Igen er flere ældre blevet ydmyget på et kommunalt plejecenter. Denne gang fører det til, at der skal »skrives et kommissorium«, som skal danne baggrund for en »ekstern og uvildig undersøgelse af, hvad der er foregået«.

Sidste år medførte en lignende sag i en anden kommune, at der blev nedsat »en tværsektoriel arbejdsgruppe« med det formål, at »undersøge mulighederne for at screene ansøgere så kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen«.

Hvad der reelt er kommet ud af denne undersøgelse, henstår i det uvisse, men den nye sag tyder på, at nok så mange analytiske arbejdsgrupper med kommissorier og gode hensigter ikke løser krisen i ældreplejen. Lad os derfor handle nu. De sidste års eksempler på krænkelser er desværre næppe ekstreme undtagelser, men tegn på grundlæggende problemer, som kræver, at der arbejdes seriøst og systematisk for at forandre kulturen i ældreplejen.

At pleje mennesker med demens er en uhyre kompliceret opgave, der forudsætter en høj grad af faglighed, empati og tålmodighed. »Demens« dækker over mange sygdomsbilleder og adfærdsmønstre og kan ikke læres »en gang for alle«. Trods de meget komplekse arbejdsopgaver er der i ældreplejen ingen naturlig adgang til faglig supervision, som det for eksempel er tilfældet på et hospice. Da ældreplejen samtidig har svært ved at tiltrække og fastholde veluddannede medarbejdere, er der et indlysende behov netop for supervision.

Et andet sted, hvor det hverken ville kræve yderligere kommissorier, arbejdsgrupper eller rapporterer at sætte ind, er ved at styrke ledelsen. Forskning viser nemlig, at anerkendende og nærværende ledelse af medarbejdere, der målrettet arbejder med pleje, som er skræddersyet  – dvs. »personcentreret« – til den enkelte beboer på et plejecenter, kan skabe en opadgående spiral, hvor den enkelte medarbejder føler sig involveret og committet på en måde, som overskrider professionelle grænser og roller.

At bruge sig selv og sin faglighed i arbejdet med beboere, som medarbejderen har et grundigt kendskab til, kan skabe lyst til at gøre noget ekstra og selve handlingen kan være så tilfredsstillende, at medarbejderens engagement stiger yderligere.

En sådan opadgående spiral kræver naturligvis ledelse, der anerkender, respekterer og støtter personalet i at arbejde med personcentret pleje, men det synes umiddelbart at være anstrengelsen værd, hvis resultatet er, at beboere på plejecentre også oplever anerkendelse, respekt og støtte.

Bente Martinsen, lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.