Mette Frederiksen har tidligere kaldt sig »børnenes minister«, og Pernille Rosenkrantz-Theil argumenterede for nylig fra Folketingets talerstol for »barnets lov«, som skal gøre det nemmere at tvangsfjerne børn fra deres forældre. I den forbindelse brugte ministeren stærkt overdrevne og misvisende tal om forældres overgreb på deres børn, som tenderer til vildledning af Folketinget, hvilket burde føre til en næse.

Men hvad er regeringens agenda og formål med at overdrive retorikken og fordreje fakta? Tvangsfjernelse burde være en ikkeønskværdig, sidste udvej. Men man sidder med en George Orwellsk frygt, hver gang en socialdemokratisk ledet regering fremsætter tiltag, der griber ind i den almindelige befolknings hverdag, som ophævelsen af store bededag og nedlæggelsen af minkerhvervet.

Barnets tarv bør altid være afgørende for, hvornår det offentlige skal gribe ind. Men ifm. »barnets lov« er det som om, at det er blevet et mantra for regeringen, at staten altid ved bedst.

Så hvem tilhører børnene? Staten eller forældrene?

Peter Bøgelund, Dragør

Der er flere billetter på vej

Den 28. april lufter Torsten Sølling sine oplevelser med at købe togbilletter til en rejse til Hamburg. Desværre kan vi i øjeblikket ikke udbyde så mange billetter til rejser til Tyskland, som vi gerne vil. Det er årsagen til, at Torben Sølling og andre oplever, at det er svært at få en billet.

Men jeg har stor forståelse for frustrationerne, som vi gerne vil imødekomme. Derfor kan man nu blive skrevet op til at modtage besked, når vi har mulighed for at sælge flere billetter til Hamburg.

Vi har oplevet en øget interesse for at tage toget til udlandet og har investeret i flere togvogne, som skal køre til Tyskland fra 2024. Mens vi venter på de nye vogne, samarbejder vi med Deutsche Bahn om at leje nogle vogne, så vi kan tilbyde flere pladser til udlandet allerede nu.

Det er i den forbindelse, at vi gradvist åbner for flere billetter til rejser til udlandet i år. Det er ikke for at bortforklare, men for at give en kort indsigt i nogle af de bagvedliggende årsager til miseren.

Vi håber, at Torsten Sølling, og andre med behov for det, skriver sig op til at få besked om, hvornår vi åbner for salg af flere billetter ved at gå ind på dsb.dk/pladsbillet-hamburg.

Vi gør, hvad vi kan for at sikre plads og for at gøre det lettere – så tak for at hejse fanen.

Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB

Proportioner

Det var på Mette Frederiksens vagt, at der blev iværksat en ulovlig aflivning af mink og nedlukning af et lovligt erhverv, hvilket medførte erstatninger på cirka 19 milliarder skatteyderkroner. Erhvervet mistede samtidigt mulighed for fremtidige eksportindtægter. Der er tale om en krænkelse af minkavlerne, som dog ikke har ført til, at statsministeren har trukket sig.

FH-formand Lizette Risgaard krænkede yngre mænd ved grænseoverskridende adfærd og upassende berøringer, men FH-formanden tog konsekvensen, da det blev afsløret, og trak sig fra sin post.

Krænkelser af forskellig karakter er svære at sammenligne. Jeg tillader mig dog at mene, at mange minkavlere ville have foretrukket tre bløde klap i bagen fremfor at have mistet deres erhverv og livsgrundlag, men så måtte statsministeren nok have trukket sig.

Per Villum Petersen, Stege

Tallotteri eller ludo: tilbage til start

Berlingskes leder 29. april taler med store ord om, at socialministeren spiller tallotteri om seksuelt misbrug af børn.

Det er svært at se at det skulle være tilfældet. Tværtimod virker det som om, at Berlingske har travlt med at puste til en lille fejl i sin kamp mod ministeren. Hermed er Berlingske i gang med at afspore den vigtige debat om tvangsanbringelse, som avisen er engageret i.

For det er kendsgerning, at 1,9 procent af danske børn bliver udsat for voldtægt. Disse overgreb begås af forældre, familiemedlemmer og andre tæt på familien.

At ministeren så taler om forældre og værger i stedet for forældre, bedsteforældre, stedforældre og onkler, ændrer ikke ved substansen: at der er begået overgreb mod 2 procent.

Når den specifikke gerningsperson psykologisk set er af mindre betydning, skyldes det, at mange børn oplever et dobbelt svigt, fordi forældrene vælger ikke at tro på, at morfar kan have gjort det, barnet fortæller om, eller de ikke reagerer på en ændret adfærd og prøver at finde ud af, hvorfor deres datter ikke længere vil besøge ham.

Ministeren har ret i substansen. Berlingskes leder puster sig op over en minimal fejl. Jamen, hallo, hvis debatten er vigtig, hvorfor så ikke komme ind i kampen og begynde at se på, hvad de misbrugte børn har brug for?

Ask Elklit, professor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet