Og bagefter går vi ned i supermarkedet og køber det billigste kød på hylden.
Det er hykleri, og der mangler en ting i debatten: vores eget ansvar.
For sandheden er ret simpel: Hvis du køber billigt svinekød, så støtter du de forhold, som du siger, du er imod. Så er du en del af problemet – ikke en kritiker af det.
For vi danskere har faktisk magt. Hver eneste gang vi står foran køledisken, stemmer vi med vores penge. Alligevel opfører vi os ofte, som om vi er magtesløse.
Det er vi ikke.
Vi kan vælge kødet fra de producenter, der gør det bedre. Vi kan gå efter mærker fra Dyrenes Beskyttelse eller økologi. Vi ved godt, at forholdene dér er markant bedre. Spørgsmålet er bare, om vi vil betale for det.
For det er ikke en menneskeret, at en svinekam skal koste mindre end en energidrik eller en plade chokolade.
Når folk siger, at de ikke har råd til ordentligt produceret kød, så handler det for de fleste sjældent om at have råd, men om prioriteringer. Vi bruger uden problemer penge på takeaway, kaffe på farten og andre bekvemmeligheder. Men når det gælder dyrevelfærd, bliver vi pludselig prisbevidste.
Hvis dyrevelfærd virkelig betyder så meget – som valgkampen har bevist, at den gør – så må det også kunne afspejle sig i indkøbskurven.
Ellers er det tomme ord. Hvis ikke du køber noget ordentlig kød, så gider jeg ikke høre på, at du synes, at det er synd for grisen, for så støtter du det, hver evig eneste gang du køber en pakke medister til en flad 10er, og det ved du udmærket godt, og hvis ikke – så lever du i (u)lykkelig uvidenhed, og så ved du det i hvert fald nu.
Så et ønske om at forbedre forholdene for de danske svin er ikke håbløst. For i modsætning til så meget andet kan vi faktisk gøre noget selv her. Ikke gennem politik alene, men ved at bruge vores penge det rigtige sted.
Så tag noget ansvar. Vælg med omtanke.
Dine valg gør en forskel. Hver eneste dag.
Caroline Schjønning Winkel, København
Greta Thunberg – fra heltinde til skurk
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg var en rigtig heltinde, da hun fik givet verdens magtfulde ledere et »wakeupcall« med sin visionære og ambitiøse klimakamp mod global opvarmning.
Desværre har Greta Thunberg de sidste par år skiftet spor til venstrepopulistisk propaganda til fordel for bevægelsen »Free Palestine«, herunder terrorbevægelsen Hamas.
Jeg håber, at Greta Thunberg »vågner op fra sin tornerosesøvn« og vender retur til klimakampen.
Jacob Vest, København
Politisk misbrug af geografi
Berlingske bragte 23. marts en artikel om det danske skofirma ECCOs fortsatte brug af oprindelige navne på ukrainske byer såsom Kiev, Odessa og Kharkov, som alle nu har undergået en ændret ortografi efter Ukraines etablering som selvstændig stat. I artiklen fremstilles denne brug ifølge en ekspert fra DIIS som firmaets måde at understøtte et »prorussisk narrativ« på.
Nu har instituttet jo kun eksperter tilsluttet, som alle beskæftiger sig med forskning, analyse og udredning af aktuelle internationale forhold, konflikter og global udvikling.
Instituttet beskæftiger sig dog ikke med specifik forskning af hverken historiske, kulturelle eller sproglige analyser og udredninger og har derfor heller ingen eksperter heri. Havde det været tilfældet, så var man formentlig også for længst nået frem til, at den her i landet gængse brug af navngivning af europæiske storbyer som Rom, Prag, Bukarest, Lissabon og Athen alle er udtryk for et »protysk narrativ«, for de hedder jo retteligt på hjemsprogene hhv. Roma, Praha, București, Lisboa og Athína (Αθήνα). Det samme er i øvrigt tilfældet for flere landenavne som for eksempel Italien, Spanien, Polen og Ungarn, som på hjemsprogene hedder hhv. Italia, España, Polska og Magyarország.
Vi har dog på dansk valgt at bibeholde disse oprindeligt tyske navne, fordi de historisk har vundet sprogligt hævd. Det samme er så også tilfældet med de omtalte ukrainske byer, som jo altid her i landet er blevet ortograferet efter russisk navngivning, hvilket man derfor ikke kan klandre skofirmaet for at henholde sig til.
Det gavner ikke Berlingskes troværdighed at gøre geografiske navne til en betændt politisk slagmark.
Esben Skytte Christiansen, Holstebro
Unges mistrivsel er IKKE deres egen skyld
Flere og flere unge mistrives. De føler sig stressede, pressede og utilstrækkelige. Alligevel hører man ofte, at unge bare skal »tage sig sammen« eller lære at håndtere presset bedre. Men det er en farlig og forsimplet forklaring.
Sandheden er, at mistrivslen i høj grad er et resultat af det samfund, som vi har skabt. Allerede i folkeskolen bliver børn målt og vejet gennem karakterer og tests. Senere i uddannelsessystemet stiger presset, hvor fremtiden føles afhængig af tal på et papir. Samtidig lever unge i en digital virkelighed, hvor sociale medier konstant viser urealistiske idealer og succeser.
Det er ikke rimeligt at placere ansvaret hos den enkelte unge, når presset kommer fra alle sider. Politikerne har et ansvar for at skabe et uddannelsessystem med plads til trivsel og ikke kun præstation. Der bør investeres i bedre studievejledning, flere ressourcer til mental sundhed og et opgør med karakterræset.
Selvfølgelig spiller forældre og unge også en rolle, men vi kan ikke forvente, at de løser det individuelt, når problemet er strukturelt.
Hvis vi virkelig vil tage unges mistrivsel alvorligt, skal vi stoppe med at pege fingre og i stedet ændre de rammer, som vi har skabt.
For det er ikke de unge, der er problemet. Det er systemet.
Ida Hyttel, Hjørring
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Syv mindeværdige citater samler op på valgkampen, mens der fortsat er stor uforudsigelighed i de kommende regeringsscenarier. I Iran har styret sigtet og ramt plet i Trumps akilleshæl.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
