I forbindelse med de netop overståede forhandlinger mellem USA, Danmark og Grønland tænker man på ordet »anakronisme«, det vil sige, når noget optræder i en anden periode end det, som det egentlig tilhører, her lilleputlandets diplomati. 

Det var strålende godt klaret af de dansk-grønlandske forhandlere at få USAs territoriale krav over Grønland ind i et forhandlingsspor, frem for en råbekonkurrence eller brug af rå magt. 

Dansk-grønlandske diplomater bidrog meget hertil. Men dansk diplomati er jo en art anakronisme al den stund, at vi er medlemmer af EU, hvor meningen er, at alle medlemslande igennem EU taler med én EU-stemme. 

Havde EU-forhandlere kunnet udvirke det samme positive resultat? Det spørgsmål er umuligt at besvare, men det er tvivlsomt. 

For almindelige amerikanere forekom sagen som en David-Goliat-konflikt, og mange amerikanere sagde fra over for deres egen regerings forsøg på at tryne en lille allieret, hvilket måske var med til at få Trump til at kravle noget ned fra træet. 

Som David og Goliat ville en konflikt mellem USA og EU om Grønland aldrig være blevet framed, for at bruge et godt dansk ord. 

Danmark måtte fortrinsvis klare denne sag selv – godt, at vi stadig har et velfungerende dansk-grønlandsk diplomati, trods overnationale tiltag til at overflødiggøre enkeltlandenes særstandpunkter og henvise enkeltstaternes diplomati til noget fortidigt. 

Og bevares, EU bakkede da også op – men dansk-grønlandske politikere og diplomater måtte selv rage disse kastanjer ud af ilden. Anakronisme, ja, men effektivt alligevel – godt gået!

Erik Winther-Schmidt, København

Apistyrens symbolik

Vi bevæger os bagudskuende gennem tiden – det var Novo Nordisks tidligere logo et smukt symbol på.

Hvad fremtiden bringer, kan ingen forudse, mens fortidens erfaringer klogt kan høstes fra nutidens ståsted. 

Hvor er det synd, at logoet nu er ændret og har mistet sin symbolik!

Annemarie Aasmul, Holte

Er de »rigtige meninger« rigtige?

I nutiden er der »rigtige meninger« om store ting som rent drikkevand, skolerne, Gaza og meget mere. Men problemet ved at være pensionist er, at man har levet i 1970erne og 80erne, hvor vi også blev påvirket af de »rigtige meninger«.

»En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu« førte til voldsom indvandring, som i dag giver store samfundsmæssige problemer, alene fordi en stor del af de fremmede ikke ønskede at blive vores venner. 

De fortsatte deres medbragte kultur og blev ikke venner, men snyltere. Dog et uforbeholdent undskyld til de fremmede, som blev vores venner. I skal være stolte.

»Alle små kan blive noget stort« førte til et skolesystem, hvor alle skulle behandles ens. Ingen klasseopdeling efter evner, inklusion af alle og studentereksamen til langt størstedelen af en årgang, selv om alt for mange af dem ikke kan læse ordentligt. 

Ideen om, at alle skal behandles lige, glemte, at alle børn er selvstændige individer med hver deres indlæringsstil, så nu bruger vi uhyrlige summer på at uddanne folk til noget, de ikke kan. 

Det velkendte Peter-princip (at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet, indtil de når deres niveau for inkompetence, red.) er overført til skolerne, og alle når deres inkompetenceniveau, før de kommer ud i erhvervslivet.

»Nej til A-kraft« lød smukt, men man glemte, at samfundet udviklede sig, og vores evigt stigende krav til velfærd og underholdning medførte et uhørt træk på energiressourcer. 

Så mens vi forbød A-kraft, og svenskerne lukkede Barsebäck, brændte vi olie, kul og gas for at opfylde energibehovet. Og vupti, så gik det ud over klimaet. 

Havde vi dog bare udviklet A-kraft, så var vores klima i dag mindre problematisk. 

I stedet øger vi fortsat det eklatante forbrug og sender latterlige TikTok-videoer og tåbelige AI-spørgsmål gennem det store net af servere og datalagre, så al den grønne strøm, vi efterhånden kan producere, sluges af luksusting, som mennesket i 80erne aldrig havde adgang til, men at lukke sociale medier er ikke en »rigtig mening«.

Så ja, nu sidder jeg som en sur gammel mand, som kan se frem til ikke at få kød på plejehjemmet, fordi min generation er dem, der har forurenet mest, ifølge en af de rigtige meningsdannere fra Alternativet i København. Bare fordi de rigtige meninger var forkerte. Så gad vide, om de rigtige meninger i dag vil vise sig at være lige så forkerte i 2060.

Jan Flodin, Næstved

Midaldrende mænd i lycra

Hver dag ser jeg nydelige cyklister køre i centret. Helt hen til elevatoren. Det er måske en idé at male fodgængerstriber på gulvet. Nå nej, dem respekterer »cykelterroristerne« heller ikke.

Carsten Seeger, Ishøj

Forvrøvlet kommentar

Alene det, at Berlingske giver Jakob Lindell Ruggaard lov til at bringe sin forvrøvlede kommentar, er da et bevis på, at hele hans argumentation falder til jorden med et kæmpe brag.

I det hele taget får Pelle Dragsted megen spalteplads i avisen, også for mange indlæg efter min mening.

Jette Moe, Hørsholm

Havde min far ret?

Da min far (født i 1894) lå på det sidste, kom han med få formaninger, heriblandt at vi skulle tage truslen fra Kina aldeles alvorligt. 

Ord, jeg kom til at tænke på under den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i USA (lige efter det danske besøg).

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan gøre mig bange. Alene hans trusler om, at det er de små lande, der er de værste …

Ejner Madsen, Taastrup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Mening

Mads Strange trækker i land efter faktasjusk

Der er fart på Mads Strange (LA). Måske også for meget fart. I flere aktuelle sager er han blevet beskyldt for ikke at have styr på fakta. I Berlingskes debatpodcast »Mening« udfordrer Jacob Rosenkrands Mads Stranges påstande og spørger, hvorfor man som politisk ordfører kan slippe afsted med ikke at have styr på fakta. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører, Liberal Alliance Vært: Jacob Rosenkrands I udsendelsen er der lånt klip fra B.T., Mads Stranges sociale medier og Rasmus Stoklunds Facebook
Se alle episoder