Forleden blev Gruppen Bevar Palads præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse for sin kamp imod nedrivningen af Palads.
I en kommentar kalder Holger Dahl præmieringen en stor fejl og kalder gruppen for bagstræberisk. Han påstår, at vi kæmper for, at tiden skal stå stille. Han tror, at vores kamp alene handler om Gernes' værk, og mener, at vi har misforstået, hvordan Poul Gernes som kunstner tænkte.
Vi er mange, der undrer os over, at Holger Dahl har valgt at kalde sig Københavnersnuden. Selvfølgelig kan man lære at elske København, selvom man kommer fra Sønderjylland, men han mangler tydeligvis en forståelse for, hvad Palads bygningen betyder for københavnere. Han er ikke gået forbi den som barn. Den har ikke været en fast del af hans verdensbillede. Københavnsk kulturhistorie interesserer ham vist heller ikke.
Holger Dahl proklamerer i sin kommentar, at Bevar Palads ikke har forstået den udfordring, som Nordisk Film og byen har med Palads. Måske er Holger Dahl mere end bare naiv, hvis han ikke har gennemskuet, hvad Nordisk Film og Egmonts hovedformål med nedrivningen er. Hvis det bare handlede om at bygge en ny biograf, hvorfor skal den nye bygning så være mere end fire gange så stor og primært huse kontorudlejning?
Holger Dahl insinuerer, at Bevar Palads er ude af takt med tiden. Men i virkeligheden er det ham, der hænger fast i, hvad, han i 80erne lærte på arkitektskolen, var god og dårlig arkitektur. Palads-bygningen er ikke fin i hans øjne. Derfor skal den med al sin historie, sine uerstattelige detaljer som marmorgulve, søjler, vægmalerier og unikt loft rives ned for at opføre endnu en ny blok i discountmaterialer.
I en tid hvor genanvendelsesdagsordenen heldigvis vinder mere indpas, er det er ikke særligt visionært at råbe på nedrivning. Vågn op, Holger Dahl, og ryk ind i nutiden. Vi skriver altså 2024, og alle ved, at der intet bæredygtigt er i at rive ned, og at nybyggeri er en de største klimasyndere.
Amalie Strømberg Loft, talsperson for Bevar Palads
