Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad gik der galt for Dansk Folkeparti?

»Da Pia Kjærsgaard gav tøjlerne til Kristian Thulesen Dahl, blev DF et helt andet parti. De før så klare udmeldinger blev vage og man stemmer for adskillige udgiftskrævende love,« skriver Svend Christophersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som tidligere støtteparti for blå regeringer udviste DF ansvarlighed i økonomi og indvandring. Pia Kjærsgaard var den samlende fornuft, og der var stor tiltro og støtte til partiet.

Da Pia Kjærsgaard gav tøjlerne til Kristian Thulesen Dahl, blev DF et helt andet parti. De før så klare udmeldinger blev vage, og man stemmer for adskillige udgiftskrævende love.

Nu er Anders Vistisen så kommet med en kritik af DFs ledelse, der bliver taget ilde op. Man ønsker ikke kritik i det offentlige rum, kun internt.

Men internt har Anders Vistisen nok slået hovedet mod en mur, da DF er hårdt topstyret og sikkert heller ikke tolererer intern kritik. Flere er ekskluderet af samme grund gennem tiden.

Så Anders Vistisens offentlige kritik er måske et nødråb for at redde partiet, hvis vælgertilslutning er hastigt dalende, fordi vælgerne har mistet tilliden til deres politik, der efterhånden er så socialdemokratisk, at de to partier lige så godt kan slå sig sammen?

Måske Anders Vistisen skulle melde sig ind i et borgerligt parti, hvor hans holdninger vil passe bedre?

Sven Christophersen, Hareskovby

Regeringen sjofler landbruget

Mens store dele af det øvrige samfund har været lukket ned, har landets fødevaresektor knoklet for, at der i det mindste var madvarer at finde på supermarkedernes hylder.

Anerkendelsen fra landets ledelse udebliver dog.

Vi lever nok med, at statsministeren konsekvent undlader at rose os landmænd, hver gang hun på pressemøder ellers uddeler tak til nær og fjern.

Hvad værre er: Mens vi pligtskyldigt er gået på arbejde fra tidlig morgen til sen aften for at producere fødevarer under krisen, har et smalt flertal i Folketinget tromlet et dyrkningsforbud igennem på såkaldte kulturenge. En ekspropriationsmæssig magtdemonstration over for landbruget – der ikke engang gavner hverken natur eller biodiversitet. Havde det ikke været et pænt træk og i tråd med de fine ord om samfundssind, om der i stedet var indgået en landbrugsvenlig aftale med et både bredt og holdbart flertal?

Samtidig er det kommet frem, at dansk landbrug stort set er kommet i mål med de ellers forhadte ekstra efterafgrøder, som regeringen forlangte – trods kort varsel og en tydeligvis ikke eksisterende faglighed.

Landbrugserhvervet har virkelig på flere fronter strakt sig langt i en svær tid. Hvor og hvad er takken fra regeringen?

Må jeg citere Majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt!

Bo Ritterbusch, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Hadsund

Symbolpolitik

Erik Boel skriver i et læserbrev 3. maj, at »Naturligvis er der tale om symbolpolitik. Men symboler tæller også – især i en krisetid«

Den forrige regering + Socialdemokratiet blev jo tit bebrejdet at føre symbolpolitik på indvandrerområdet – så man kan vel kun forstå det sådan, at symbolpolitik er OK, når man er enig i formålet – men skændigt, når man ikke er. Men symboler er altså også vigtigt, når det gælder om at markere, hvor grænsen for underkastelse for indvandrede mørkemandsideologier går.

Alexander Borg, København

Mere samfundssind

Vi udviser samfundssind, når vi passer på hinanden i denne coronatid, ved at holde afstand, vaske og afspritte vores hænder samt minimere social kontakt med familie og venner.

Regeringen har lukket Danmark, hvilket koster landet hundredevis af milliarder kroner, tabte arbejdspladser og på sigt mindre økonomisk råderum. Der lurer en stor regning i horisonten, som den nuværende og efterfølgende generation kommer til at betale.

I frygt for at regeringen bruger coronakrisen som undskyldning for at sætte skatterne endnu et hak op for at dække hullet, opfordres alle danskere hermed til at udvise endnu mere samfundssind. Dette ved, at vi alle betaler, hvad vi skylder det offentlige (pt. over 120 milliarder kroner), betaler vores skat uden finurlige tricks og snyd, samt lader være med at udføre eller få udført sort arbejde. Alt andet er egoistisk, dårlig stil og ikke godt samfundssind.

Jørgen Oxholm, Amager