Hitler og Trump
Den engelske journalist og foredragsholder Alex Kershaw skrev i 1966 i forbindelse med en omtale af Anden Verdenskrig: »Tyskernes største strategiske fejltagelse i det hele taget var at vælge Hitler. Personkulten omkring Hitler var så stærk, at ingen turde tage beslutninger uden hans godkendelse, og samtidig anså Hitler sig for en fremragende militærstrateg – det var han ikke. Under Hitlers lederskab var magten koncentreret hos én person omgivet af en lille gruppe af sindssyge og sociopater, som lammede hærledelsen«.
Direkte oversat til situationen i dagens USA med Trump i hovedrollen har vi utvivlsomt forklaringen på USAs igangværende deroute og nedsmeltningen af den frie verdens lederskab og samfundsmodel. Desværre er løbet nok allerede kørt, for hvem tager efterhånden Trump for andet end en underholdende vittighed og pauseklovn – hvad mon han nu har fundet på?
USA kommer næppe tilbage til fordums forbillede og velmagtsdage – i hvert fald er verden ikke længere den samme. Men pilen peger forhåbentlig ikke i stedet for på hverken på Kinas eller Ruslands menneskefjendske diktaturer.
Tør man et kort øjeblik håbe på, at Europa vågner op igen og træder ind på scenen i stedet for at ligge og lurepasse?
Steen Møller, Ebeltoft
Vidtgående og aktivistisk praksis
Claus von Barnekow overser den afgørende forskel mellem en demokratisk vedtaget konvention og den praksis, der efterfølgende er udviklet af Domstolen i Strasbourg. Ja, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EMRK blev ratificeret i 1953, og Folketinget valgte i 1992 at inkorporere den i dansk ret.
Men siden da har Domstolen – særligt efter 1998 – udviklet en vidtgående og aktivistisk praksis, som aldrig blev forudset, da konventionen blev vedtaget.
At pege på dette er ikke antidemokratisk. Tværtimod handler det om at insistere på, at retsudviklingen i et demokrati bør ske med folkelig forankring – ikke via internationale domstole uden direkte folkeligt mandat.
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
Fair Play i kvindernes eliteatletik
Jeg mener, at det er i strid med Fair Play, hvis den sydafrikanske løber Caster Semenya igen får »grønt lys« til at stille op kvindernes elite-atletikkonkurrencer.
Grunden er, at Caster Semenya har en fysik og hurtighed på lige fod med de mandlige løbere, så det vil være ren galimatias og unfair over for de kvindelige eliteløbere.
Det internationale atletikforbund bør træde i karakter og indføre et etisk og moralsk kodeks, som udelukker kvinder, som producerer meget testosteron samt transkønnede kvinder i at stille op i al professionel sport, så vi fremover bibeholder Fair Play i al elitesport.
Jacob Vest, København
»Absurd«?
Med forbavselse læste jeg en artikel her i avisen 14. juli, der omtaler, at 27.119 udlændinge, som ikke bor i Danmark, får danske ydelser uden grund. »Systemet åbner for svindel«.
Jeg er en af de 27.119 udlændinge uden dansk statsborgerskab. Jeg blev født i Danmark i 1946 af danske forældre, fik uddannelse og aftjente værnepligt i flyvevåbnet (to år). Jeg havde dansk statsborgerskab.
Senere flyttede jeg til England og derefter til Holland, hvor jeg blev gift og stiftede familie. Jeg har boet i Holland siden 1971. Efter 15 år bosiddende i Holland besluttede jeg mig til at bede om hollandsk statsborgerskab, som blev tilkendt. Da Danmark på det tidspunkt ikke accepterede dobbelt statsborgerskab, tabte jeg mit danske statsborgerskab.
I mellemtiden er jeg blevet pensioneret og får cirka 80 procent af min folkepension fra de hollandske myndigheder. Resten, cirka 20 procent, får jeg udbetalt gennem Udbetaling Danmark. Er det »absurd«?
Henrik Lang, Lisse, Holland
Wimbledon på DR
Vi er blevet kvalt – endnu en gang – af DRs såkaldte Wimbledondækning!
Skal vi ikke bare kalde det manglende dækning? DR har hævdet, at man af økonomiske grunde kun sender »udvalgte« (af hvem?) – kampe.
Igen har DR allieret sig med virkelig gamle mænd. Kommentatorer, hvis sprog er så håbløst og samtidigt koncentreret om egne meritter, at vi ikke orker mere. Samme kommentatorer optræder også på Eurosport/Max, men der kan man slukke for dem.
Antallet af kampe vist er så ringe, at det forhåbentlig er sidste gang DR har rettighederne til Wimbledon, som de virkelig har misbrugt og de har snydt os seere for mange gode kampe.
Bjarne Corydon, spiller du tennis? Og kender du nogle kommentatorer med et lixtal over 10? Måske kan du anticipere en ny tilgang til at købe adgang til så få kampe af den største turnering i verden?
Kirsten Smith Jørgensen, Hillerød
Leder om homofobi
Berlingskes leder om homofobi bygger på en undersøgelse, der bygger på forkerte præmisser og på egne definitioner. Det burde man i stedet påtale og ikke ukritisk viderebringe holdninger, som var de videnskab. Homofobi er naturligvis, som ordet også udtrykker det, et problem. Men det er også et problem, når man definerer folk med andre holdninger end sine egne som værende homofobiske, blot fordi de ikke mener det samme som en selv.
