Enhedslisten vil indføre huslejeloft i København. Det lyder umiddelbart retfærdigt: lavere huslejer, flere der kan blive boende – »en by alle har råd til«.
Men både forskning og erfaring viser noget andet: Huslejeloft hjælper primært dem, der allerede er inde I varmen – og gør det sværere for alle andre.
Stanford-økonomen Rebecca Diamond opsummerer den internationale evidens: Regulerede lejere får på kort sigt tryghed, men på længere sigt falder udbuddet af lejeboliger, vedligehold og investeringer bremses, og huslejer uden for det regulerede segment presses op.
Da huslejereguleringen i San Francisco blev udvidet, blev de regulerede lejere mere bofaste, mens ejere reagerede ved at omdanne eller genudvikle ejendomme for at undgå regulering. Resultatet var 15 procent færre lejemål og højere priser på resten af markedet – præcis det, man ønskede at undgå.
Et aktuelt eksempel finder vi i Buenos Aires, hvor huslejeloftet under liberale Javier Mileis regering netop er blevet ophævet efter mange år med socialistisk styre. Udbuddet af lejeboliger i Buenos Aires eksploderede og steg 200 procent, mens reelle huslejer faldt. Markedet blev mere dynamisk og valgmulighederne steg.
Dansk forskning viser også, at huslejeregulering giver lav mobilitet og skæv målretning. Lejere i huslejeregulerede boliger flytter nemlig sjældent, hvilket fører til dårlig udnyttelse af boligmassen.
De kunstigt billige boliger går til insiders med netværk, mens outsiders som tilflyttere, indvandrere, folk med lav indkomst og ringe netværk skubbes ud.
Et mere reguleret boligmarkedet med huslejeloft skaber vindere og tabere. Vinderne er dem, der allerede har en bolig. Resten af befolkningen straffes med enten ingen bolig eller højere priser på resten af markedet.
Den eneste løsning er at bygge os ud af boligkrisen.
Et huslejeloft lyder måske som sød musik i øregangen, men i realiteten gør det problemerne værre.
Den eneste løsning er at bygge mere, og bygge dét, der efterspørges. Nye byudviklingsområder og fortætning, især i stationsnære områder. Det københavnske boligmarked lider under rød regulering. Der er brug for mere af det frie marked, ikke mindre. Og lad os så målrette hjælpen til de få, der ikke kan indgå i boligmarkedet på almindelig vis.
Charlotte Frejlev, kandidat til Borgerrepræsentationen (LA)
Grundvurdering uden grund?
Visse besynderlige grundvurderinger foretaget af Vurderingsstyrelsen påkalder sig de ramte grundejeres undren og harme og heldigvis også Berlingskes interesse.
Det gælder for eksempel borgere, der har bedt om beregningsgrundlaget for urimelige vurderinger, men som fik afslag, fordi beregningerne var foretaget af en computer i stedet for en menneskehjerne.
Der er grund til at minde Vurderingsstyrelsen om, at forvaltningsloven kræver, at forvaltningen, herunder Vurderingsstyrelsen, ledsager alle skriftlige afgørelser (der ikke giver borgeren fuldt ud medhold) af en begrundelse.
Denne begrundelse skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og – nok så interessant – hvis afgørelsen er skønsmæssig, og det kan man roligt kalde grundvurderinger – skal begrundelsen også nævne de hovedhensyn, som var bestemmende for udøvelsen af skønnet, samt nævne hvilke oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, forvaltningslovens paragraffer 22 og 24.
At give borgeren en udskrift af et computerprogram kan selvsagt ikke opfylde forvaltningslovens krav om begrundelse, og Vurderingsstyrelsen bør i det hele taget ophøre med at bruge ai og i stedet bruge deres hjerne, if any.
Jens Dam, Vedbæk
Borgernes eget problem?
Der er ingen tvivl om, at vandet kommer. Vi har allerede indenfor de seneste år oplevet massive oversvømmelser flere steder i Danmark, og fremtiden lover kun mere vand.
Alligevel er det som om at denne store udfordring Danmark står overfor er blevet borgernes eget problem flere steder i landet. Det er fuldstændig urimeligt og hører ingen steder hjemme i et land som Danmark.
Senest kunne vi høre at borgerne i Halsnæs Kommune selv står med regningen for at sikre sig mod vandet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.
Der skal handling til nu og en samlet national indsats, som staten varetager regningen for, alt andet er uhørt.
Joan Bach Ludvigsen, Frederiksberg
Danske direktørskift
Berlingske havde 5. november 2025 et debatindlæg, hvori en række forskere fra CBS redegør for resultaterne af et forskningsprojekt, som har omfattet undersøgelser af 6.000 danske direktørskift i familieejede virksomheder.
Konklusionerne af analyserne er tydeligt, skriver forskerne:
Når en familiearving overtager ledelsen af en familiejet virksomhed, stiger virksomhedens evne til at skabe langsigtet innovation.
Effekten er størst, når den nye direktør har en ingeniør eller forretningsuddannelse.
Man kan undre sig over at det er nødvendigt at gennemgå 6.000 direktørskifter for at nå nogle konklusioner, som absolut ikke er overraskende og generelt i forretningsverdenen forekommer common sense.
Jeg ved ikke, hvorledes dette gigantiske stykke research er finansieret, men der kan ikke være tvivl om at undersøge 6000 direktørskifter er fuldkommen over målet, når højst 1.000 direktørskifter ville være tilstrækkeligt.
Man kan stille spørgsmål ved hvem, der træffer beslutninger om igangsætning af research af denne type, hvem der styrer budgetterne på CBS, og hvem der undervejs sætter hælene i, når det bliver åbenbart, at der stort set ingen interessante og værdifulde konklusioner vil komme ud af projektet.
Ebbe Dinesen, Birkerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
