Kvindernes stemmer

Amalie Lyhne skriver i Berlingske onsdag om, at kvinderne er« blå bloks hovedpine«. Det giver jeg hende ret i. Som hun pointerer, så er kvinder blevet bedre uddannet, og de har indtaget den svulmende offentlige sektor. Begge dele øger sandsynligheden for at stemme rødt.

Men hvad hvis de blå partier kommunikerer anderledes til kvinderne?

Omkring 2.2 millioner kvinder har stemmeret. Hvad betyder allermest for de fleste kvinder? Deres familie!

Hver gang politikere i de blå partier taler om budgetter og skattenedsættelse, så banker det lige ind i kvindens underbevidsthed, at vi er på katastrofekurs, da vi nu får en dårligere service i den offentlige sektor. Nedskæringer i børnenes institutioner og skoler, ægtemanden der ikke kan blive opereret i tide og en ældre tante, der næppe kommer i bad længere på plejehjemmet. Det er sådan, de fleste kvinders hjerne virker!

De blå partier kan overveje at kommunikere budskabet: »Hvis familien har det godt, så har Danmark det godt«. Her lytter kvinden efter, da familien jo oftest er hendes område. Og så kan man herefter forklare, hvorfor en skattenedsættelse er en god ting. Men start med at kommunikere på kvindernes hjemmebane!

Desuden kan man spørge, hvorfor de politiske partier kaldes for blå blok og rød fløj? Hvorfor hedder det ikke den blå familie og den røde betonblok? Ordet blok er ikke et sympatisk ord, men det er ordet fløj! Så de blå politikere kan gøre sig selv den tjeneste ikke at blokere for deres budskaber.

Anna von Lowzow, København

Hvor svært kan det være?

Det er forfærdende, hvor langt ud vi er kommet i woke- samfundet, når selv kendte politikere ikke tør udtale sig om, hvor mange køn der er, af lutter rædsel for at blive udskammet eller måske miste en stemme fra bogstav-folket.

Det er da ellers såre simpelt. Der er kun to umiddelbart konstaterbare køn; han og hun. Fødes et barn med en tap forneden, er det en han, og har det et hul, er det en hun. Endnu før fødslen er det endda muligt at bestemme kønnet ved en fostervandsprøve, hvis man ikke kan vente. Og det kan ingen forældre, for det med han og hun er vigtigt for dem. Det er de to objektive køn.

Dertil kommer så alle dem, der ikke umiddelbart kan konstateres af andre, men som er lige så sande for bæreren selv. Det var vist The Guardian, der for nogle år siden refererede en undersøgelse, der nåede frem til 72 køn. Et fortræffeligt tal, så lad os holde fast ved det. Ikke i stedet for de to, men for min skyld gerne sidestillet med.

Hvor svært kan det være.

Birte Bune Smith, Frederiksberg

Digtanalyse eller selvangivelse?

Når eleverne forlader folkeskolen, har de bedre kendskab til digtanalyser end privatøkonomi.

En ny analyse viser, at der for første gang siden 2014 er en stigning af antal personer i RKI. Selvom tallet blot er steget med 0,5 procent, som i bund og grund ikke lyder af meget, så er debatten stadig væsentlig, da det bevirker en negativ trend. Der er omkring 170.000 danskere registreret som dårlige betalere, det skal vi være bedre til at forebygge.

Selvom stigningen til dels skyldes den høje inflation, så er der en del, som ikke forstår begrebet inflation. Konsekvenser ved inflationen burde være almen viden. Når man er dårlig betaler, så bruger man flere penge, end man har. Der er desværre bare 170.000, der ikke helt har forstået det koncept.

Inflationen resulterer i op til 35.000 kroner i øgede omkostninger for en almindelig børnefamilie - det er mange penge, og netop derfor er det vigtigt at sætte økonomi på skoleskemaet. Ifølge Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden har hver fjerde ung mellem 18 og 30 optaget et forbrugslån i form af kviklån, banklån eller køb på afbetaling. Den ældre generation har typisk et andet forhold til penge. De er vant til at spare, hvorimod vores generation er mere vant til at forbruge. Vi skal have et sundere forhold til penge, og derfor skal økonomi på skoleskemaet.

I folkeskolen fylder haiku mere end skat. Det er en totalt skævvridning af læringsmuligheder, som kunne give færre dårlige betalere.

I forbindelse med kviklånsaftalen, blev det pålagt Børne- og Undervisningsministeriet at sikre undervisning i folkeskolen om blandt andet ÅOP og renter. Det er rigtig godt, at det går den rette vej, men det er ikke nok endnu. Vi skal længere rundt omkring budgetter, løn og skat. Eleverne skal have tid til at fordybe sig i, hvad der kan være den bedste investering af deres tid.

Økonomi berører os alle, når vi bliver vokse mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi er godt klædt på. Derfor skal økonomi fylde mere i undervisningen.

Med de udfordringer den almene borger har, kan man spørge sig selv, om digt- eller økonomisk analyse er vigtigst at vide noget om. Vi ved i hvert fald, hvad vi har fået mest ud af.

Simon Karim Helledie, folketingskandidat for Liberal Alliance, Københavns Omegns Storkreds, og Sander P. Larsen, folketingskandidat for Liberal Alliance, Sjællands Storkreds

Glem ikke de kommende vinteraktiviteter

Regeringen varsler nu et par milliarder udbetalt som inflationsstøtte til udvalgte borgere. Men hvad med landets utallige foreninger og sportsklubber, som udbyder deres aktiviteter til glæde for hundredtusindvis af danskere i vinterhalvåret?

De samler og glæder jo borgerne – unge som ældre – til sociale, lærerige, sportslige aktiviteter i en ellers kold og mørk tid. Men mange af dem trues nu på deres eksistens af de voldsomme energiprisstigninger til halopvarmning med mere og risikerer lukning.

Forglem dem ej!

Peter Kauffeldt, Kgs. Lyngby

Går i små sko.

Det er helt ude i skoven, når Pia Kjærsgaard fra DF ryger helt op i det røde felt over, at fodboldklubben Vatanspor tager deres egen kebabvogn med til pokalopgøret på Aarhus Stadion mellem AGF og Vatanspor.

Desuden er det totalt malplaceret at kæde kebab sammen med islamisme.

Islamisme er sharialov og kvindeundertrykkelse og har IKKE noget med kebab at gøre.

Sidst men ikke mindst burde Pia Kjærsgaard holde fokus på at få løst reelle problemer i vores samfund, såsom hverdagssexisme og hetz mod kvinder, som deltager i den offentlige debat på de sociale medier.

Jacob Vest, København

Smør

Den opmærksomme læser kunne forleden læse Arlas svar til Simon Kollerup vedrørende smørpriser.

I artiklen er der et billede af en smørpakke. Jeg håber, der er rigtig rigtig mange forbrugere, der har lagt mærke til, at Arla for flere år siden har skåret 50 gram af deres pakker, således at der i dag er 200 gram per pakke, altså 1/5 mindre i vægt.

Billedet til artiklen viser en pakke med 250 gram. 200 gram var den vægt, der »i gamle dage« var på pakkerne af luksussmør, for eksempel saltet med sydesalt.

Vi forbrugere har nydt godt enten af overskudslagre eller konkurrencen mellem discountforretninger med fantastiske tilbud på smør helt ned til tre kroner pakken, hvilket gjorde, at vi kunne bage på livet løs.

Jeg er lige hjemkommet efter fire uger i italien. Da jeg rejste, kunne jeg en gang imellem købe smør ned til otte kroner pakken. Da jeg kom hjem, kostede Arlas lurmærke-smør 28 kroner pakken i både Rema, Netto og Menu, bemærk med vægten på 200 gram.

Spørgsmålet er, kære Simon Kollerup, er der indgået forlig på smørmarkedet?

Og husk, kære medforbrugere, vær opmærksom på vægten på jeres hverdagsprodukter. Der er nemlig ingen, der holder øje for dig, ej heller som beskrevet af Forbrugerstyrelsen.

Hilsener fra en smørelsker

Inge Nøhr, Nærum