Vi skal fremtidssikre vores uddannelsessystem

Når politikerne forhandler om en ny uddannelsesreform, må de ikke misse chancen for at fremtidssikre vores uddannelsessystem. Investeringer i efter- og videreuddannelse er helt afgørende.

Den kommende tid kan få enorm betydning for Danmarks muligheder for at løfte den grønne omstilling, udnytte ai-potentialer og sikre, at vi har de rette kompetencer. For der skal forhandles om en ny uddannelsesreform.

Regeringens udspil giver udsigt til bedre muligheder for efteruddannelse, og det er vi glade for i Dansk Erhverv og HK. Det er afgørende, at vi får et bedre efteruddannelsessystem, der kan fremtidssikre arbejdskraften i hele arbejdslivet.

Danmark har brug for et mere fleksibelt uddannelsessystem, der gør det nemmere at bygge ovenpå sin faglighed eller skifte spor igennem arbejdslivet.

Regeringen har i sit reformudspil et godt blik for dem, der vil uddanne sig videre og på tværs for at skifte branche. Det er vigtigt. Men lige så vigtigt er det at sikre bedre vilkår til dem, hvor et enkelt modul af en akademi- eller diplomuddannelse er det, der skal til.

Eksempelvis kan ESG og andre grønne kompetencer klæde medarbejdere inden for logistik, salg, indkøb og regnskab på til at trække arbejdspladsen i en mere bæredygtig retning. Med ai-kompetencer kan medarbejdere finde nye løsninger, som giver mere tid til andre opgaver og mere værdi for borgere og kunder. Og et enkelt modul om, hvordan man forebygger og bekæmper stress, kan hjælpe ledere med at undgå sygemeldinger og i sidste ende tabt arbejdskraft.

Så vores opfordring til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er klar: Giv efteruddannelse høj prioritet, når reformens investeringer skal på plads, så arbejdsstyrken hele tiden har de kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedets parter hjælper hellere end gerne med at sikre det match. Og her er det afgørende at sørge for, at mulighederne for efteruddannelse ikke bliver for snævre, men giver plads til de mange forskellige behov, der konstant dukker op. For den plads er helt essentiel, hvis vi som samfund skal stå stærkt i en verden, der aldrig står stille.

Anja C. Jensen, forbundsformand for HK, og Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv

Gamle Danmark og hr. Trump

Det har føjet om Danmark med trusler fra den amerikanske præsident, hr. Trump, hvis Danmark ikke snarest overdrager ejerskabet over Grønland til USA. Jeg synes, vi skal slå koldt vand i blodet.

Danmark er en meget gammel nation. Danmark er mere end 1.000 år gammelt. Vores lange historie har givet os rige erfaringer med diplomati og militære manøvrer. Jeg er helt overbevist om, at vore diplomater allerede har sikret, at hr. Trump vil få nogle ubehagelige overraskelser, hvis han forsøger at tilegne sig Grønland eller udsætter Danmark for økonomiske sanktioner. Det vil snart gå op for hr. Trump, at presset mod Grønland ikke er ulejligheden værd.

Eller som man siger på amerikansk: »The juice isn't worth the squeeze«.

Søren Højbjerg, Farum

Grønlænderne er ikke specielle

Jeg har den sidste tid fulgt debatten om Grønland, hvor der i den har været en debat om racisme mod grønlændere. Det virker nærmest, som om danskere systematisk racediskriminerer grønlændere. Jeg er selv halvt kineser, og jeg kan sige, at det er en sandhed med ekstremt store modifikationer.

Når jeg hører eksempler som »rider I på isbjørne?« eller »bor I i igloer?«, mener jeg ikke, det er et udtryk for racisme eller uvidenhed. De fleste danskere ved godt, at grønlændere ikke rider på isbjørne eller bor i igloer. Det er et eksempel på den hyggeracisme, der florerer i den danske kultur. Det er en del af den danske humor at lave sjov med sig selv og andre kulturer/landes stereotyper. Vi ved godt, at ikke alle kinesere spiser hunde, alle arabere er ikke terrorister, og alle sorte spiser ikke jord.

Jeg er blevet spurgt, om jeg kan se ud af øjnene, om jeg spiser hund, om jeg arbejder for Temu/Shein/Wish, om jeg er en menneskelig lommeregner, om Gud tabte mig i karry, og om jeg er kommunist. Alt dette har der jo ikke været en ond hensigt med, og jeg har taget pis på mig selv og på dem. Der er ikke nogen hetz mod grønlændere. Der er hyggeracisme mod alle etniske grupper, og det ændrer en handleplan ikke på.

Marcus Jiang, gymnasieelev, medlem af Liberal Alliances Ungdom, Kgs. Lyngby

Demokratisk vedtaget kongehus

Kongehuset er super demokratisk. Det er nødvendigt at fastslå dette over for Malika B. Rosenskjold fra Radikal Ungdom, der går helt galt i byen, når hun her i avisen 29. januar konstaterer, at Kongehuset er dybt udemokratisk, og at der aldrig har været et demokratisk valg om Kongehuset. Har man fulgt med i skolen, ved man, at det er lige modsat.

Demokrati betyder folkestyre, altså at det er flertallet af befolkningen, der bestemmer styreform og love.

I Danmark har Kongehuset været til folkeafstemning flere gange, nemlig hver gang vi har ændret Grundloven. Det skete senest i 1953. Her fastslår Grundloven allerede i § 2, at regeringsformen er monarkisk, og at kongemagten nedarves efter reglerne i tronfølgeloven. Grundloven blev ved folkeafstemningen vedtaget med 78,8 procent ja-stemmer.

Så sent som for 15 år siden var der folkeafstemning om en ændring i tronfølgeloven, således at piger og drenge blev ligestillet i arvefølgen. Her stemte 85,4 procent af vælgerne ja (deriblandt jeg), og kun 14,6 procent stemte nej.

Så jeg må bedrøve den unge radikale ordfører med, at et kæmpe flertal, både i sidste og nuværende generation, har stemt for, at Danmark skal være et kongerige. Mere demokratisk kan det ikke være.

Helge Adam Møller, medlem af Regionsråd Sjælland (K), Næstved

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk