Når kulturen blandt præster som altoverskyggende hovedregel i årtier har været blottet for kollegial anerkendelse, generøsitet og videbegærlighed, er det ikke mærkeligt, at arbejdsmiljøet mange steder i Folkekirken brænder sammen. Præsten er jo nemlig leder af kirkens kerneopgave. Den, der bestemmer, hvad, der skal gøres, synges og siges, skriver Kathrine Lilleør.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
»Jeg kender mange eksempler på, at der i kirker med store menigheder bliver holdt dårlige prædikener,« sagde den pensionerede biskop hen over bordet.
