Åndelig vejledning

Jeg har gjort mig nogle betragtninger i forlængelse af, at der den sidste tid har været debat om, at vores politikere fremover får bedre mulighed for at modtage åndelig, religiøs vejledning, støtte og tilgivelse, jf. at der tilknyttes en præst til Folketinget.

Dette burde imidlertid være noget naturligt. Historisk har religionen og præsterne altid haft stor betydning for den førte politik. Det var for eksempel under religiøs vejledning, der tidligere blev ført an i kampen mod hekseri, trolddom og andet fordærv.

Det er kun i vores sekulariserede tidsalder, at tanker fra oplysningsfilosofien har begrænset den religiøse autoritet og indflydelse. Det kan der nu rådes bod på.

Samtidigt forekommer det forkert, at tilbuddet om åndelig og religiøs vejledning skal være begrænset til de kristne medlemmer af Folketinget. I takt med at samfundet islamiseres, vil det være naturligt, at også en imam tilknyttes Folketinget.

På længere sigt kan man forestille sig, at der etableres et råd bestående af religiøse vejledere. Her kan de folkevalgte modtage inspiration og støtte om alle spørgsmål af samfundsmæssig betydning, inden der træffes beslutning. Rådet kan være med til at sikre, at lovgivningen ikke strider mod religiøs indsigt og visdom. Kan der tænkes situationer, hvor Guds love har fortrinsret over demokratiet? Med inspiration fra Mellemøsten kan man kalde det for Vogternes Råd.

Jørgen Filtenborg, Silkeborg

Tour de France

Hvem skal vi dope i dag?

Hvem skal vi give et flag?

Hvem skal vi overbebyrde?

Hvem skal falde og styrte?

Hvem skal op i det røde felt?

Hvem skal gispe efter ilt i et telt?

Hvem skal cykle i solskin og regn?

Hvem skal profitere af at være klejn?

Hvem skal køre i hvidt, gult og grønt?

Hvem skal synes, prikker er skønt?

Hvem skal nyde den smukke natur,

når alting skal gå efter et ur?

Hvem skal bekæmpe de høje bjerge,

kæmper, atleter eller dværge?

Hvem skal væltes af dumme turister?

Hvem skal ha' bøder af strikse jurister?

Hvem skal ende på fejebladet?

Hvem skal masseres efter badet?

Hvem skal hyldes efter strabadser,

ekvilibrister eller bajadser?

Dette er jo Tour de France,

hvor alle tørster efter revanche

Stig Andersen, Hundested

Elektrificering

Jeg synes, at der mangler et meget væsentligt parameter, når der skrives om danske virksomheders ringere elektrificering. Flere virksomheder har fået afslag på tilslutning til elnettet, fordi det statsejede selskab Energinet ikke har tilpasset distributionsnettet i tide. 

Hvis en ladestation for tunge køretøjer eller en virksomhed med højt energiforbrug ikke kan få tilslutningstilladelse til elnettet, så er det umuligt at øge elektrificeringen i Danmark.

John Jørgensen, Gilleleje

Ligestilling og lovgivning

Den 16. juli læste jeg i Weekendavisen en artikel under overskriften »Oprør mod herremanden«. Artiklen handler om fire venstre kvinder, der er trætte af de borgerlige mænd i LA og DF, og jeg hæftede mig særligt ved dette udsnit:

»(...) kønsfordelingen i folketingsgrupperne fortæller en større historie: Hos Venstres 18 folkevalgte er fordelingen ti til otte i kvindernes favør. DF har tre kvinder og 13 mænd, hos LA er de fem kvinder og ti mænd. Sådan ser et gruppeværelse på Christiansborg ud, når man dyrker en stil, der byder kvinder at ‘spille op til manden’, som Iben Krog udtrykker det.«

Jeg håber, at Venstre lærer deres kvindelige folketingskandidater og øvrige politikere, at det er vælgerne, der sammensætter Folketinget, og ikke partierne. Kønsfordelingen i folketingsgrupperne siger intet om partiernes syn på køn, det siger alene noget om, hvem vælgerne foretrækker skal repræsentere dem. Det gælder uanset parti.

Spørgsmålet til de unge Venstre-kvinder må derfor være: Hvis det er et problem med for få kvinder i Folketinget fra de borgerlige partier, er det så tilsvarende et problem, at der er for få mænd i Enhedslisten, hvor der ud af 11 medlemmer er otte kvinder og tre mænd?

Som borgerlig »medsøster« håber jeg meget, at de unge Venstre-kvinder forstår, at frihed som liberalt udgangspunkt er, at vi ikke lever andre liv end vores eget.

Kvinder i vores samfund har i mange år haft frihed til blive mænd og leve som mænd, hvis de vil det. Det kræver ikke lovgivning at prioritere uddannelse og karriere over børn og familie. Vores køn er ligestillede.

Vores børn fortjener efter min mening bedre end at blive set som en begrænsning for deres forældres mulighed for selvrealisering. Børn er det vigtigste i livet, og hvis vi ikke som samfund kan gøre børn til det vigtigste »karriereprojekt«, fortjener vi ikke at få dem.

Hvis man er liberal, er frihed, at vi selv bestemmer, hvilket liv vi ønsker at forme, hvilket der stadig er rig mulighed for, uanset hvilket køn vi har.

Det er, hvad min generation af borgerlige kvinder har kæmpet for og været med til at skabe. Det er trist, hvis vores borgerlige døtre nu ender med at ville veksle friheden til at tvinge hinanden ind i et bestemt familiemønster gennem lovgivning om ligestilling. Det er ikke liberalisme, det er socialisme.

At vores tipoldemødre var undertrykte og manglede stemmeret, berettiger ikke at vores mænd og sønner for fremtiden skal undertrykke deres naturlige maskulinitet.

Fillippa Gottlieb, Allerød, byrådsmedlem, LA

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk