Er der tale om kollektivt hukommelsestab i den danske presse, eller er I bare endnu en gang røget i fru Frederiksens fælde?

Kan I huske, at vi for nogle år siden fik at vide, at vi (groft sagt) allesammen ville dø af covid-19, hvis ikke alle mink blev slået ihjel? Samt den patos, der blev anvendt, hver gang samme fru Frederiksen skulle have nye forbud stemt igennem i Folketinget, hvor medlemmerne til sidst var dikkende lammehaler.

Alle de løgne, vi blev fyldt med, og brud på Grundloven m.m. er tilsyneladende glemt, når fru Frederiksen har nye dommedagsprofetier. Mikrofonholdere er der tilsyneladende rigeligt af, når hun savner opmærksomhed og gerne vil sætte dagsordenen.

Det er politisk maskespil – uden sagligt indhold – kun følelser.

Kirsten Smith Jørgensen, Hillerød

Atomkraft, ja tak

Efter (endnu) en periode uden sol og uden vind og deraf følgende skyhøje elpriser er det tid til at genbesøge den sunde fornuft, og den sunde fornuft tilsiger, at vi holder op med at plastre landet til med solpaneler og vindmøller (havvind er der tilsyneladende ikke mange, der interesserer sig for).

Sol og vind virker som bekendt kun en gang imellem, og produktion, opsætning og vedligehold kræver enorme, klimabelastende ressourcer, som betyder, at møller og paneler inden for deres levetid formentlig ikke kommer til at udligne den klimabelastning og forurening, som det koster at etablere dem.

Dertil kommer enorme arealkrav samt ødelæggelser af rigtig mange menneskers nærmiljøer. Det er på høje tid at sikre et stabilt »base load« af ren energi, som ikke molesterer herlighedsværdierne i det åbne land og samtidig gør forbrugere og industri uafhængige af grønne drømme og eksperimenter. Atomkraft.

Søren Søgaard, Kgs. Lyngby

Læsefærdighed

Som gamling er man ked af at læse, at de unge i gymnasier og på universiteter ikke længere læser længere og tungere tekster.

Nej, man vil selvfølgelig helst ikke blive behandlet af en læge, der kun har læst resumeet af lærebøgerne, eller kun har læst det, man selv kan læse sig til på nettet.

Jeg undrer mig dog også, for hvorfor stiller man ikke krav? Der står, at man for eksempel føler sig nødsaget til at tage »Pelle Erobreren« og »Jammers Minde« af pensum, fordi de unge »går kold i bøgerne«.

Hvad er årsagen til, at man ikke stiller krav? Denne bog skal læses, og den skal kunnes til på torsdag. Den skal kunne diskuteres, og indholdet skal være present ned i detaljen. Hvis ikke man kan honorere det krav, kan man ikke gå videre, men skal gå semesteret om. 

Det var let forståeligt og et udmærket princip tidligere. Hvad er årsagen til, at en professor slækker på kravene? Bliver vedkommende ikke bakket 100 procent op af ledelsen på universitetet? Skal pensum bestemmes af studerende, der endnu kun kender faget i frøperspektiv? Der er da noget helt galt.

Leif Kledal, Sorø

Farvel til Bornholm

Russiske tropper har i løbet af natten besat Bornholm.

Landgangsfartøjer fra Kaliningrad har ilandsat et kontingent russiske soldater ved Dueodde, og faldskærmstropper i stort antal er landet centralt på øen og har indtaget Rønne og andre større byer.

De danske soldater på øen har overgivet sig uden kamp.

Vladimir Putin udtalte tidligt i morges: »Vi har set os nødsaget til denne præventive besættelse for at beskytte Kaliningrad, der i stigende omfang er truet af NATOs aggressive opførsel i Østersøen.«

Det ligger allerede nu fast, at NATOs artikel 5 om kollektivt forsvar af medlemslandene ikke vil blive aktiveret.

USAs præsident Trump udtaler: »Vi vil ikke risikere Tredje Verdenskrig for at redde et fjernt klippeskær i Østersøen. Og jeg har en vis forståelse for, at Putin tager dette præventive skridt. Bornholm har jo tidligere været under russisk styre, så der er ikke noget nyt her.«

De øvrige NATO-lande er afventende, men vil næppe gribe ind alene uden USA.

Putin fremhæver også, at »Rusland har en historisk ret til Bornholm, da øen aldrig formelt er givet fri efter den russiske besættelse i 1946. Russiske tropper forlod ganske vist Bornholm 5. april 1946, men betingelserne for overgivelse af øen til Danmark var uklare. Den uformelle aftale, der blev indgået, er i øvrigt ikke overholdt af Danmark, der har tilladt amerikanske NATO-soldater på øen ved flere lejligheder. Så Rusland er på alle måder i sin fulde ret til at tage det tilbage, som man aldrig skulle have givet slip på«.

Puha, det var bare en drøm – eller måske snarere et mareridt?

Peter I. Hinstrup, Nærum

Messerschmidts appeasementpolitik

Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt (MM), ønsker, at vi skal skrue ned for hjælpen til Ukraine og i stedet fokusere på indre danske forhold. Dette er appeasementpolitik eller eftergivenhedspolitik, som det også kaldes.

Ifølge MM må Ukraine til forhandlingsbordet med Rusland og angiveligt opgive store dele af dets territorium for at få fred med russerne.

Det giver meget ubehagelige mindelser om den britiske premierminister Neville Chamberlain, der i 1938 gav Adolf Hitler Sudeterlandet og et stykke af Tjekkoslovakiet uden videre i München i september 1938 for at sikre fred i Europa. Troede han naivt.

Seks måneder senere i marts 1939 angreb Nazityskland det resterende Tjekkoslovakiet og indledte et brutalt besættelsesregime. I september 1939 angreb Nazityskland uden grund Polen, og det blev starten på Anden Verdenskrig.

MM burde kende sin historie bedre og se de efterfølgende virkninger af at føje diktatorer af værste slags.

Claus Jeppesen, Hørsholm

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk