Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad blev der af regeringens klimainvesteringer?

»Bæredygtighed er allerede og bliver i endnu højere grad en hygiejnefaktor, en license to operate og, hvis vi i Danmark er early movers, kan vi få en stor fordel af denne sunde udvikling og profitere af en stigende efterspørgsel,« skriver læserbrevets forfattere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Som lægmænd og som fagmænd indenfor klima, energi og miljø er vi forundret over, at vinderen af klimavalget stiller forslag til en finanslov, hvor klimaindsatsen er stærkt underfinansieret, når vi ser på de flotte og ambitiøse mål, vi har sat i Danmark. Der er investeret konsekvent og markant i at mindske effekterne af coronakrisen, og det er selvfølgelig vigtigt.

Men den samlede grønne omstilling, som er den centrale del af imødegåelsen af klimaforandringerne, er i DIs 2030-plan estimeret til at koste ca. 90 mia. kr. Penge som vil være en klog investering ikke bare for at undgå ukontrollerede havspejlsstigninger mv. men især også for, at vores virksomheder bliver blandt vinderne nu og i fremtiden, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter kun vil stige.

Bæredygtighed er allerede og bliver i endnu højere grad en hygiejnefaktor, en license to operate og, hvis vi i Danmark er early movers, kan vi få en stor fordel af denne sunde udvikling og profitere af en stigende efterspørgsel. Ovenikøbet i en tid, hvor vores erhvervsliv har brug for nye vækst- og eksportmuligheder.

DI har beregnet, at investeringen på 90 mia. vil gøre Danmark 110 mia. rigere i 2030. Det er en sund forretning. Allerede i dag eksporterer danske virksomheder årligt energiteknologi og -service for mere end 80 mia.

Ifølge Finans koster coronakrisen staten mere end kr. 200 mia. kr. Bare i 2020. Det er mere end dobbelt så meget, som DI har estimeret for, at vi i Danmark når vores klimamål i 2030.

Ift. Danmarks samlede låneoptag har vi fortsat finansielt råderum til reelt at sætte skub i imødegåelsen af klimaforandringerne.

Så hvad holder os tilbage? Og hvad er den reelle forklaring på at regeringen overser mulighederne for vækst? Og hvilke forventninger mon vælgerne har til vinderen af et klimavalg?

Tom Heron, direktør for bæredygtighed mv. i NIRAS, næstformand i FRIs bæredygtigheds task force og bestyrelsesmedlem i FRI, Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og Mads Jensen Møller, CEO Nordiq-Group, formand for FRIs bæredygtigheds task force og bestyrelsesmedlem i FRI