Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Gratis betyder bare, at andre betaler
Forestil dig, at du står ved bussens dør, og at turen ikke koster dig noget. Det lyder jo godt, lige indtil du spørger dig selv, hvor pengene så kommer fra. For de kommer et sted fra, det gør de altid.
Rød blok vil gøre bus og tog gratis for unge under 22 år. Regeringen har skrevet ind i sit finanslovsforslag for 2027, at ordningen skal påbegyndes, og der er sat omkring to milliarder kroner af til den.
Samtidig presser Enhedslisten på som støtteparti med et udspil, der vil flytte 10,8 milliarder kroner rundt, blandt andet til billigere transport. Pengene skal komme fra en højere skat på aktieindkomst og en ny skat på bankerne.
Men gratis findes ikke. Gratis er et ord, der betyder, at regningen bliver betalt på anden vis. Du betaler ikke længere ved bussens dør, men over skatten i stedet, og det gør alle andre også. Pensionisten i Vestjylland, hvor bussen kommer to gange om dagen, kommer til at betale for den gratis metro inde i København. Regningen er bare flyttet hen et sted, hvor du ikke kan se den.
Regeringen siger, at ordningen især skal hjælpe unge i landområderne, hvor der er langt til skole og arbejde. Men hvad hjælper en gratis billet egentlig, hvis bussen alligevel kun kommer et par gange om dagen?
Og hvad får vi så ud af de mange penge? Ikke ret meget. Ifølge en beregning, som to forskere fra DTU henviser til, vil gratis transport få folk til at gå og cykle omkring 20 procent mindre, mens biltrafikken kun falder med syv procent.
Gratis transport flytter altså mest folk fra cyklen over i bussen og ikke ud af bilen. Forskerne advarer endda om, at det kan blive dyrt for både klimaet og folkesundheden, og trængslen på vejene er stort set den samme.
Vi forærer noget væk, som de fleste ville have brugt alligevel, og oven i købet henter vi pengene hos dem, der sparer op og tager ansvar for deres egen fremtid.
Jeg forstår godt tanken, for en gratis billet kan lette økonomien for mange unge og deres familier. Men så giv folk deres egne penge tilbage gennem lavere skat, og lad den enkelte bestemme, om de skal bruges på bussen, cyklen eller noget helt tredje.
En ung, der selv betaler for sin billet, ved også, hvad den koster, og det gør os alle sammen lidt klogere på, at intet kommer af sig selv. Heller ikke en busbillet.
Andreas Aksel Jensen, ideologi- og demokratiordfører, Liberal Alliances Ungdom
Julehjælp
Butikkerne er fulde af juleslik og julepynt, de første julefrokoster er ved at nærme sig i horisonten, og flere af os er begyndt at snyde og lytter til julemusik allerede nu.
Årets hyggeligste måned er lige om hjørnet, og med den følger gave- og madorgiet over alle orgier.
Desværre er julen for mange ikke bare en vidunderlig fest. Der er forældre, der har søvnløse nætter, fordi de ikke har råd til at give deres børn den jul, de fortjener. Der er børn, der har ondt i maven, fordi de ikke ved, om der overhovedet er penge til julegaver.
Vores politikere har i årtier sparet, svigtet og kastet dem, der har mindst, under bussen. Det bliver ekstra tydeligt i juletiden, hvor forskellen på rig og fattig kommer helt tæt på, hvis man blot gider åbne øjnene.
Og selvom det burde være politikerne, der løser det problem, de selv har skabt, kan vi ikke vente på, at et flertal på Borgen får en rygrad i julegave. Så husk at donere til en af de mange organisationer, der hjælper trængte familier med at få en god jul. For det fortjener vi alle sammen.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Giv os en tøjcontainer
Som ny københavner fik jeg morgenkaffen galt i halsen, da jeg i dag læste, at Københavns Kommune har reserveret 67 millioner kroner af vores affaldsgebyr til blandt andet strikke- og syworkshops.
Jeg har intet imod strikkepinde. Men affaldstaksten er ikke en hobbykasse. Den skal betale for, at vores affald bliver samlet ind og genbrugt – og netop dér svigter kommunen.
Siden 1. juli 2023 har danske kommuner været forpligtet til at indsamle tekstilaffald fra husstandene, og fra 2025 er det et krav i hele EU. Alligevel har København skåret antallet af sorteringspunkter ned fra 530 til 362 og selv erkendt, at tekstilordningen derfor ikke dækker hele byen.
Jeg bor i et nybyggeri midt i København blandt unge og ældre, der kommer fra hele Danmark og hele verden. Kommunens regel er klar: Tekstilaffald skal afleveres rent, tørt og i en lukket pose med knude på. Fint – men hvor? Der er ingen containere til tøj eller tekstiler i nærheden.
Resultatet ser jeg hver uge. Brugt tøj, dyner og sengetøj ender i storskrald og restaffald eller bliver efterladt i åbne plastikposer og sække i affaldsrum og gange, hvor det bliver fugtigt, beskidt og værdiløst.
Når jeg har tid og overskud, tager jeg selv en sæk med op, vasker og sorterer tøjet og afleverer det i en genbrugsbutik eller på genbrugsstationen i min sommerhuskommune. Det er en dråbe i havet. Og det burde ikke være nødvendigt at forlade København for at aflevere et par slidte bukser korrekt.
Kære politikere: Vi har ikke brug for at lære at stoppe sokker for 67 millioner. Vi har brug for en container i gården. Brug vores penge på det, de er opkrævet til – før det tøj, I gerne vil have os til at reparere, ender i forbrændingen.
Tarja Knudsen, København
Ukraine og DR
Putin vil gøre alt for at ødelægge Ukraines infrastruktur i den kommende vinter. Han håber dermed at knuse ukrainernes forsvarsvilje, så de giver op og går ind på hans urimelige krav. Det bliver en meget hård vinter for Ukraine.
Da USA og store dele af EU ikke vil gøre meget for at hjælpe, må vi bruge mere. DR har, så vidt jeg husker, kun haft én stor indsamling kort efter krigens begyndelse. Det er på høje tid, at de igen arrangerer en. De kunne passende kalde den »Knæk Putin«.
Jan Buch, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
»Jeg er træt. Træt af mænd og deres mikrofoner,« skriver journalist og influencer Christina Sander i et opslag på Instagram til sine 155.000 følgere. Anledningen var et sammenstød med komikeren Lasse Rimmer på grund af et omdiskuteret klip fra podcasten Elefanten i rummet, hvor Rimmer og komikerkollegaen Andreas Bo taler om kvinders stemmeret. Spørgsmålet er, om der er gået for meget pigerne mod drengene i ligestillingsdebatten, når den udspiller sig på sociale medier, hvor valutaen er clicks og likes? Gæst: Christina Sander, journalist og influencer. Vært: Jacob Rosenkrands.
Del:
