Sikkerheden skal sikres i stædige skridt

På Venstres landsmøde i november kom Troels Lund Poulsen med et meget klart budskab om, hvad Venstre anno 2025 er.

I Venstre er vi partiet, der mere end noget andet fokuserer på at sikre danskernes sikkerhed.

Når vi siger ordet »sikkerhed«, falder de flestes tanker nok hen på militære trusler, som vi skal afskrække med et meget stærkere forsvar. Og det skal vi helt bestemt også.

Men vi ved også godt, at det ikke kun er ideen om krig, der skaber utryghed og bekymring hos danskerne. Det gør stormvejr, snestorme, skovbrande eller cyberangreb også.

Det er derfor, at vi har lavet en beredskabsaftale. For at Danmark er bedre forberedt til mødet med fremtidens trusler.

Det er den første aftale i et langt sejt træk med løbende forbedringer for at styrke samfundssikkerheden bredt. Med aftalen løser vi akutte problemer i beredskabet ved at sikre flere midler til Beredskabsstyrelsen, som understøtter det kommunale redningsberedskab.

Vi afsætter knap to milliarder kroner til fem vigtige områder. Blandt andet til at købe specialiseret klimamateriel, som netop ruster os mod de naturkatastrofer, som truer. Vi afsætter penge til en styrket indsats for cybersikkerhed. Og vi styrker beredskabets mandskab og faciliteter med en akutpakke, flere øvelser og mere uddannelse samt styrker den borgernære kommunikation.

Det er alt sammen centrale tiltag. Aftalen følger op på den såkaldte anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, hvor opgaven netop var at lave en aftale for Beredskabsstyrelsen.

Jeg noterer mig dog, at mange af mine politiske kolleger efterspørger mere handling på beredskabsområdet – særligt i forbindelse med de kommunale redningsberedskaber.

Og de har ret i den forstand, at vi slet ikke er i mål endnu. Vi kan umuligt læne os tilbage nu og sige, at vi er fuldstændigt beredt på fremtidens udfordringer.

Men det synes jeg sådan set også, at jeg har været helt åben omkring i hele processen. Med denne beredskabsaftale har vi taget vigtige skridt, hvor vi løser de akutte behov. Og så er der ingen tvivl om, at der løbende skal bygges ovenpå.

Vi er ikke færdige. For opgaven med at gøre Danmark mere robust og modstandsdygtig i et nyt trusselsbillede fortsætter.

Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab (V)

Moms, baby, moms!

Donald Trump har som bekendt truet med told på danske og europæiske varer. Man kan gøre sig tanker om, hvorledes et modsvar kan være. Især i lyset af at Danmarks eksport af varer til USA er mere end fem gange større end vareimporten den anden vej.

Vi har imidlertid et stort forbrug af annoncer på søgetjenester og sociale medier, som for de flestes vedkommende er amerikanske. Et modsvar kunne derfor være, i Danmark og resten af EU, at indføre markant særmoms eller skat på indrykning af annoncer på sociale medier og søgetjenester. Dette vil yderligere have den fordel, at det vil begrænse mængden af irriterende annoncer på for eksempel Google.

Make Google and Denmark great again.

Ole Nordfang, Hellerup

Tiden er løbet fra Kongehuset

I denne måned er det et år siden, at kong Frederik 10. indtog tronen. Stort tillykke til ham med det, men det er jo blot et job, han er så heldig at være blevet tilbudt, grundet at han tilfældigvis lige blev født ind i kongefamilien.

Kongehuset er netop i strid med de demokratiske værdier, vi i Danmark ellers vægter så højt. Man bør simpelthen ikke kunne være født til at besidde et embede – og så endda et embede, hvor man skal underskrive de danske love. Det er dybt udemokratisk. Folket har intet at sige om, hvem det er, der sidder og underskriver vores love, der har aldrig været et demokratisk valg om det – der har blot været en, der lige blev født ind i den rigtige familie.

Desuden er kongefamilien født med flere grundlovssikret rettigheder end os andre, det strider jo direkte mod princippet om, at alle er lige for loven.

Jeg har intet imod de mennesker, som sidder på tronen, men det er principielt forkert, at man fra fødslen er hævet over os andre.

Så selvom Royal Run er meget hyggeligt, så er tiden altså løbet fra det danske kongehus. Lad os afskaffe det danske monarki, så vi endelig kan blive et ordentligt demokrati!

Malika B. Rosenskjold, kultur-, ret- og ligestillingsordfører, Radikal Ungdom

Skal vi virkelig bekymre os for indkomstuligheden i Gentofte Kommune, AE?

Der er mange ting i verden, vi bør bekymre os om. Krigen i Ukraine, klimaet, børnefattigdom etc. I Berlingske (17. januar) udgav jeg en klumme med fem årsager til ikke at bekymre sig for indkomstulighed i et af verdens mest lige lande. Blandt andet fordi indkomstmobiliteten er høj, og fordi markedsøkonomien ikke er et nulsumsspil. De rige bliver ikke rige på de fattiges bekostning.

Det fik naturligvis Arbejdernes Erhvervsråd (AE) til tasterne. Deres modindlæg fik af Berlingske tildelt overskriften »Mia Amalie Holstein bygger sit argument på anekdotisk bevisførelse, som er svær at tage alvorlig« (onlineversion). En ikke særligt dækkende overskrift, i lyset af at min klumme bygger på ni forskellige analyser. Citatet er taget fra teksten og henviser til et delargument, nemlig analysen af, at uligheden i Gentofte Kommune er større end i USA. Hertil knytter jeg kommentaren, at mit indtryk er, at det går meget godt i Gentofte, hvorfor det måske ikke alene er uligheden, der er ødelæggende for et samfunds sammenhængskraft. I AEs optik er det anekdotisk bevisførelse. I min optik er det AE, som skal løfte den bevisbyrde, at jeg også bør bekymre mig for indkomstuligheden i Gentofte.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom, CEPOS

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk