Hver dag tæller for de barnløse
Forestil dig at stå med drømmen om et barn, mens tiden løber fra dig, fordi du venter på behandling. For barnløse i Danmark er det virkeligheden. Fertilitetsbehandling er den eneste patientgruppe, hvor ventetid stadig er normen, selvom vi ved, at tiden er altafgørende.
Tusindvis af kvinder og par venter i ugevis, nogle gange i måneder, på blot at få en tid til første samtale. Imens tikker uret. For mange er det tiden, der afgør, om drømmen om et barn kan blive til virkelighed. Hvorfor skal de vente, når vi har både vilje og kapacitet til at hjælpe dem hurtigere?
Det handler ikke om, hvorvidt behandlingen er offentlig eller privat. Det handler om at udnytte den samlede kapacitet og sikre, at ingen skal vente længere end nødvendigt. Private klinikker har allerede vist, at de kan levere hurtig og effektiv behandling. Alligevel står kapacitet ubrugt hen, mens ventelisterne vokser.
Fertilitetsudfordringer er ikke kun et individuelt problem. Danmark står over for et faldende fødselstal, og hvis vi ikke handler, vil vi mangle både børn i institutionerne og hænder på arbejdsmarkedet. Det er en samfundsinvestering at hjælpe de barnløse, og det er en investering, vi ikke har råd til at ignorere.
Så hvorfor har vi ikke allerede indført behandlingsgaranti på fertilitetsområdet? Er det vanetænkning, eller mangler der politisk vilje? Svaret blæser i vinden, mens de barnløse venter.
Jeg opfordrer til, at vi indfører behandlingsgaranti for fertilitetsbehandling uanset, om man vælger offentlig eller privat. Det vil give de barnløse en reel chance, aflaste det offentlige system og udnytte de ressourcer, vi allerede har.
Det er på tide, at vi sætter patienten først, også på fertilitetsområdet. For de barnløse har ikke tiden til at vente. Hver dag tæller.
Dorthe Mikkelsen, spidskandidat for Liberal Alliance i Region Østdanmark
Beredskabet på Storebælt
Læserbrevsskribent, Mogens Nørgaard Olesen (MNO), drømmer i et læserbrev 2. oktober fortsat om sejlads med gamle DSB-færger mellem Halsskov og Knudshoved. Denne gang med forslag om at benytte den gamle IC-færge »Kronprins Frederik« i et færgeberedskab.
Men ét er drømme, et andet realiteter. Nævnte færge er 44 år gammel, har kun ét dæk, er dårligt indrettet på vogndækket og kræver for nuværende et sakseleje med broklap. Derudover vil det uden tvivl koste oceaner af penge at holde såvel den gamle færge som kajanlæg i fast beredskab.
Nej, trafikforsker MNO. Den enkle løsning er – i påkommende tilfælde – naturligvis at chartre nogle ro-ro-færger, eks. fra DFDS, TT-Line, Stena-Line m.fl., og så benytte de fastrampe-lejer, som allerede findes såvel i Halsskov som Knudshoved, og som på en enkel måde allerede nu kan gøres brugbare igen. Hertil kommer, at tilkørselsvejene til de gamle havne i Halsskov og Knudshoved nu slet ikke så dårlige som MNO antyder, og sagtens kunne bruges den dag i dag.
Ro-ro-færgerne har normalt flere dæk, indvendig bilrampe, kan laste og losse mange steder, er af nyere dato, og har i det hele taget en langt større kapacitet end den tidligere togfærge. Ro-ro-færger benyttes da også allerede i dag af Forsvaret, når der skal flyttes udstyr.
Det kunne naturligvis være nostalgisk og hyggeligt med en gammel DSB-færge igen på Bæltet. Men tiden er løbet fra de gamle færger, og MNO må beklageligvis nøjes med sine drømme.
Jens Bolt Kristensen, færgeentusiast, Charlottenlund
Macron – forvalteren af forfaldet
Frankrig befinder sig i politisk opløsning. Premierminister Lecornu er væltet, parlamentet er lammet, og præsident Macron balancerer på kanten af et system, han ikke længere kontrollerer.
Han kom til magten som reformator, men er endt som systemets sidste embedsmand. Han taler om modernisering, men hans virke er blevet et studie i administrativ selvopholdelse. Han er ikke Europas fornyer, men dens forvalter. Hans egentlige projekt er ikke forandring, men bevarelse af en orden, der for længst har mistet sin folkelige legitimitet.
I stedet for at genopbygge tilliden mellem stat og borgere har Macron forstærket kløften. Hans præsidentskab har gjort centrumspolitik synonym med arrogance og afstand. De Gule Veste var advarsel nummer ét. Strejkerne var nummer to. Nu kommer nummer tre: den politiske nedsmeltning.
Frankrig bevæger sig mod højre. Ikke fordi franskmændene pludselig er blevet nationalister, men fordi de ikke længere tror på midten. De er trætte af tomme taler, europæiske symboler og moralsk overlegenhed uden social virkelighed. Når den moderate præsident mister forbindelsen til hverdagen, bliver ekstremismen det eneste sprog, der giver genklang.
Macrons tragedie er europæisk. Han spejler en bredere tendens, hvor teknokrater har erstattet politikere, og hvor moralretorik dækker over magtesløshed. Europa er ved at forveksle stabilitet med stivhed. Det er farligt. For når demokratiet fryser fast, begynder befolkningen at lede efter nogen, der kan smadre isen, uanset hvem det er.
Hvis Frankrig skal reddes fra højredrejningen, kræver det ikke flere reformer, men et opgør med elitens selvforståelse. Macron kunne have været manden, der åbnede systemet. I stedet blev han den, der forsvarede det.
Når systemets vogtere nægter at forandre sig, bliver de altid væltet af dem, de troede, de kunne kontrollere.
Michael Staune Hermann, København
Det haster med at sikre landets boligejere
Det voldsomme vejr er ikke et fænomen, vi først mærker langt ude i fremtiden. Det er her allerede nu, og det rammer vores samfund med stor styrke:
Det mærkede vi og vores kunder for eksempel denne sommer, hvor antallet af skybrudsskader var 41 procent højere end forrige sommer – og det højeste antal siden 2021.
Det var endnu et forvarsel om, hvad der venter os i fremtiden: Temperaturstigninger vil føre til flere stormfloder, flere skybrud og skader for milliarder. Situationen kræver, at vi accelerer klimatilpasningen, og politikerne kan lade sig inspirere af deres egen tilgang på forsvarsområdet.
Investeringerne i det danske forsvar er sket med stor beslutsomhed, og mange milliarder bliver hurtigt sendt ud at arbejde. Sådan bør vi også handle på området for klimatilpasning. For det haster med at sikre landets boligejere.
Vi skal blandt andet styrke vores diger, som skal ruste os mod stormflod, og vi skal etablere bassiner til opsamling af regnvand efter skybrud. Vi skal også give boligejere et større incitament til at sikre deres bolig.
I If er vi klar til at bidrage med viden og løsninger. Vi har for eksempel udført mere end 250.000 boligtjek i Norden med fokus på blandt andet klimatilpasning siden 2016, og vi hjælper også erhvervskunder med at forebygge vejrskader.
Hvis ikke vi tilpasser vores samfund til fremtidens voldsommere vejr, vil stormfloder og skybrud medføre skader for over 400 milliarder kroner over de næste 100 år, fastslår en rapport fra DTU.
Vi risikerer, at nogle områder i Danmark bliver ubeboelige. Vi risikerer også, at flere ikke vil være i stand til at tegne en husforsikring i fremtiden.
Den situation ønsker vi ikke i If. Vi skal bevare den unikke situation, vi har i det danske samfund. Forebyggelse er nøglen, og med det kan vi bevare det høje forsikringsniveau og spare samfundet for milliarder.
Derfor er det vigtigt, at regeringen snart præsenterer en klimasikringsplan 2 med et klart signal om at investere i at forebygge frem for at reparere igen og igen. Vi mener, ligesom vores brancheorganisation Forsikring & Pension (F&P), at man bør afsætte fem milliarder kroner årligt til klimatilpasning frem mod 2050. Med det beløb kan vi nå langt. Så lad os i fællesskab komme i gang med at forebygge med det samme.
Helene Ibsen, boligchef i If Forsikring
Ejendomsvurderinger igen – igen
Med rette bliver det nye ejendomsvurderingssystem kritiseret for at være for upræcist, uforståeligt og for langsomt – loven blev vedtaget af Folketinget i 2016.
Det har indtil nu kostet de danske skatteydere cirka fem milliarder kroner at udvikle og drive. Der er ansat svimlende 1.400 medarbejdere i Vurderingsstyrelsen, men det minder stadig om noget, der aldrig bliver færdigt.
Hvornår kendes den korrekte pris for en ejendom? Det helt selvindlysende svar er, når ejendommen sælges – og det er prisen samlet for bygninger og jord. Altså ikke noget med det i øvrigt håbløse at forsøge at skille ejendomsværdi og jordværdi, som Vurderingsstyrelsen praktiserer.
Kig over sundet til Sverige: Her betales ejendomsskat, når ejendommen er solgt. Se, det er en praktisk og fornuftig lovgivning, og giver en fuldstændig enkel og for boligejerne forståelig boligskat uden den mindste tvivl om beregningsgrundlaget.
I Danmark kunne man formentlig nøjes med maks. et par hundrede ansatte til at administrere tilsvarende. Besparelsen og borgernes retsstilling står lysende klart med flammeskrift.
Så velkommen til den nye skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (den 5. siden år 2000). Her er i sandhed en værdig opgave at tage fat på med det samme.
Claus Jeppesen, Hørsholm
Bilister i København
Enhedslistens borgmester for Trafik og Miljø vil nedlægge endnu flere parkeringspladser i København, angiveligt for, at folk kan sidde på en bænk for at spise is; til det er der allerede rigeligt med muligheder.
For mig som fodgænger er bilerne ikke det store problem, men det er cykler og cyklister til gengæld. Borgmesteren kunne begynde med at sætte skilte op, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor der må og ikke må cykles og se til, at det blev overholdt.
Dernæst kunne hun eksempelvis få genopstillet cykelstativerne ved Nikolaj Kirke. Lige nu råder det vildeste kaos med tilfældigt henslængte cykler. Borgmesteren henviser til erfaringer fra Aarhus, men der har man fået en letbane, der ganske anderledes end en metro kan få folk til at bruge offentlig transport, men det er et fyord i København.
Dersom hun virkelig mente det med miljøet alvorligt, kunne hun begynde med støjen, nemlig forbyde partybusser, og at barer og kludebutikker har højttalere ude på facaden samt sportsvogne og motorcykler for fuld udblæsning.
Hans Knudsen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