De holdninger som for eksempel Indre Mission har, er dem, som frem til 15. juni 2012 var den officielle holdning i folkekirken og som et stort mindretal i folkekirken stadig holder fast ved, vel tæt på de 22 procent, som er det gennemsnitlige tal for hele aldersgruppen, ifølge undersøgelsen.
Loven fra 2012 giver folkekirken mulighed for vielse af par af samme køn. Det er så op til den enkelte præst og dennes samvittighed at afgøre eller henvise til til en anden præst.
Den uberettigede beskyldning om homofobi er ikke blot et urimeligt angreb på holdningsmæssige modstandere, men også et angreb på ytringsfriheden, som ikke bliver fremmet ved at sætte hadske prædikater på folk, som man ikke er enige med. Samtidig kan det også på længere sigt undergrave den brede folkekirke, som netop bygger på, at der er plads til forskellige teologiske holdninger.
Anders Silberbauer, Hillerød
Arbejde til offentligt forsørgede
Udenlandsk arbejdskraft debatteres en del. Senest af to rådmænd fra Frederiksberg, der i Berlingske dramatisk skriver om massiv mangel på arbejdskraft.
Der er masser af problemer ved udtrykket »mangel på arbejdskraft«. Essentielt at det økonomisk er meningsløst at tale om »mangel« – der er et udbud og en efterspørgsel. Hvis vore forfædre havde været lige så tankeløse som vor tids fædrelands-bortsælgere, havde Danmark som danskernes fædreland været afskaffet for længe siden.
I et land med seks millioner indbyggere er trekvart millioner under folkepensionsalderen offentligt forsørgede. SU-modtagere fraregnet. Lægges dette antal til, rundes millionen.
I 1970 – i et Danmark med en befolkning med en helt anden helbredssituation – var antallet omtrentligt 150.000. Visse af de senere indførte velfærdsordninger har nok afdækket et behov, men har sikkert også forskaffet sig sit eget behov, altså gjort flere og flere klienter lade og initiativløse.
Der vil være betydelige gevinster ved at få sat de danske offentligt forsørgede klienter i arbejde. Også til arbejde, klienterne sikkert ikke havde forestillet sig, de skulle løse. Det er nemlig heller ikke rimeligt, at vi danskere tømmer Filippinerne og andre lande for unge, ressourcestærke borgere, som burde udvikle deres egne lande.
Vi danskere vil have godt af at få hænderne op af lommen og bestille noget mere selv.
Anders Orris, Broager
Cadeau til Mortensen og Thomsen
Holger Overgaard Andersen skriver 11. juli, at cadeau er fransk og betyder gave, men det er ikke helt rigtigt. Ifølge Den Danske Ordbog kommer cadeau fra fransk og betyder »tegn på anerkendelse; hyldest«. Det er korrekt dansk, når tv-kommentator Michael Mortensen giver cadeau til nogen.
Holger Overgaard Andersen er irriteret over, at advokat Christian Vinding Thomsen tre gange i et interview i aftenshowet siger »hvad er det nu, det hedder«.
Han skriver, at sætningen er overflødig og forstyrrende, men det er ikke helt rigtigt. Når en interviewet siger »hvad er det nu, det hedder«, er det tegn til intervieweren om, at man har brug for en tænkepause til at finde det rette ord.
Valgte den interviewede at tie i tænkepausen, ville intervieweren nok stille næste spørgsmål, og interviewet ville bryde sammen i spørgsmål og halve svar. Om man som seer vil lade sig forstyrre af eller overhøre denne metakommunikation, er op til den enkeltes temperament, men overflødig er »hvad er det nu, det hedder« ikke.
Cadeau til Michael Mortensen for sikker beherskelse af dansk og til Christian Vinding Thomsen for at stille op i aftenshowet og udlægge dommen over P. Diddy for seerne.
Claus Thorp Hansen, Holte
Uden stjerner og Beethoven
I et læserbrev 13. juli undrer Jørn Arp Munksgaard fra Rødekro i Sønderjylland sig over at EU-flaget ikke fik mere plads ved overtagelsesceremonien i Aarhus, da Danmark overtog EU-formandskabet, og han undrer sig over, at EU-flaget ikke vejrer ved Danmarks grænseovergange.
Selvom Danmark har været medlem af Det Europæiske Fællesskab siden afstemningen 2. oktober 1972, er det en kendsgerning, at danskerne aldrig har taget de europæiske symboler til sig. Selvom det er enhver tilladt at flage med det blå EU-flag med de 12 gule stjerner, ser man det stort set aldrig i det danske landskab, hverken hos private eller ved offentlige institutioner, som eksempelvis rådhuse.
På trods af, at det kræver en aktiv indsats at få nummerplader uden EU symbol på sin bil, er der mange, som har fravalgt at køre rundt med EU symbol.
Når jeg kører over den dansk-tyske grænse, glæder jeg mig over de nordiske flag, og jeg savner bestemt ikke EU-flaget.
Danske politikere er uden tvivl bevidst om befolkningens manglende vilje til at hylde EUs symboler, det være sig EU-flaget og den svulstige »Ode an der Freude« fra Beethovens 9. symfoni, der er udnævnt til Unionens officielle hymne. Derfor var det besindigt, at EU-symbolerne blev holdt i baggrunden ved overtagelsesceremonien i Aarhus.
Lasse Micheelsen, Korsør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
